Det er ikke længere muligt for NFL-holdene at benytte deres franchise tag. Få overblikket over, hvilke spillere der blev tagget her.

NFL-holdene kan ikke længere benytte sig af deres såkaldt franchise tags.

Deadline var nemlig tirsdag aften klokken 22.00 dansk tid, og derfor kan vi give et overblik over, hvilke hold der benyttede sig af deres tag.

Derudover står det klart, hvad de forskellige franchise tags koster, da lønloftet i NFL lørdag blev annonceret som 188,2 millioner dollar.

Et franchise tag koster nemlig en vis procentdel af lønløftet og varierer alt efter position, mens prisen stiger, hvis en spiller bliver franchise tagget for andet år i træk. Det er eksempelvis tilfældet for Dallas Cowboys’ Demarcus Lawrence.

*** Du kan læse mere om de forskellige typer franchise tags, og hvordan prisen bliver fastlagt her. 

Det koster et franchise tag:

Position Franchise tag Transition tag
Quarterback $24,865 millioner $22,783 millioner
Defensive end $17,128 millioner $14,36 millioner
Wide receiver $16,787 millioner $14,794 millioner
Cornerback $16,022 millioner $13,703 millioner
Linebacker $15,443 millioner $13,222 millioner
Defensive tackle $15,209 millioner $12,378 millioner
Offensiv linje $14,067 millioner $12,866 millioner
Runningback $11,214 millioner $9,099 millioner
Safety $11,15 millioner $9,531 millioner
Tight end $10,387 millioner $8,815 millioner
Punter eller kicker $4,971 millioner $4,537 millioner

Disse spillere blev franchise tagget:

Atlanta Falcons
Spiller: Grady Jarret, defensive tackle
Pris: 15,209 millioner dollar
2018-stats: 52 tacklinger, 6 sacks, 3 forcerede fumbles

Grady Jarrett er en dygtig defensive tackle, der imponerede i 2018, og det er ikke just overraskende, at Falcons valgte at benytte et franchise tag på ham. De har benyttet det ikke-eksklusive tag, der giver andre klubber mulighed for at forhandle med ham. Falcons beholder dog retten til at matche ethvert tilbud, og hvis ikke de gør det, får de to førsterundevalg i kompensation. Læs mere her. 

Dallas Cowboys
Spiller: Demarcus Lawrence, defensive end
Pris: 20,5 millioner dollar
2018-stats: 64 tacklinger, 10,5 sacks, 1 interception, 2 forcerede fumbles

Det er andet år, at Demarcus Lawrence bliver franchise tagget, og derfor koster han mere end en normal pass rusher ville gøre (17,1 millioner dollar, red.). Dallas har dog ikke råd til at miste en af deres helt store profiler, og de bør forsøge at få en langvarig aftale på plads. I første omgang forlyder det dog, at det kan blive svært. Læs mere her.

Houston Texans
Spiller: Jadeveon Clowney, linebacker
Pris: 15,967 millioner
2018-stats: 47 tacklinger, 9 sacks, 1 forceret fumble

Prisen for en linebacker er egentlig 15,44 millioner dollar, men da Clowney tjente 13,3 millioner dollar i 2018, er prisen på franchise tagget 120% af sidste års løn. Clowney er dog stadig billigere end andre pass rushere, der spiller defensive end i et 4-3-system.

Clowney er på det såkaldt ikke-eksklusive franchise tag, hvilket giver andre hold muligheden for at forhandle med ham. Texans kan imidlertid matche ethvert tilbud, og hvis de vælger ikke at gøre det, får Texans to førsterundevalg i kompensation. Læs mere her.

Kansas City Chiefs
Spiller: Dee Ford, linebacker
Pris: 15,443 millioner dollar
2018-stats: 55 tacklinger, 13 sacks, 7 forcerede fumbles

Dee Ford er egentlig en pass rusher, men spillede outside linebacker i Chiefs’ 3-4-forsvar i 2018, og derfor er han billigere end Demarcus Lawrence og Frank Clark.

Ford har tidligere været plaget af skader og været ustabil, men i 2018 viste han sit topniveau med imponerende 13 sacks. Til trods for det vil Chiefs dog ikke helt afvise at sende ham videre i en byttehandel. Læs mere her.

San Francisco 49ers
Spiller: Robbie Gould, kicker
Pris: 4,971 millioner dollar
2018-stats: 33/34 field goals ramt, 27/29 ekstra point ramt

Det er ikke dyrt at franchise tagge en kicker, og det var derfor heller ikke overraskende, at 49ers gjorde det med Gould. Der er dog tale om det ikke-eksklusive franchise tag, så Gould kan forhandle med andre klubber. 49ers kan dog matche andre tilbud, og hvis de ikke gør det, får de to førsterundevalg i kompensation. Gould og 49ers bør dog blive enige om en længere aftale. Læs mere her.

Seattle Seahawks
Spiller: Frank Clark, defensive end
Pris: 17,128 millioner dollar
2018-stats: 41 tacklinger, 13 sacks, 1 interception, 3 forcerede fumbles

Frank Clark var en af Seahawks’ helt store profiler i 2018, og det er ikke den store overraskelse, at de vælger at benytte et franchise tag for at holde på ham. Seahawks’ plan er at holde på Clark på lang sigt, og de vil derfor forsøge at blive enige om en lang aftale. Læs mere her.

Nævneværdige profiler, der ikke blev franchise tagget: Landon Collins (S, New York Giants), Trey Flowers (DE, New England Patriots), Stephen Gostkowski (K, New England Patriots), Adrian Amos (S, Chicago Bears), Tyrann Mathieu (S, Houston Texans), Rodger Saffold (OG, Los Angeles Rams), Will Lutz (K, New Orleans Saints).