Tampa Bay Buccaneers holder på to vigtige spillere i tight end Cameron Brate og cornerback Brent Grimes, der begge har fået forlænget deres aftaler. Mens Brate får hele seks år og $41 millioner, må Grimes “nøjes” med et år og $10 millioner.

Cameron Brate og Brent Grimes skal ingen steder. Inden free agency for alvor bryder løs, har Tampa Bay Buccaneers sikret, at de ikke mister de to vigtige brikker på hver sin side af bolden.

***Læs: Mike Evans scorer mega-kontrakt i Tampa Bay

Den 26-årige tight end har fået en flot, stor kontrakt på hele seks år til $41 millioner, hvoraf $18 millioner er garanteret. Brate har udviklet sig til en af Jameis Winstons favoritmål – hvis vi ser bort fra Mike Evans selvfølgelig- og især i redzone kigger den unge quarterbacken ofte i Brates retning. Det har resulteret i 14 touchdowns af Brade over de to seneste sæsoner.

Grimes er med sine 34 år i efteråret af sin karriere, og derfor har han ikke overraskende kun fået en ét-årig kontraktforlængelse. Cornerbacken kan dog glæde sig over at se $10 millioner tikke ind på bankkontoen. En flot hyre taget hans alder i betragtning.

Selvom Grimes nok ikke har flere end et par sæsoner tilbage i tanker, spiller han stadig på et solidt niveau, og det er aftalens værdi også et godt symbol på. Grimes har i hele sin NFL-karriere opholdt sig i det sydøstlige USA. Først seks år i Atlanta, derefter tre år i Miami og nu det tredje år i Tampa Bay.