DM i Fantasy Football!
Vi har netop rundet halvvejsmærket for fantasysæsonen og vi har fem spillerunder tilbage inden slutspillet starter. Det gælder om at være 1’er i divisionen, for at gå videre, så fremadrettet stiller What to Watch skarpt på de hold der stadig er med i kampen om sejren i de forskellige divisioner. Husk at slutspillet handler om at score vildt mange point så derfor er det vigtigeren end nogensinde før at være opmærksom på waiveren og på at huske at sætte dit hold! Nogle af os har desværre allerede mistet grebet og må nøjes med at gå efter de ugentlige præmier!

LEAGUE 9: Malte Cards (6) vs. Turndownforwatt (3)
Michaels Cards (Projected 85,90FP) tager imod Bjoerns Turndownforwatt (Projected 86,16FP). Bjørn ligger lunt i svinget og er tre sejre foran, imens Michael er én kamp efter sin største divisionsrival. Michael er i denne uge hårdt ramt af bye-week, hele 5 startere sidder på bænken denne uge. Den eneste aktive spiller på bænker at Chiefs RB C. West der har potentiale til at gøre en markant forskel på et hvert roster såfrem S. Ware’s hjernerystelse holder ham ude af kampen på søndag mod Jaguars. På Bjørns bænk sidder endnu en Chiefs RB, dog med en lidt andet og noget mere dyster udsigt. J. Charles er lige til waiveren efter at han blev placeret på IR. Ud over resultatet bliver det spændende at følge de to Saints RBs T. Hightower (Michael) og M. Ingram (Bjørn) der skal løbe imod 49’ers forsvar, skulle den byrde blive delt fuldstændigt skævt, så er der gode muligheder for at vinderen bliver ham med den RB der gør det bedst.

LEAGUE 4: Pack Boys (1) vs. Fedtes Finest (4)
Christians Packboys (Projected 96,88FP) tager imod Allans Fineste (Projected 92,00FP). I dette interne divisionsopgør, hvor Christian er foran med en enkelt kamp mod Allan, bliver det uhyggeligt spændende. Ikke nok med at begge mandskaber på papiret ser uhyggeligt skræmmende ud, kampen kunne ligne en af dem der bliver afgjort af de to holds horde af RBs. Christian starter med 2x Murray og har outsideren C. West siddende på bænken, lidt endnu? Imens Allan har C. Michael, D. Freeman og D. Booker på banen, det kunne godt gå hen over blive en ond kombination, især hvis D. Lewis, der sidder på bænken, finder sin form fra 2015 frem fra uge 10 hvor han forventes klar. En lille konflikt internt på Christians hold kan dog spænde ben for ham selv. Han starter nemlig Broncos defense som møder Oakland, hvor Christian som tidligere nævnt starter RB L. Murray og WR M. Crabtree.

LEAGUE 10: ELI4PREZ (2) vs. Den fede dame (7)
Kristian ELI4PREZ (Projected 69,14FP) tager imod Jespers fede dame (Projected 85,90FP). Kristian er én kamp fra førstepladsen, mens Jesper på nuværende tidspunkt fører sin liga med en record der hedder 4-3-1 (Uafgjort i Fanstasy? Hvor tit sker det lige?), hans nærmeste forfølger er 4-4. Kampen er derfor uhyggelig vigtige for begge mandskaber. Der er dog lidt tvivl om deres respektive rosters, da de ikke er helt færdige med at skifte ud og måske også vil kikke Waiveren efter en ekstra gang. Kampen bliver dog langt mere lige en NFL forudsiger, da Kristian stadig mangler 2-3 spillere alt efter om RB S. Ware bliver klar eller ej. Jeg ville måske fortrække WR M. Jones på flex i stedet.

LEAGUE 7: Lindum’s Seahawks (4) vs. House of Flying Packers (1)
Kenneths Seahawks (Projected 105,36FP) tager imod Caspers Flying Packers (Projected 65,46FP). Begge mandskaber fører deres respektive divisioner. Kenneth har samme record som nr 2. og Casper er én kamp foran Dynasty’s Copenhagen Wizards. Opgøret ser på papiret ret ensidigt ud da Kenneth står til at skralderbang smadre Casper, hvilket vil giver Kenneth en vigtigt sejr i kampen om divisionen, mens det kan betyde at Casper må opgive sin egen første plads. Dog så synes det at NFL har favoriseret Kenneths hold, hvor man bl.a. finder Giants RB R. Jennings projected til 14,90FP. Jennings har kun scoret over 10FP én gang i år. Det bliver derimod mere spændende at følge Kenneths RB L. McCoy, der kommer tilbage fra en mindre skade. Han skal løbe mod Seahawks defense, der er at finde på Caspers hold.

LEAGUE 1: Randers Rebels (8) vs. Fellows (2)
Jacks Randers Rebels (Projected 75,62FP) tager imod Michael’s (Dynasty) Fellows (Projected 78,18FP). Begge mandskaber fører deres respektive divisioner. Jack holder førstepladsen med en tiebreaker, imens Michael har en enkelt kamps forspring. Dog så mangler Jack stadig en RB og en TE, hvilket med stor sandsynlighed gør ham til favorit i opgøret. Det bliver spændende om Michael ved noget som vi andre ikke gør og kan overraske!

