Waiver PickUps – Week 6

0

Nu skal der for alvor tænkes dybt

Det er ikke altid, at markedet lige åbner sig op, som man havde håbet på, og så gælder det om at tænke dybt. Hvornår er det nu lige, at Adrian Peterson kommer tilbage? Ham der Vincent Jackson, han var da god for noget tid siden? Måske har han stadig noget tilbage? Genoptager Peyton Manning snart karrieren? Og hvad med Brett Favre? Ja, du er måske er lidt lost med dit fantasyhold. Søger løsningerne. Graver og graver, men finder kun dårlige spillere og tager dumme beslutninger. Vi kender det alle sammen. Det er frygteligt. Man tænker ”hvem kan redde mig lige nu?”. Måske er det den forkerte måde at tænke på. Vil du ikke hellere have en runningback, der kan være din starter om to uger og resten af sæsonen end en wide receiver, som skaffer dig syv point i weekenden, men nul point derfra? Det tænkte jeg nok! Så lad os kigge nærmere på nogle gode dybe valg.

Kom til mig!

Devontae Booker, RB – Denver Broncos
Der er lidt projekt over ham her. Booker får mere og mere spilletid og presser dermed CJ Anderson bagfra. Det kan godt ske, at Anderson fortsat vil være frontmanden de kommende uger, men hvis nu Broncos vil prøve noget nyt, så står Booker klar, og så er det altså guld værd at have ham på dit hold. Så skynd dig at hente ham.

Jacquizz Rodgers, RB – Tampa Bay Buccaneers
Han så virkelig god ud mod Carolina Panthers. Bankede igennem tacklingerne og spillede som om, at det kunne være hans sidste kamp i karrieren, hvilket det meget vel også kunne have været. Nu er hans plads på holdet til gengæld sikret. Med bye-week er der mulighed for, at Doug Martin er tilbage i næste kamp, men Rodgers skal nok få en masse opmærksomhed resten af sæsonen.

Dion Lewis, RB – New England Patriots
For anden uge i træk har en jeg en runningback på fra New England Patriots. Det er ikke fordi, valget af James White var forkert i sidste uge. Han viste lovende takter i weekenden. Problemet er bare, at Lewis er endnu bedre. Han kan tidligst være tilbage i uge syv, men har du plads på dit roster, så gå ud og hent ham nu. Så har du en meget produktiv runningback, når han er tilbage.

Farvel og tak! 

DeAngelo Williams, RB – Pittsburgh Steelers
Så er sæsonen slut for Williams. Eller det er den ikke, men Le’Veon Bells arbejde gør bare, at Williams ikke længere er værd at holde på. Han skal nok få carries og måske endda også touchdowns i løbet af den resterende del af sæsonen, men det er fuldstændig umuligt at forudse, hvornår det sker, så det er bare om at komme af med ham.

Michael Floyd, WR – Arizona Cardinals
Jeg gider det bare ikke mere. Det kan sagtens ske, at den næste kamp bliver vild for ham, men jeg er ligeglad. Han har fået for mange chancer. Det er bare om at komme af med ham hurtigst muligt. Så kan han bevise, at han er noget værd, mens han er på free agency. Han fortjener ikke at være på et hold med de præstationer.

Skrevet af Frederik Palle (Dynasty 2544)

Følg Frederik Palle live på Facebook i aften kl 21.30. Har du spørgsmål til 6. spillerunde så er Frederik manden du skal spørge!