Tunge drenge og playmakere skal findes i draften

Seattle mangler en del, hvis de vil kæmpe med om en plads i Super Bowl. Idet holdet har været aggressive og handlet sig til spillere som Jamal Adams, Carlos Dunlap og Gabe Jackson det seneste år, så har de kun tre valg i draften.

Holdmangler: CB, C, T, WR, DT

De største mangler findes stadig på forsvaret, men efter Seattle på ganske fin vis fik styr på holdets pass rush under free agency, er det hul mere eller mindre lukket med det antal draftvalg, som holdet har in mente. Det samme kan ikke siges om cornerback-pladsen, hvor DJ Reed var en utroligt positiv overraskende i 2020, men at han og Tre Flowers er startende spillere er ikke noget, der bør vække håb i fanbasen. Seahawks har stadig muligheden for at hente en veteran, som eksempelvis RIchard Sherman, til holdet, men der er overordentligt brug for ungdom og talent på ydersiden af forsvaret. Cornerback bør altså være førsteprioritet i draften.

Efter at have sagt farvel til defensive tackle Jarran Reed kan man også kigge nærmere på dybden af den indvendige defensive linje med et sent draftvalg.

Seahawks kunne bestemt også bruge dybde på hele den offensive linje, hvor center ligner den største svaghed i øjeblikket. De bør dog også begynde at lede efter en spiller, der kan tage over, når 35-årige Duane Brown ikke kan mere. At skaffe flere våben i kasteangrebet til Russell Wilson vil heller ikke gøre noget.  Duoen bestående af DK Metcalf og Tyler Lockett er fremragende, men ellers er der ingen etablerede kræfter bag de to.

Næste side: Se de mulige valg Seattle kan lave i dette års draft