LEAGUE 11: WhoDatNation (14) vs. DanielEagles (11)
I denne uge tager Kristian og hans WhoDatNation (Projected 61.82FP) imod Daniel og hans DanielEagles (Projected 77.10FP) i et spændende division 3 opgør._Med en record på 3-5 og en beskeden 11. plads i liga 11 fører Daniel hans division. De tre andre i divisionen har en record på 2-6 og alle 4 har derfor meget at spille for. Kristian kan i denne uge tage et stort skridt imod toppen hvis han slår Daniel, og den mulighed er der bestemt. Daniel er godt nok blevet projected til at vinde med mere end 15FP, men som jeg ser det bør Kristian have en lille fordel. To ting ligger til grunde for denne fordel: For det første mangler Kristian at skifte D. Hopkins ud (som er på bye) til fordel for K. Britt. Gør han det falder Daniels føring til 3FP. For det andet har Daniel et par spillere med nogle vanvittig høje projections. Både A. Humphries og K. Rudolph er lige nu Projected til at lave lige så mange FP som de gjorde hele sidste måned. Dette tror jeg ikke kommer til at ske, og det vil derfor ikke undre mig hvis WhoDatNation løber af med sejren.

LEAGUE 12: AngryBirds (2) vs. CPH 999’ers (7)
I denne uge tager Andreas og hans AngryBirds (Projected 72.68FP) imod Anderusu og hans CPH 999’ers (Projected 68.46FP) i en kamp om toppen af division 3. Andreas skal i denne uge forsvare sin 1. plads mod Anderusu for at forblive 1’er i hans division. Hvis han skal miste sin topplacering er kampen i denne uge bestemt den der godt kan blive udslagsgivende. Oppe mod divisionens 2’er som har et ganske kompetent hold, og uden FP maskinen, D. Johnson, kan sejren blive svær at hive i land. Hvis han skal have en chance bliver han nødt til at skifte D. Carr ud til fordel for J. Winston. D. Carr skal i denne uge spille mod Broncos der kun tillader 183.9 yards pr. kamp gennem luften, og kun har tilladt 6 kaste TD’s i år. J. Winston skal derimod spille mod Falcons. De har i år tilladt 285.4 yards pr. kamp gennem luften og har tilladt 19 kaste TD’s. Hvis Andreas får skiftet sin QB ud forventer jeg at han stadig har nok kvalitet i sin startopstilling til at forblive 1’er i division 3.

LEAGUE 13: Instermagicmakers (7) vs. Pain Train (1)
I denne uge skal Richo og hans Instermagicmakers (Projected 73.68FP) møde Søren og hans Pain Train (Projected 78.96FP) i en kamp hvor Søren næsten kan sikre sig en slutspilsplads. Efter at han startede ud 2-2 har Søren tromlet over alle han har mødt, og nu er slutspilspladsen inden for rækkevidde. Hvis Søren i denne uge slår Richo og Jitterbug Pancakes samtidigt taber til Brkic Fantasy, så skal skal Søren blot vinde 1 ud af 4 kampe for at vinde sin division. Med 4 spillere på bye (D. Johnson den ene), med en M. Ingram der blev bænket i sidste kamp og med M. Stafford oppe mod Vikings bliver dette imidlertid lettere sagt end gjort. Hvis ikke Sørens hold spiller så godt som de kan kan han let blive straffet af Richos Instermagicmakers.

LEAGUE 14: Bombasterne (6) vs. Team FremRavn (4)
I denne uge skal Mads og hans Bombasterne (Projected 59.18FP) møde Christian og hans Team FremRavn (Projected 96.90FP) i en kamp om ene og alene at sidde på toppen af division 3. Mads har i de sidste to uger været i frit fald. Først mistede han sin plads som ligaens nr. 1, nu har han mistet pladsen som nr. 1 i sin egen division og taber han kampen i denne uge vil han også være 1,5 kamp bagud. For at gøre ondt værre så ser det ikke ud til at han får en let vej tilbage til toppen. Over for ham står Christian med et vanvittigt stærkt mandskab. Anført af L. Bell, D. Freeman og T. Hilton sidder Christian med et hold der sagtens kunne spille om mesterskabet i år, men det kræver at han først slår Mads for endelig at kunne kalde sig toppen af poppen i division 3.

LEAGUE 16: Bone Breakers (2) vs. Wentz bby Wentz (5)
I denne uge tager Pelle og hans Bone Breakers (Projected 69.76FP) imod Emil og hans Wentz bby Wentz (Projected 67.68FP) i hvad der lige nu går op for mig er det 5. opgør om 1. pladsen i division 3. Emil kan i denne kamp ikke overtage 1. pladsen men hvis han skal ende som 1’er så er denne kamp nødvendig for ham at vinde. Ved at vinde den her kamp behøver han ikke slutte med flere sejre end Pelle, Emil har blot behov for at tangere ham. Begge mandskaber har huller i startopstillingen grundet bye week som skal fyldes, men hvis Emil skal gøre sig forhåbninger om at vinde ugens opgør bør han, ironisk nok, starte C. Wentz over D. Carr. D. Carr møder, som jeg tidligere har talt om, Broncos, mens C. Wentz møder Giants. Hverken Broncos eller Giants giver modstanderne særlig mange TDs gennem luften, men Giants tillader 100 yards mere pr. kamp til QBs end Broncos gør. Derfor kan C. Wentz som starter være det der skubber sejren Emils vej. Feltet spidser til! Hold jer skarpe, det er nu det for alvor bliver afgjort!

Skrevet af Jannick Teige og Thomas Eggebrecht Rasmussen (Dynasty 2544)