Hvem er de bedste indvendige offensive linjemænd i årets draft? Her får du Gul Kluds drafteksperter Teis Jorangers og Dennis Cordsens top 15 på positionen i dette års draft.

Med ganske kort tid til årets draft er det blevet tid til at afsløre, hvordan Gul Kluds drafteksperter Thomas Ringgaard, Dennis Cordsen og Teis Joranger rangerer spillerne på de forskellige positioner. Alle positionerne vil blive udgivet over en uge. Vi er nået til de indvendige offensive linjemænd, hvor der mangler noget kvalitet i toppen af draften.

Rangeringerne hos Teis Joranger er angivet som x ud af 275, hvilket angiver spillerens position på Teis Jorangers overordnede big board, der indeholder alle de 275 spillere, som han har set og vurderet. Dennis Cordsen har ikke et fuldt, færdiggjort big board på nuværende tidspunkt.

Læs også rangeringerne på de andre positioner

Angreb: Top 10 QB | Top 15 RB | Top 25 WR | Top 10 TE | Top 15 IOL | Top 10 OT |
Forsvar: Top 10 DT | Top 15 EDGE | Top 15 LB | Top 15 CB | Top 10 S |


Læser du med på mobilen, så hold den på langs for den bedste oplevelse.

TeisDennis
Nr.Top 15Rangering Top 15Rangering
1Cesar Ruiz, Michigan
29
Cesar Ruiz, Michigan
2Damien Lewis, LSU
53
Matt Hennessy, Temple
3Danny Pinter, Ball State
73
Jack Driscoll, Auburn
4 Matt Hennessy, Temple
80
Tyler Biadasz, Wisconsin
5 Netane Muti, Fresno State
87
Netane Muti, Fresno State
-
6 Ben Bartch, St. John's
98
Lloyd Cushenberry, LSU
-
7 Robert Hunt, Louisiana
102
Shane Lemieux, Oregon
-
8 Lloyd Cushenberry, LSU
110
Robert Hunt, Louisiana
-
9 Jack Driscoll, Auburn
113
Damien Lewis, LSU
-
10 Tyler Biadasz, Wisconsin
118
Ben Bartch, St. John's
-
11 Hakeem Adeniji, Kansas
119
Tremayne Anchrum, Clemson
-
12 Ben Bredeson, Michigan
124
Logan Stenberg, Kentucky
-
13 Logan Stenberg, Kentucky
125
Danny Pinter, Ball State
-
14 Calvin Throckmorton, Oregon
132
Calvin Throckmorton, Oregon
-
15 Jon Runyan, Michigan
146
Saahdiq Charles, LSU
-

Teis Jorangers begrundelse

Der er ensomt på toppen
Jeg er ikke begejstret for årets årgang af centere og guards. Cesar Ruiz er den mest talentfulde spiller, som jeg ser det, da han har mere eller mindre alle de nødvendige redskaber. Han er dog på ingen måde et færdigudviklet projekt og kan sagtens slå fejl i NFL.

Derefter har jeg et par mand, som jeg er klart højere på end de fleste andre. Damien Lewis er ikke den højeste, stærkeste og mest adrætte spiller, men han han gør sit job, og det gør han solidt. Jeg ser ham som en starter. Herefter tager jeg chancen på en mand som Danny Pinter. Han har kune spillet på den offensive linje i to år, men på den tid er han allerede overraskende solid, og så er han en virkelig god atlet. Jeg ser ham som center i NFL.

Muti, Bartch og Hunt er rene lottekuponer
Den næste gruppe i min rangering er spillere, som jeg vil kalde betydelige risici med stort potentiale. Alle tre har redskaberne til at blive ret gode startere i NFL, men de har også kæmpe usikkerheder. Muti har været skadet nærmest hele sin collegekarriere, mens Bartch kommer fra et lille college og kun har spillet offensiv linjemand i ganske få år. Hunt har styrke og atletiske evner, men han er stadig ret upoleret.

Hvor er John Simpson, Shane Lemiuex, Nick Harris og Jonah Jackson?
Folk der har set andre rangeringer af offensive linjefolk vil nok savne nogle af de her navne. Og måske også et navn som Kevin Dotson. Simpson placerer sig lige udenfor min liste, men resten er et stykke fra. Jeg mangler i høj grad noget kontrol og balance i Lemieux og Jacksons spil, og Jackson synes jeg derudover generelt mangler en spidskompetence. Nick Harris, mener jeg, er for lille og let til at overleve i NFL. At udelade de her navne er måske kontroversielt, og hvis det viser sig at være helt forkert, bliver jeg forhåbentligt klogere til de kommende år.

Dennis Cordsens begrundelse

Der er da lidt – midt på dag 2…
I artiklen omhandlende de offensive tackles, roste jeg både topniveauet og dybden, men det kommer jeg ikke til at gøre her, hvor det gælder guards og centere. Cesar Ruiz, der i collegespillestil minder mig lidt om Bengals’ Billy Price, er rangeret efter de fem bedste tackles, og herefter er det maksimalt 2eren på listen, Matt Hennessy, der kan være med i snakken om at skulle vælges, før vi når ned til min tackle nummer 7 eller 8.. Ruiz og Hennessy er nok de eneste offensive linjefolk, jeg ville kunne overtales til at vælge inden vi når til fjerde runde..

Hit or miss på dag 3
Guards og centere værdsættes ikke på samme måde som tackles – og det gør de ikke, fordi der er lidt flere af denne type spillere og fordi guards og centere kan være lidt lettere at skjule i et NFL-system end en håbløs tackle. I fjerde runde begynder jeg at være villig til at skyde på en god håndfuld spillere, heriblandt Netane Muti, Shane Lemieux og Lloyd Cushenberry. Disse tre har alle god power, men henholdsvis skader, mangelfuld teknik og dårlig pass protection gør, at de på den ene eller anden måde har en reel risiko for at falde igennem i NFL. Her i mit fjerderundeterritorium findes der dog også nogle lidt klogere, men mindre ødelæggende guards – Teis vil nok kalde dem for ‘Dennis-typer’ – i Robert Hunt og så Jack Driscoll, som jeg efterhånden føler mig alene i at tro på. Driscolls niveau kan meget vel komme til at minde om det niveau, der i de senere sæsoner er blevet demonstreret af Los Angeles Chargers’ forhenværende højre guard, Michael Schofield, som lige nu står uden kontrakt på trods af, at han har brugbart starterniveau.

Damien Lewis kan måske også klemmes med i fjerderundediskussionen, men herefter synes jeg, at resten er mere eller mindre tilfældige skud, hvoraf enkelte givetvis vil ende med starterjobs. Teis har en spiller som Danny Pinter en del højere end undertegnede, og de atletiske evner er også på plads, men for mig er han virkelig et projekt på hans nuværende stadie, og selvom investeringen kan give et stort afkast, så er jeg lidt tilbageholdende med at vælge ham før i femte eller sjette runde.

Angreb: Top 10 QB | Top 15 RB | Top 25 WR | Top 10 TE | Top 15 IOL | Top 10 OT |


Forsvar: Top 10 DT | Top 15 EDGE | Top 15 LB | Top 15 CB | Top 10 S |