Der er blevet draftet mange dårlige spillere i NFL – her samler vi de seks største busts på quarterbackpositionen nogensinde. 

At drafte quarterbacks er lige så meget en videnskab, som det er et lotteri. Man kan have gjort nok så meget hjemmearbejde og analyseret en spiller til bunds, snakket med både naboer, kammerater, pedeller og tidligere kæledyr, og alligevel kan et draftvalg ende med at have en elendig karriere i NFL. 

Og der er masser af eksempler på dette. I NFLs historie har der været talrige busts, som har kostet dyr draftkapital, penge og ikke mindst hoveder i trænerstaben. 

Her vil jeg gøre et forsøg på at liste de seks største draftbusts i ligaens historie. 

Nr. 6 Andre Ware, QB, Detroit Lions

90ernes Detroit Lions var et lige-ved-og-næsten hold, hvor den legendariske runningback Barry Sanders trak Lions i slutspillet hele seks gange, men kun formåede at sikre Lions én slutspilssejr. Det var en frustrerende tid, som også endte med at Barry Sanders trak sig fra NFL i en alder af blot 29 år…  

Og det må oogså have været en frustrerende tid for Sanders. Specielt de første fire sæsoner hos Lions.

Året efter at have ramt plet i draften med valget af Barry Sanders, valgte Lions at investere et førsterundevalg i quarterback Andre Ware. Ware havde året forinden vundet Heismantrofæet (Gives til den bedste spiller i college), alligevel vandene valget af den talentfulde quarterback vandene i Detroit. Faktisk så meget, at chefen for talentspejderafdelingen angiveligt skulle have tilbudt sin opsigelse efter draften efter at cheftræneren Wayne Fontes ignorede alle råd og draftede Andre Ware på eget initiativ.

Og den talentfulde quarterback var da også svær at sige nej til. Han havde været fuldstændig elektrisk i sin collegekarriere hvor han havde kastet for 4699 yards og 46 touchdowns i 11 kampe.

Men storspillet i college translaterede desværre aldrig til succes på banen i de voksnes rækker.

Ware nåede kun at spille fire sæsoner for Lions, men det meste af tiden tilbragte han på bænken. Det blev nemlig kun til seks kampe fra start, 160 kast og han rundede kun lige akkurat 1.000 kastede yards i en karriere, som næppe vil blive husket for andet end spild af draftvalg.

Der har været en del debat om hvorvidt Ware ikke var god nok, eller om han aldrig fik chancen for Lions. Men det er sigende, at han efter fire drøje sæsoner i Detroit, fik ophævet sin kontrakt og derefter aldrig fandt fodfæste i ligaen igen.

Ware fik en kort kontrakt hos først Los Angeles Raiders og efterfølgede Jacksonville Jaguars, men begge gange blev han fritstillet inden sæsonen blev sparket i gang.

Hans største succes med Lions kom i CFL, hvor han spillede for BC Lions. Her blev det til 590 yards og seks touchdowns i 1996.

Læs om Redskins redningsmand Shuler, som blev overhalet af et syvenderundevalg