Jacksonville Jaguars
Største behov: DT, CB, OT, RB, WR
Der var ikke meget, der spillede for Jacksonville Jaguars i 2024, hvor det kun blev til sølle fire sejre i grundspillet, og hvor holdet fra Florida var det første, som var sikre på at ende med flere nederlag end sejre.
Trevor Lawrence lignede ikke en quarterback med selvtillid, og det tidligere førstevalg kæmpede både med svingende præstationer og skader.
Den dårlige sæson kostede cheftræner Doug Pederson og sportsdirektør Trent Baalke jobbet, og ejer Shaad Khan har erstattet dem med henholdsvis Liam Cohen og Jamie Gladstone – begge meget uprøvede i deres respektive roller.
Tilgengæld kan de stort set ikke ødelægge den kommende draft, for uanset hvad de drafter (udover en quarterback, da der stadig må være en vis mængde tillid til Lawrence), er det en mangelpostion.
Bud på Jaguars’ valg i første runde (valg 5): Mason Graham, DT, Michigan
Med overvejende sandsynlighed er der ved femtevalget gået to quarterbacks samt Abdul Carter og Travis Hunter – Det giver Jaguars valget mellem en potentiel starter på tackle, en Ashton Jeanty eller et anker i midten af forsvaret.
Alle tre valg kan retfærdiggøres, men Graham giver bedre positionel værdi end en runningback så tidligt, og han er et bedre talent end nogen af de offensive linjemænd.
Der er derfor tale om bedst player available, og det er virkelig en dygtig spiller, som Jags får fingrene i.
Tennessee Titans
Største behov: QB
Det var ikke en sjov første sæson cheftræner Bill Callahan, som kun hentede tre sejre i den netop spillede sæson. Quarterback positionen virkede mere som en karrusel end omdrejningspunktet for angrebet, og den umiddelbare starter Will Levis viste både glimt af et stort potentiale og et forfærdeligt lavt bundniveau.
Callahan og co. arvede Levis, og derfor er der nok ikke meget tålmodighed til quarterbacken, som over de seneste to sæsoner ikke har vistnok. Sammenholdt med, at Titans har muligheden for at vælge fra alle hylder, så går de nok med draftens bedste quarterback.
Skulle de vælge anderledes, så er der masser af behov på TItansholdet. Der kunne godt være brug for en wide receiver, de kunne sagtens bruge en cornerback, de kunne uden problemer drafte en edgespiller og de kunne også sagtens opgradere den offensive linje.
Bud på Titans’ valg i første runde (valg 1): Cam Ward, QB, Miami
Levis må efterhånden siges at have fået sin chance, og Callahan må være meget interesseret i at få en ny quarterback ind og starte sit eget projekt op.
Det næste projekt kommer med al sandsynlighed til at hedde Cam Ward, og spekulationerne omkring dette blev blot yderligere forstærket, da Titans valgte at aflyse det private møde med Shadeur Sanders – den anden quarterback, som kunne forsvares at blive valgt med førstevalget.
Ward er ikke et talent af samme kaliber, som vi har set i tidligere års drafts, og var han kommet ind i draften i fx 2024 eller 2023 var han sikkert ikke drafted før sidst i første runde. Det betyder dog ikke, at han ikke har masser at talent at bygge videre på. På trods af en lidt kluntet kasteteknik, så har hans stadig vist masser af glimt af sin præcision og sin evne til at læse spillet.
Læs også: NFL Draft 2025 – Top 10 quarterbacks
Se analyse af andre divisioner:
AFC: AFC East | AFC North | AFC South | AFC West
NFC: NFC East | NFC North | NFC South | NFC West










