Catching Cardinals edition
Denne uge vil jeg adressere en af de mest intense fantasy diskutioner denne offseason har bragt os. Jeg vil beslutte mig for hvem af “the big three” Cardinals receivere jeg vil have på mit hold, hvem jeg vil trade og hvem jeg vil smide på porten. Her taler jeg selvfølgelig om John Brown, Larry Fitzgerald og Michael Floyd.
KEEP
I denne omgang føler jeg ikke at jeg med god samvittighed kan gøre andet end at beholde Larry Fitzgerald på mit hold. Dette valg er muligvis foretaget med hjertet i stedet for med hovedet, hvilket ikke er noget jeg nogensinde vil råde nogen til at gøre i fantasy. Men uagtet, om det er mit hjerte eller mit hoved jeg vælger med, er jeg overbevist om at jeg, i denne sæson, vil blive glad for at beholde lige netop ham. Fitzgerald har, i sin første kamp, lagt ud med solide 20 Fantasypoint (FP) (81 yards og 2 touchdowns). En ting synes jeg dog er, om muligt, vigtigere end at han kom i endzone to gange – nemlig at Larry Fitzgerald greb bolden otte gange i løbet af kampen, mens Michael Floyd kun greb tre bolde og John Brown en enkel. Hvis ikke det er nok til at overbevise dig om at Fitzgerald er manden der skal beholdes, så spiller jeg pensions kortet. Denne sæson vil, højest sandsynligt, blive den sidste hvor du kan få mulighed for at have en af ligaens mest stabile receivere nogensinde på dit hold. Så behold Fitzgerald, læn dig tilbage og nyd den, måske, sidste sæson hvor du kan blive vidne til at manden med det store smil og det lange garn lader pointene strømme ind til dit Fantasyhold. Behold Fitzgerald, start Fitzgerald, vær glad…
CUT
Michael Floyd bliver den spiller jeg desværre må smide på porten i denne sammenhæng. Egentlig synes jeg ret godt om ham som spiller. Men én af disse tre fantastiske spillere bliver jeg nødt til vælge fra – og det bliver Floyd. Reelt er der kun én grund til at det er Floyd der ryger på porten – den grunde hedder John Brown og al den hype der er omkring hans person. Der er simpelthen ikke nok positiv omtale af Michael Floyd, hvilket i denne sammenhæng gør ham uinteressant for mange Fantasyspillere og som følge deraf fører til, at det er ham der bliver cuttet.
TRADE
Den tilbageværende receiver, og i dette tilfælde ham der skal trades, er John Brown. Hvor jeg før beskrev Michael Floyd som værende en mand uden hype, er det stik modsatte gældende for John Brown. Brown er manden der gennem offseason, i adskillige artikler og podcasts, er blevet rost til skyerne. Flere eksperter har snakket om John Brown som en mulig breakout spiller og i visse tilfælde kandidat til ende i top-10 over receivere. Jeg ved ikke om det er hans lidt anonyme første kamp, hans ustabile præstationer i sidste sæson eller min mavefornemmelse, men jeg er bare ikke lige så solgt på John Brown som mange andre er. Derfor er han, for mig, den perfekte trade kandidat, da jeg ikke har plads til ham på mit hold, men samtidigt ved at jeg kan få en rigtig god erstatning for ham i en eventuel trade.
Er du enig eller uenig? Hvordan ville du have placeret de tre spillere? Giv din mening til kende i kommentarfeltet på Facebook.
Skrevet af Jannick Teige (Dynasty 2544)








