Gul Kluds draftrangeringer: De 15 bedste runningbacks

14. april 2020

Hvem er de bedst runningbacks i årets draft? Her får du Gul Kluds drafteksperter Teis Jorangers og Thomas Ringgards top 15 og top 10 på positionen i dette års draft.

Med ganske kort tid til årets draft er det blevet tid til at afsløre, hvordan Gul Kluds drafteksperter Thomas Ringgaard, Dennis Cordsen og Teis Joranger rangerer spillerne på de forskellige positioner. Alle positionerne vil blive udgivet over en uge. Vi er nået til runningback, hvor der er et rimeligt betydeligt fald i niveau efter den håndfuld.

Rangeringerne hos Teis Joranger er angivet som x ud af 275, hvilket angiver spillerens position på Teis Jorangers overordnede big board, der indeholder alle de 275 spillere, som han har set og vurderet. Thomas Ringgard har ikke et fuldt big board i år.

Læs også rangeringerne på de andre positioner

Læser du med på mobilen, så hold den på langs for den bedste oplevelse.

Teis

Thomas

Nr.	Top 15	Rangering	Top 15	Rangering
1	Jonathan Taylor, Wisconsin	16 af 275	Jonathan Taylor, Wisconsin	-
2	Clyde Edwards-Helaire, LSU	23 af 275	J.K. Dobbins, Ohio State	-
3	Zack Moss, Utah	42 af 275	Antonio Gibson, Memphis	-
4	J.K. Dobbins, Ohio State	45 af 275	Clyde Edwards-Helaire, LSU	-
5	D'Andre Swift, Georgia	52 af 275	D'Andre Swift, Georgia	-
6	Antonio Gibson, Memphis	60 af 275	Darrynton Evans, Appalachian State	-
7	Cam Akers, Florida State	85 af 275	Zack Moss, Utah	-
8	DeeJay Dallas, Miami	103 af 275	Anthony McFarland Jr., Maryland	-
9	Lamical Perine, Florida	106 af 275	Eno Benjamin, Arizona State	-
10	Anthony McFarland Jr., Maryland	107 af 275	Cam Akers, Florida State	-
11	Eno Benjamin, Arizona State	109 af 275	-	-
12	Rico Dowdle, South Carolina	122 af 275	-	-
13	James Robinson, Illinois State	157 af 275	-	-
14	Darrynton Evans, Appalachian State	160 af 275	-	-
15	Ke'Shawn Vaughn, Vanderbilt	165 af 275	-	-

Teis Jorangers begrundelse

Jonathan Taylor og CEH skiller sig ud
For mit vedkommende er der to runningbacks, der skiller sig lidt ud i toppen, og de kunne næsten ikke være mere forskelligt. Jeg synes, at Jonathan Taylor er en fænomenal runner med styrke, balance og godt overblik. Han forstår og følge sine blokeringer og er utroligt svær at tackle. Derudover har han absurd fart for en mand af den størrelse.

Clyde Edwards-Helaire (CEH) er anderledes lille, og han har ikke det ekstra gear, når han kommer ud i det åbne. Derimod har han fantastisk elusiveness, og han får rigtig mange forsvarsspillere til at misse tacklinger med hans skarpe cuts og lækre moves. Derudover er han årets bedste runningback i kastespillet, hvilket trækker ham op.

Er D’Andre Swift så spændende?
Mange har D’Andre Swift som årets bedste runningback, og jeg ser bare ikke det super spændende ved Swift. Mellem tackles er han gennemsnitlig, og jeg synes ikke, at han er på niveau med Edwards-Helaire i kastespiller. Derfor har jeg den alsidige J.K. Dobbins, og den fysiske Moss over ham.

Det er også værd at holde øje med Antonio Gibson. Jeg ved ikke, om han er wide receiver eller runningback, men nu har jeg smidt ham ind her. Han er ustyrligt farlig med bolden i hænderne, og han har en giftig kombination af størrelse, balance og fart.

Et fald i niveau derefter
Efter Gibson, synes jeg, at der er et betydeligt fald i niveau, og resten af runningbacks derefter er ikke spillere, som jeg forventer bliver profiler og bærende krafter på et angreb. Flere af dem bør være gode rotationsspillere, og jeg er generelt gladere for typer som DeeJay Dallas, Lamical Perine og Rico Dowdle end de fleste.

Dallas har noget virkelig god balance, som kan gøre ham til en sjov spiller at tilføje til et angreb. Perine har et rigtig stabilt niveau, og har ingen store huller i hans spil. Han virker bare som en mand, som hænger ved mange år i ligaen. Dowdle har en spændende kombination af eksplosivitet og balance.

Jeg er lidt mere skeptisk end mange, når det kommer som typer som Darrynton Evans og A.J. Dillon (16’er). Evans mangler i høj grad bedre evner til at læse blokeringer, og så hvis han ikke kan lære at se banen bedre, hjælper det ikke at være eksplosiv, mener jeg. Dillon har også problemer med at læse blokeringer, og han mangler virkelig noget agilitet og elusiveness i sit spil.

Thomas Ringgaards begrundelse

Jonathan Taylor alene i toppen
RB gruppen er for en gangs skyld ikke proppet med stortalenter, og toppen er ret godt defineret. Taylor har en kombination af fart, styrke, moves og intelligens som jeg er helt vild med. Imod gode hold har han i 3 år i streg været dominerende, og vigtigst af alt skadesfri. Jeg er ikke bekymret for hans fumble “problem”, men er mere spændt på, hvordan han klarer sig i pass protection.

J.K. Dobbins er endnu et spændende talent og nem at kunne lide. Hans fart, når han løber nord og syd er interessant, men jeg er en anelse bekymret over antallet af gange jeg så ham tabe 1 mod 1 på ydersiden. Når alt kommer til alt er han en af de bedste pass blockers i RB gruppen, har lækre moves og har god fart. Et sikkert valg.

Antonio Gibson er så spændende, at jeg ikke kan lade være
Man finder ikke mange, som har Memphis runningbacken så højt. Jeg sidder med ham og CEH som 3a og 3b. Jeg synes Gibson’s størrelse, han absurde produktion på hans eneste år i college, samt evne som WR, RB og returner giver ham det længste strå. CEH er en pin-ball kugle der viser fantastiske highlights, men jeg må se mig skuffet over hans stedvise manglende evne til bryde tacklinger på flere spil – det er det eneste han kan vinde på, Gibson har flere kort i ærmet.

Swift fører den tredje gruppe
CEH markerer slutningen af mine potentielle 2. runde valg. Swift er brugt meget sparsomt i college og jeg kan godt se potentialet. Når det er sagt, kan jeg slet ikke se hypen omkring ham. Der er for langsomme cuts, for få moves og en manglende kraft i sine hits. Moss, Evans og McFarland præsenterer hver en styrke, som coaches kan forelske sig i. Evans finder gaps hurtigt, har god fart og viser udemærket kontakt balance. Moss er en fysisk stodder, som præsenterer en pålidelig pass blocker, men jeg mangler noget bling bling og store spil – noget som McFarland ikke har andet af. Han løber fra alt og alle – så længe han får et hul i linjen der er stort nok, for ellers stopper han fødderne og ender i håbløse situationer.

Eno Benjamin og Cam Akers er begge 5. runde valg for mig. Akers danser for meget rundt, bryder sjældent tacklinger i det åbne, går ned for let og trods sin størrelse formår han ikke at få mange yards efter kontakt. Han er fin i pass protection og havde en god combine. Benjamin har lidt af de samme røde flag, men forstår da at levere lidt mere “pop”, har ok fart og nogle gode hænder i kasteangrebet.