Køb NFL GamePass
Forside Fantasy Fantasy: Overrated/Underrated – Week 12

Fantasy: Overrated/Underrated – Week 12

0

ou_week12

I denne uge spidser det for alvor til i kampen om at nå videre til slutspillet. Mange af os er i en situation hvor vi skal vinde vores sidste kampe for at komme i betragtning til en af de eftertragtede slutspilspladser. Denne artikel er tænkt som en form for sparring for dig der sidder og tvivler og måske har en af følgende spillere på dit hold. Det skal siges at vi, ligesom NFL.com, også tager højde for matchup, selvtillid, hjemmebane/udebane, vejr, momentum og så videre. Dette er altså bud på spillere der, i vores optik, er sat enten for højt eller for lavt. Tanken er at du, med denne artikel, får en ekstra vinkel på dine overvejelser. God kamp.

Prøv NFL GamePass gratis

Overrated:

Drew Brees QB New Orleans Saints
Brees er en fremragende QB der altid er garant for masser af yards, men i denne runde venter ham et matchup der ikke nødvendigvis garanterer en masse FP. Brees og Saints møder Rams, der er et af ligaens bedre forsvar mod kastet. Når Saints, tidligere på sæsonen, har mødt stærke kaste forsvar har Brees da også præsteret sine klart svageste kampe. Således har Saints kampe mod Chargers, Giants og Panthers blot genereret 13,9 FP i snit. På den baggrund tror vi at Brees kan få svært ved at opnå sin, af NFL, forudsete projection.
NFL.com: 21,18 FP
Dynasty 2544: 14,80 FP

Devonta Freeman RB Atlanta Falcons
Freeman og Falcons møder i denne runde Arizona Cardinals, der har et af ligaens bedste forsvar mod løbet. Således tillader de i snit, sølle 12,70 FP til modstanderholdenes RB’s. Kombinerer man det med at Freeman kun én gang i denne sæson har præsteret at score over 20 FP, så kan det synes en kende optimistisk at han er projected til hele 20,80 FP. Man kunne let forestille sig en kamp hvor Matt Ryan vil kaste en hel del, så med mindre at Freeman også tager solid del i kastespillet så vil han antageligt få svært ved at opnå sin projection.
NFL.com: 20,80 FP
Dynasty 2544: 12,70 FP

Tyreek Hill WR Kansas City Chiefs
Hill er efterhånden begyndt at spille en væsentlig rolle i Chiefs angreb men han har, trods sin enorme eksplosivitet, stadig til gode at levere en kamp, hvor han stikker helt af pointmæssigt. Hill får mange bolde at arbejde med og han gør et godt stykke arbejde, men i weekendens runde møder Hill og Chiefs Denver, der om nogen vil være i stand til at holde ham nede. Vi forudser at Hill får en svær opgave mod Denver og at han kommer til at skulle kæmpe hårdt for at opnå en så høj projection.
NFL.com: 13,40 FP
Dynasty 2544: 6,10 FP

Tyler Eifert TE Cincinnati Bengals
Eifert er forud for rundens kamp mod Baltimore projected til at opnå 11,50 FP. Som sådan ikke nogen uopnåelig score, men mod Ravens, der i snit blot afgiver 3,53 FP til modstanderholdenes TE’s, er det en optimistisk Projection.
NFL.com: 11,50 FP
Dynasty 2544: 5,50 FP

Stephen Gostkowski Kicker New England Patriots
Gostkowski har, i år, slet ikke lignet den super sikre kicker han har været igennem de sidste mange sæsoner. Gostkowski har brændt en del fieldgoals og han har sågar vist svaghedstegn på ekstrapointene også. I denne runde skal Patriots møde Jets i et opgør der med stor sandsynlighed ender med at blive tæt. I sådanne kampe har Gostkowski ofte været tungen på vægtskålen der, med sit sikre spark, har reddet kampen hjem til Patriots. Dette kan stadig ske, men man skal nok berede sig på at hans projection på 12,00 FP kan vise sig at være højt sat.
NFL.com: 12,00 FP
Dynasty 2544: 6,00 FP

Underrated

Eli Manning QB New York Giants
Eli Manning er projected til 13,48 FP forud for Ginats kamp mod Browns. Browns har endnu ikke vundet i år og der er heller ikke meget der tyder på at det kommer til at ske mod et Giants hold der har fået gang i maskinen igen og vinder kampe. Således har Eli, siden holdet havde Bye Week i uge 8, leveret stabilt omkring de 20 FP. Hvorfor den tendens skal stoppe mod NFL’s pt svageste mandskab kan være svært at få øje på.
NFL.com: 13,52 FP
Dynasty 2544: 20,20 FP

Todd Gurley RB LA. Rams
Gurley har efterhånden rystet det sidste stjernestøv af sig, som alle eksperter havde travlt med at drysse ud over ham før sæsonen. Gurley, har skuffende nok, kun formået at etableret sig som en middelgod RB, på trods af at han får masser at arbejde med af LA’s offensive linje. Man kunne fristes til at gå med NFL’s projection endnu en gang, men modstanderholdet fra Saints er ikke ret gode til at stoppe løbet. Det kombineret med at Gurley i sidste uge fandt endzone for første gang i 5 uger, kan gøre at han spiller med lidt større selvtillid, hvilket gør ham potentielt farlig. Vi tror på en lidt bedre kamp for Gurley.
NFL.com: 8,50 FP
Dynasty 2544: 14,30 FP

Odell Beckham WR New York Giants
Beckham spiller svingende i denne sæson. Der er langt mellem hans top- og bundniveau. Således har han af og til leveret kampe hvor han har måtte nøjes med 2,3 FP, mens han i andre går amok og scorer 32,2FP. I denne runde er han projected til 7,10 FP forud for Ginats kamp mod Browns. Mon ikke at Beckham får lidt plads at boltre sig på om ikke andet, så når/hvis Browns kommer stort bagud.
NFL.com: 7,10 FP
Dynasty 2544: 13,40 FP

Will Tye TE New York Giants
Ja det er næsten for nemt det her! Find spillere der møder Browns så har du dine underratede spillere. Dette valg er dog stærkt fristende eftersom Tye fandt endzone i den seneste kamp for Giants og eftersom Tye er projected til blot 2,00 FP.
NFL.com: 2,00 FP
Dynasty 2544: 7,10 FP

New England Patriots def.
Patriots møder Jets i en kamp hvor store plays på forsvaret ofte har afgjort kampene. Om det kommer til at ske i denne udgave af det berygtede lokalbrag, er svært at spå om, men vi vover pelsen og tror på at Patriots som minimum vil overgå deres projection på sølle 1,00 FP.
NFL.com: 1,00 FP
Dynasty 2544: 6,00 FP

Skrevet af Frans Traczyk Larsen & Michael Udengaard (Dynasty 2544)