Bengals forstærker forsvaret med Larry Ogunjobi

0

Cincinnati Bengals har gaflet Larry Ogunjobi fra divisionsrivalerne Cleveland Browns.

Cincinnati Begnals’ defensive linje var hullet som en si i 2020, hvor man tillod fjerde flest løbede yards (148 pr. kamp) og producerede færrest sacks (1,1 pr. kamp).

Nu adresserer Bengals sine defensive kvaler ved at hente Larry Ogunjobi ind på en etårig aftale.

Larry Ogunjobi kommer til Cincinnati efter at have repræsenteret divisionsrivalerne fra Cleveland Browns i de seneste fire sæsoner. I Cleveland udviklede Ogunjobi sig til en fast brik på Browns’ defensive linje, hvoraf han medvirkede i 60 af 64 mulige kampe.

I løbet af sine 60 kampe leverede Larry Ogunjobi 172 tacklinger og 14,5 sacks. Nu er det op til Ogunjobi at bevise, at han kan videreføre sin succes på Bengals’ knap så profileret forsvar.