Hvem er de bedste defensive tackles i årets draft? Her får du Gul Kluds drafteksperter Teis Jorangers og Dennis Cordsens top 10 på positionen i dette års draft.

Med ganske kort tid til årets draft er det blevet tid til at afsløre, hvordan Gul Kluds drafteksperter Thomas Ringgaard, Dennis Cordsen og Teis Joranger rangerer spillerne på de forskellige positioner. Alle positionerne vil blive udgivet over en uge. Vi er nået til de defensive tackles, hvor der i høj grad mangler spændende muligheder på dag 3.

Rangeringerne hos Teis Joranger er angivet som x ud af 275, hvilket angiver spillerens position på Teis Jorangers overordnede big board, der indeholder alle de 275 spillere, som han har set og vurderet. Dennis Cordsen har ikke et fuldt, færdiggjort big board på nuværende tidspunkt.

Læs også rangeringerne på de andre positioner

Angreb: Top 10 QB | Top 15 RB | Top 25 WR | Top 10 TE | Top 15 IOL | Top 10 OT |
Forsvar: Top 10 DT | Top 15 EDGE | Top 15 LB | Top 15 CB | Top 10 S |


Læser du med på mobilen, så hold den på langs for den bedste oplevelse.

TeisDennis
Nr.Top 10Rangering Top 15Rangering
1Derrick Brown, Auburn
12
Javon Kinlaw, South Carolina
-
2Javon Kinlaw, South Carolina
20
Derrick Brown, Auburn
-
3Marlon Davidson, Auburn
39
Ross Blacklock, TCU
-
4Ross Blacklock, TCU
43
Jordan Elliott, Missouri
-
5 Justin Madubuike, Texas A&M
56
Justin Madubuike, Texas A&M
-
6 Jordan Elliott, Missouri
62
McTelvin Agim, Arkansas
-
7 Neville Gallimore, Oklahoma
69
Neville Gallimore, Oklahoma
-
8 McTelvin Agim, Arkansas
82
Marlon Davidson, Auburn
-
9 Davon Hamilton, Ohio State
97
James Lynch, Baylor
-
10 James Lynch, Baylor
126
Davon Hamilton, Ohio State
-

Teis Jorangers begrundelse

Ingen sikre kort i år
Derrick Brown og Javon Kinlaw er talenter til første runde, men de er på ingen måde sikre kort, som jeg ser det. Derrick Brown er en virkelig dygtig football-spiller, men det er fair at stille spørgsmålstegn ved, om han blive en top indvendig pass rusher. Hvis han ikke bidrager det store mod kastet, så er han nok ikke et top 20 valg værd. Jeg tror dog på, at han kan blive en Akiem Hicks-agtig spiller i NFL, og det er heller ikke værst.

Javon Kinlaw har enormt potentiale, men jeg har også nogle bekymringer. Jeg synes, at han læser spillet lidt tvivlsomt lige nu, og han skal også lære at spille med et lavere tyngdepunkt. Derudover går der rygter om, at han har nogle skadesbekymringer vedrørende hans knæ og hofter.

En stribe solide spillere, men ingen stjerner
De næste fem på min liste, tror jeg alle, kan blive solide startere i NFL. Jeg går dog ikke med store forventninger om, at de kan blive stjerner, og udover Justin Madubuike, så savner jeg måske lidt potentiale. Jeg tager i hvert fald ingen af dem i første runde netop pga. det manglende toppotentiale.

McTelvin Agim og alle de andre
Dybden på defensive tackle, synes jeg, er rædselsfuld i år, og det er reelt kun McTelvin Agim, som jeg synes godt om blandt de spillere, der forventes at gå udenfor top 75. Agim har alle redskaberne til at blive ret god, men han er meget ustabil og upoleret lige nu.

Dennis Cordsens begrundelse

Intet sikkert topvalg
Igennem en del af sæsonen fik Derrick Brown hype til at være ret sikker i top 5 og som minimum i top 10 – ikke mindst på baggrund af rigtig gode karakterer fra analysefirmaet Pro Football Focus. Problemet med Brown er imidlertid, at aldrig bliver en Aaron Donald-type eller en Chris Jones-type eller en Fletcher Cox-type. Dertil er de atletiske egenskaber simpelthen ikke til stede. Han vil formentlig blive en god starter, der mangler at kunne væren en playmaker i kastespillet, men i nutidens NFL er det bare ikke noget, jeg finder voldsomt værdifuldt. Så vil jeg hellere tage et skud på South Carolinas Javon Kinlaw, der er et mindre sikkert kort end Brown, men omvendt også viser nogle af de samme tendenser, som Chris Jones viste i college – og nu dominerer offensive linjer med i NFL.

Relativt begrænset udvalg
Efter de to i toppen er der en del forskellige typer fra 3 til 9, hvoraf McTelvin Agim er en af de mest spændende i forhold til at kunne få stor indflydelse på kastespil. Blacklock, Madubuike og Jordan Elliott skal også nok kunne være fine/gode startere med tiden i NFL og bidrage lidt på alle slags spil, men i forskellige roller.

James Lynch på 9. pladsen er en af de sidste spillere, jeg har set i år. Han testede fint til Combine, men virker mindre atletisk i kampene for Baylor, hvor han også ofte stillede op udvendigt på den defensive linje. I kampene mod Texas Tech og Oklahoma formåede han at finde igennem linjen, uden at han rigtigt kan sætte en finger på, hvordan han formår det. Alligevel får han 9. pladsen, da jeg ikke synes at spillerne fra 10. pladsen og nedefterbringer ret meget ind i NFL som talenter.

Angreb: Top 10 QB | Top 15 RB | Top 25 WR | Top 10 TE | Top 15 IOL | Top 10 OT |


Forsvar: Top 10 DT | Top 15 EDGE | Top 15 LB | Top 15 CB | Top 10 S |