Med fare for at gentage et utal af overskrifter vedrørende NFL den forgangne uge, så er NFL altså en ret uforudsigelig størrelse! Ikke mindst i den netop overståede runde, hvor flere af os måtte nive os selv i armene for at overbevise os selv om at vi ikke drømte. Denne uforudsigelighed skal dog ikke forhindre os i, endnu en gang, fuldstændigt skråsikre at erklære os i besiddelse af den gyldne facitliste, til ugens runde af lynholdet. Vil du gerne give de øvrige spillere baghjul så er her en liste over spillere du kan vælge. Spillerne er endnu engang valgt ud fra to simple parametre: a) Laver de point og
hvad koster de
Følgende spillere har banet sig vej ind i startopstillingen i denne uge:
Deandre Hopkins, WR, Houston Texans
Lad det være sagt med det samme, Deandre Hopkins’ start på denne sæson har været svingende. Senest kom han til kort, da hans hold ikke evnede at score et eneste point mod Patriots. Dette ser dog helt anderledes ud i spilleuge 4 hvor Texans møder Titans, der alt andet lige er et knapt så skræmmende hold. Titans har, de første tre kampe, givet henholdsvis 25, 15 og 17 point væk til modstanderholdet og vi ved at Texans som minimum kommer til at opnå en tilsvarende score. Derfor er Hopkins et godt kort på WR positionen i denne runde.
Marvin Jones, WR, Detroit Lions
Marvin Jones var i sidste runde et sandt festfyrværkeri af point og yards! Han lavede to Touchdowns og greb bolden for mere end 200 yards i kampen mod Packers. Hvad der var endnu mere imponerende var, at Jones kun skulle bruge seks grebne bolde til at runde 205 yards og 2 TD. Den præstation bliver nok svær at overgå i denne runde, men mod et formsvagt Chicago hold skulle mulighederne være til stede for Lions varmeste WR.
C. J. Anderson, RB, Denver Broncos
C.J. Anderson sidder lige nu og skærer tænder i Denver, mens han tæller timerne før han kan komme på banen og vaske pletten af fra tredje runde kampen mod Bengals. Bengals forsvar er stærkt mod løbet, så Denver valgte i tredje runde at kaste bolden meget mere end de plejer at gøre. Det gik ud over C.J. Anderson og særligt i redzone hvor Denver kastede to TD’s inden for 7 Yardlinjen der ellers normalt er Andersons territorie. I denne runde venter Tampa Bay og Anderson kommer ud fra start og viser hvor skabet skal stå! Han er derfor det sikre valg som den ene RB.
David Johnson, RB, Arizona Cardinals
Cardinals chokerede de fleste, da de i den forgangne weekend tabte til upåagtede Buffalo Bills. Cardinals kom helt skævt i gang med kampen og vågnede således først op i anden halvleg, hvor kampen reelt var afgjort. På det tidspunkt var Bills så langt foran at et comeback ikke var muligt, men for David Johnson bød anden halvleg af kampen på to touchdowns og flere yards både i luften og på jorden. Johnson og Cardinals spiller i denne uge mod Rams, hjemme i egen hule, hvor de plejer at være stærke. I den kamp kommer Johnson igen til at høste en stor del yards og point, så start ham!
Cam Newton, QB, Carolina Panthers
Cam Newton og Carolina har ikke været overbevisende endnu i denne sæson! Men Cam Newton og Panthers står i denne runde over for et Atlanta Falcons hold der leverer meget svingende præstationer. Et sted hvor Falcons dog har været stabile, er på forsvarssiden, hvor de endnu ikke ladet modstanderholdet score under 28 Point. Der er intet der tyder på at dette brandudsalg skal stoppe mod Cam Newton og Panthers, der på deres gode dage passerer 40 scorede point.
Coby Fleener, TE, New Orleans Saints
Han var da også på holdet i sidste uge! Ja det var han og han kvitterede med 109 yards og en enkelt TD, hvilket er ret solidt af en Tight End. I denne uge skal Fleener og New Orleans så møde San Diego Chargers der heller ikke ligefrem har været kendte for at lukke af i forsvaret i denne sæson. Denne runde bliver sandsynligvis endnu en højt scorende affære, hvor Saints kommer til at kaste bolden i store dele af kampen. Fleener skal nok få meget at se til i den kamp.
Washington Redskins, Defence
Man behøver næsten kun at sige at Washington møder Browns, hvilket i sig selv skulle være garanti for mange point. Men Redskins farsvar har været i fremgang siden de blev revet midt over af Steelers i første rundes kamp. I sidste weekends kamp mod Giants fik forsvaret således både lavet sacks, interceptions og forced fumbles mod et ellers stærkt angreb. I denne runde stikker de af mod et af NFL’s svageste angreb!
Matt Prater, Kicker, Detroit Lions
Matt Prater kommer til at være en del af en pointmæssig fest mod Chicago Bears. Bears har tabt deres første tre kampe og har endnu ikke holdt modstanderholdet under 23 point. Med så høj en score vil der alene på ekstrapointene være en god score i vente for Prater.
Skrevet af Michael Udengaard & Frans Trazcyk Larsen (Dynasty 2544)








