2020-draftens første runde løb af stablen i nat. Her er den hurtige (og totalt urimelige vurdering) af vindere og tabere!

Ja, det er på et fuldstændig urimeligt grundlag, at jeg vurderer vindere og tabere efter nattens draft, og naturligvis alt, alt for tidligt. 2020-draften er ikke engang tæt på at være færdig, og de 32 første spillere, der er valgt, har endnu ikke spillet en down for deres nye arbejdsgiver.

Faktisk var der kun 25 hold, der valgte en eller flere spillere torsdag nat. Seks hold havde ikke noget pick i første runde, og Patriots tradede ud af første runde sent.

Ellers var en faktisk en draft, der forløb uden ret mange trades. Først til sidst kom der lidt gang i tingene, men ellers blev de fleste hold på deres respektive pladser.

*** Læs også: Analyse: Første runde – alle 32 picks med karakterer!
*** Læs også: Her er de bedste spillere til andendagen af draften
*** Læs også: Gul Klud Live draft tracker

Jeg kommer her med fem vindere og fire tabere efter første runde

Vindere

Dallas Cowboys

Dallas Cowboys havde pick 17, og der var no way in hell, at én af de tre top-receivere ville være tilbage på det tidspunkt. Ikke desto mindre faldt brikkerne således, at ikke blot var der en receiver tilbage, men det var CeeDee Lamb. Det var altså min favorit af de tre store (Lamb, Jeudy, Ruggs), og han bliver et gudevåben for Mike McCarthy at lege med. Nu hedder WR-trioen hos Cowboys Amari Cooper, Michael Gallop og CeeDee Lamb. Ja Dak…

Miami Dolphins

Dolphins havde tre picks i første runde og de brugte dem forholdsvis klogt. De blev på 5 og tog quarterback Tua Tagavailoa. Justin Herbert-snakken var røgslør, og så fik de en potentiel superstjerne i Tua. Senere tog de offensive tackle Austin Jackson, som lidt overraskende var den femte tackle, der blev valgt. Sidst men ikke mindst tradede de deres sidste pick, men blev i første runde, så de både fik CB Noah Igbinoghene og et ekstra draft pick, så de nu har 15 picks i alt i år. Det er crazy!

Tom Brady og Tampa Bay Buccaneers

Det har været et godt døgn for Tom Brady. Først fik han sin gamle legekammerat Rob Gronkowski tilbage, og torsdag nat hentede Buccaneers så solid beskyttelse til pensionist-quarterbacken. Jeg fik lidt høvl for at have ladet Tristan Wirfs falde til Bucs i min Mock draft, men ikke desto mindre må Bucs (og Brady) have været lykkelige, da de kunne trade en enkelt plads og sikre sig den atletiske offensive tackle.

Arizona Cardinals

Cardinals sad på 8 og de blev siddende. Og det var klogt. For ingen havde regnet med, at Panthers ville tage Derrick Brown som nr. 7, og dermed fandt The Boy Wonder Isaiah Simmons til Cardinals. Han er et unikum, og en fuldstændig fantastisk spiller, der vil bringe minder tilbage om Adrian Wilson i ørkenen. Simmons er en alt-mulig-mand, der kan stille op over hele banen, og så er det bare med at finde den rigtige måde at lege med denne skakbrik på.

Drew Lock, Denver Broncos og deres fans!

Broncos blev på plads 15, og måske var deres fascination af Henry Ruggs spil for galleriet. I hvert fald lader det til, at de fik præcis den spiller de gerne ville have i form af receiver Jerry Jeudy. Broncos angreb ser nu meget farligt ud til den kommende sæson, og kan Jeudy overføre sin college-succes til NFL, så udgør han sammen med Courtland Sutton en af NFLs farligste receiver-duoer. Quarterback Drew Lock og Broncos-fans er vindere!

Næste side: Fire tabere i torsdagens første runde