Fantasy: Keep, Cut, Trade – Week 1

0

First of the year edition.

Endelig er vi her. Fodbold er tilbage på programmet, og jeg tror jeg snakker for alle når jeg siger, at det er på tide. Det er jo for pokker begrænset hvor lang tid man kan blive ved med at snyde sig selv og sige, at training camp og preseason er fedt og lige det vi manglede. Nu er banerne endelig kridtet op, spillerne er tapet op og dommerne er klar til at blive råbt af grundet nye regelændringer…

Alt dette betyder samtidig også at fantasy football sæsonen 2018 officielt er i gang og vores kollektive hovedpine er begyndt. Alle de valg vi kommer til at træffe som vi ikke skulle have truffet, alle de spillere vi kommer til at sætte på banen som vi ikke skulle have sat på banen, alle de skader vi får og alle de waiver wire pickups vi misser.
Men men men. Udover hovedpinen kommer alle opturerne jo heldigvis også. Alle de late round draft picks vi ramte rigtigt på, alle de kampe vi vinder som vi godt ved vi burde have tabt, alle de gems vi finder på waiver wiren og alle de trofæer vi vinder når sæsonen er forbi.

Apropos alle de rigtige og forkerte valg, vil jeg i denne artikelserie hver uge træffe nogle, for det meste, ganske umulige men heldigvis kun hypotetiske valg. Hver uge vil jeg tage et kig på tre spillere og komme med min afgørelse om hvem der skal blive på min roster, hvem der skal trades til en anden og hvem der skal smides på porten.

I denne uge vil jeg kigge på tre af de mere interessante rookie RBs. Her tænker jeg på Lions RB Kerryan Johnson, Browns RB Nick Chubb og Broncos RB Royce Freeman. En skal blive på min roster en skal trades og en skal cuttes, så lad de umulige valg starte…

KEEP
Jeg vælger i denne uge at beholde en fantastisk RB som, i de sidste tre år har spillet for Auburn college, ved navn Kerryon Johnson, på min roster. Til at starte med så kan jeg lige så godt svare halvdelen er jer. Nej… han er ikke nr. 1 på Lions depth chart og kommer nok ikke til at være det lige med det samme, men det ændre ikke på at han er den RB, ud af de tre her, jeg ser have det største talent og den bedste mulighed for at snuppe nr. 1 spottet.  Vi bliver nødt til at være lidt ærlige omkring Lions RB depth chart. LeGarette Blount er ved at blive en meget gammel mand målt i RB alder, Theo Riddick er en rigtig dygtig RB men er og bliver en 3rd down back og Ameer Abdullah er færdig i Detroit. Det efterlader Kerryon Johnson som, til at starte med i min optik, er den allerbedste back på rosteren selvom han lige nu er nr. 3 eller 4. Min personlige tro er, at der ikke går meget mere end 4 uger før Johnson har et solidt greb om RB1 pladsen for et Lions hold som ikke har haft en stabil RB i et årti.

CUT
Jeg vælger desværre, at cutte Nick Chubb, i denne uge. Til at starte med, har jeg aldrig været lige så høj på denne spiller som mange andre har. Jeg tror bestemt han kommer til at få en ganske fin karriere, men jeg vil altid tage en spiller som både er involveret i både løbe- og kastespillet over en som ikke griber bolde. Chubb har igennem hans college karriere grebet 31 bold. Det er et snit på bare 7.75 bolde grebet pr. år hvilket på ingen måde er noget at råbe hurra for. Ydermere står han bag Carlos Hyde, som har haft en virkelig god offseason, og han virker ikke til at opgive pladsen til Chubb foreløbigt. Af disse grunde ser jeg desværre ikke Chubb få særlig meget arbejde i år og må derfor ryge på porten.

TRADE
Det efterlader mig, Oregons nr. 21, Royce Freeman til at blive tradet. Igennem hans karriere for Oregon har Freeman pr. år snittet 1600 yards og 16TDs. Det her er tal som Broncos leder efter da de har fyret størstedelen af de gamle, og produktive, RBs på holdet. Lige nu står han godt nok bag Devontae Booker, men jeg har en anelsen om at det blot er en formalitet, og at Freeman snupper jobbet i løbet af kamp 1. Af den grund ser jeg Freeman have den højeste potentielle værdi lige nu og derfor væger jeg at trade ham til højest bydende.

Er du enig eller uenig? Hvordan ville du have placeret de tre spillere? Giv din mening til kende her på siden eller i kommentarfeltet på Facebook.