Konkurencen spidser til, vol. 2

Uge 6 er på nippet til at blive fløjtet i gang. En uge mere med TDs, INTs, sacks, rushes, receptions, gule og røde klude, rigtige og forkerte dommerkendelser og vigtigst af alt vindere og tabere. Alle DM fantasy entusiaster krydser derfor også fingre for at hive det næste W i hus, og tage et skridt tættere Fantasy Playoffs. Divisionerne er så småt ved at finde en top og bund men nogle kæmper stadig en brav kamp. Disser bliver der sat fokus på i dag. Lad os med disse ord dykke ned i 6. uges opgør i Liga 11-20!

Match of the Week!

LEAGUE 16: Lindianer (2) vs. Bone Breakers (1)
I denne uge tager Henrik og hans Lindianer (Projected 67.88FP) imod Pelle og hans ubesejrede Bone Breakers (Projected 110.62FP) i et vaskeægte topbrag. Det her er en kamp om dominans, en kamp om ære, en kamp om at sætte sig i førersædet, en kamp om at være et skridt tættere på en slutspilsplads. Det er i denne uge at der skal eyeblack i hovedet og tandbeskytteren skal i munden (ja! også når du sidder i sofaen og ser bold). Hvis ikke den her kamp er det værd, hvilken er så? Henrik skal kæmpe en brag kamp for at vinde dette opgør som NFl forudser at Pelle vinder med over 40FP, men alt kan ske i football og jeg skal med sikkerhed se denne kamp sideløbende med mine egne.

LEAGUE 11: pdn (1) vs. Going Down Guns Blazing (3)
I denne uge tager Pierre og hans pdn (Projected 87.98FP) imod Mikael og hans Going Down Guns Blazing (Projected 69.78FP) i en kamp om førstepladsen i deres division, og nok også i ligaen. Med et L i sidste uge til Resenbro har Mikael brug for at komme tilbage på rette spor i denne kamp. Dette opnår han med et W imod Pierre. Dette er lettere sagt end gjort da Pierre har vundet fire kampe i streg og lagt sig i spidsen som ligaens nr. 1. Mikaels hold, anført af Antonio Brown, Marvin Jones og Martellus Bennet, skal derfor finde en måde at slå Pierres hold, anført af Ezekiel Elliott, LeGarrette Blount og Kelvin Benjamin, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at genindtage 1. pladsen, ikke kun i sin division men så sandelig også i ligaen.

LEAGUE 12: Er du model (7) vs. Bolts (2)
I denne uge tager Alexander og hans modeller (Projected 97.88FP) imod Søren og hans Bolts (76.30FP), i et ganske interessant divisions opgør. Søren ligger nr. 1 i division 2 mens Alexander ligger nr. 3, og hvis Alexander kan hive et W hjem i denne uge så kan han, med et stort smil på læben, overtage 1. pladsen. Med en roster som huser Andrew Luck, DeMarco Murray, Larry Fitzgerald, Antonio Brown og Martellus Bennet virker dette også som et ganske realistisk mål. Selv med en solid record (4-1) og en glimrende roster tror jeg at Søren må forberede sig på at dale lidt ned af rangstigen i denne uge.

LEAGUE 13: WalkTheWalk (6) vs. Brkic Fantasy (8)
I denne uge tager Martin og hans WalkTheWalk (Projected 82.54FP) imod Bruno og hans Brkic Fantasy (Projected 63.36FP) i en kamp på tværs af divisioner. Martin spiller i denne uge for at forsvare sin 1. plads i division 2, mens Bruno spiller for chancen for at indtage 1. pladsen i division 1. Martin ligger, med et super solidt hold, lunt i svinget til at tage denne kamp, da Bruno ikke ejer en eneste god RB. Jeg ville, hvis jeg var Bruno, få tradet Cam Newton eller Matt Ryan væk i en fart så jeg kunne opgraderet min RB position. Det er total spild at have en af disse to spillere siddende på bænken. Hvis ikke man kan udnytte talentet på banen, så skal han trades væk til højest bydende.

LEAGUE 14: Momentums (2) vs. HerGaarDetGodt (5)
I denne uge tager Michael og hans Momentums (Projected 79.72FP) imod Thomas og HerGaarDetGodt (Projected 82.18FP) i et division 4 rival opgør. Thomas, ligaens nr. 5, er projected af NFL til at vinde denne uges opgør, og det er også essentielt for hans slutspils chancer. Kun vinderen af hver division går i år videre til slutspillet, og Thomas har brug for et W i denne uge for at kunne snuppe 1. pladsen fra Michael. Hvis Michael vil beholde sin plads på toppen så vil nogle udskiftninger være på plads. At spille Philip Rivers, Melvin Gordon og Tyrell Williams, som alle skal op imod Broncos DEF, er nok ikke den bedste beslutning at tage. Han har bedre muligheder siddende på bænken men da kampen spilles natten til fredag, skal han skynde sig at få stillet de bedste ni.

LEAGUE 15: Tijuana Thundercats (13) vs. Galten gangsters (14)
I denne uge møder Thomas og Tijuana Thundercats (Projected 45.66FP) David og hans Galten gangsters (Projected 49.00FP) i en blodig kamp om at undslippe den visse fantasy død. Selvom dette måske ikke virker som en kamp med særlig relevans, så kan denne kamp gøre en KÆMPE forskel for enten Thomas eller David. I en division hvor stillingen er 3-2, 2-3, 1-4 og 1-4, så kan et W i denne uge betyde at en af disse herrer kun er potentielt 1,5 Wins efter 1. pladsen. Med Matt Ryan ved roret, Mark Ingram i backfielden og med Mike Wallace og Delanie Walker “spread out wide”, er mine imaginære fantasy penge på Thomas i denne uges opgør.

LEAGUE 17: Team bat (8) vs. Fedenub Dolphins (4)
I denne uge tager Rasmus og hans Team bat (Projected 80.84FP) imod Andreas og hans Fedenub Dolphins (Projected 63.92FP) i et divisions opgør. Rasmus startede sæsonen rigtig flot ud med at vinde sine tre første kampe. Sidenhen har han tabt to, og han skal nu gøre hvad han kan for at bryde denne nedadgående tendens. Heldigvis for ham er Brady tilbage fra suspension og Ezekiel Elliott bliver bedre uge for uge. Ja hvem ved, om et par uger laver rookie runningbacken sikkert 50-60FP pr. kamp. Han er en enmandshær som ingen åbenbart kan stoppe. Jeg er sikker på at Andreas vil gøre hvad han kan, og med Antonio Brown og C.J. Anderson på banen starter han et godt sted.

LEAGUE 18: Team MY (14) vs. Aarhus Toppers (9)
I denne uge tager Elo og hans Team MY (Projected 74.32FP) imod Allan og hans Aarhus Toppers (Projected 72.48) i et meget tæt opgør i en meget åben division. Med en record på 1-4 kan Elo, med et W, indtage 2. pladsen i division 4. Hvis det ikke er en solstrålehistorie, i en ellers ret så grå start på sæsonen, så ved jeg ikke hvad er. Som om det ikke var nok til at få Elo op af stolen i denne uge så har NFL endda Projected ham til at vinde denne uges opgør mod Allan. Selv med Andrew Luck, LeGarette Blount, Mark Ingram og Rob Gronkowski på Allans hold, så er NFL sikre på at stabiliteten på Elos hold er nok til at hive et W hjem. Jeg tror roligt jeg kan sige at Elo krydser alt hvad krydses kan for at NFL projection holder stik.

LEAGUE 19: Team Gissel (2) vs. Boegild Hardhitters (4)
Martin og hans Team Gissel (Projected 93.88FP) tager i denne uge imod Søren og hans Boegild Hardhitters (Projected 76.04FP) i et top opgør. Selvom begge hold er 4-1 og Martins hold er rangeret højere end Sørens, så sidder Martin på en 2. plads men Søren sidder på en 1. plads. Martin ligger i division bag ubesejrede Team R og har derfor behov for et W for at rykke tættere på drømmen om playoffs. I denne uge har han dog NFL på sin side da de har ham projected til at score ca. 17FP mere end Søren. Holder projectionen stik og skulle Team R gå hen og tabe i denne uge kan vi se et skifte i toppen af league 19.

LEAGUE 20: NoPhlyZone27 (4) vs. Kech Tigers Raw (1)
I denne uge tager Mikkel og hans NoPhlyZone27 (Projected 80.78FP) imod Kenneth og hans Kech Tigers Raw (Projected 84.96FP) i et opgør om tronen i division 2. Ligaens nr. 1 mod ligaens nr. 4. Divisionens nr. 1 mod divisionens nr. 2. Ubesejret mod et nederlag. Kenneth mod Mikkel. Mikkel skal i denne uge prøve at vælte Kenneth af pinden. Begge hold har selvfølgelig rigtig dygtige mandskaber som der ikke kan sættes mange fingre på, men lykkens gudinde smiler måske et lille skævt smil til Mikkel i denne uge. Hvis Kenneth skal tabe så skal en af hans nøglespillere være på bænken. Det er netop hvad Mike Evans er i denne uge grundet bye week, og her kunne Mikkels chance meget nemt ligge gemt. NFL projecter en 4FP forskel og det forventer jeg holder stik. Om denne forskel svinger ud til Kenneth eller Mikkels fordel er meget svært at sige, så husk at følg denne kamp hvis i har brug for mere spænding end jeres egne kampe. Til slut er der vel kun at sige en ting. Må alle fantasy guderne være med jer, og må alle jeres hold score massere af FP.

Skrevet af Jannick Teige (Dynasty 2544)