Elming: Vindere og tabere i første runde

Jeg havde det på fornemmelsen. Raiders ville have Ruggs. De vil have fart og wow-faktor, når holdet rammer Las Vegas. Men de tog ham alt for tidligt. Og det samme gjorde de med cornerback David Arquette… vent, Damon Arnette. De valgte dem på hhv. plads 12 and 19, og jeg tror, de kunne have tradet og fået Ruggs på 15 og Arnette på andendagen. Men sportschef Mike Mayock jublede, da han fik sidstnævnte, så måske han ved noget, vi ikke ved. Jeg ved bare, at jeg synes det var pænt tidligt for dem begge.

Vi vidste det godt. At der ikke ville blive valgt særlig mange runningbacks i første runde. Men hvis der skulle vælges én hvem skulle det så være? Taylor, Swift (nej ikke hende, men Jonathan Taylor og DeAndre Swift) eller Dobbins. Nej, i stedet blev Clyde Edwards-Helaire den eneste runningback i første runde, og han er faktisk mere attraktiv for Kansas City Chiefs i kastespillet end løbespillet. Så de deciderede runningbacks, der løber bolden, de må vente til fredag med at høre deres navne råbt op.

I 2005 var Aaron Rodgers sur over først at blive valgt som nr. 24. Nu kan han så være sur over, at quarterback Jordan Love blev valgt som nr. 26. Rogers surmulede på bænken, inden Packers gjorde ham til starter og skilte sig af med Super Bowl vinder og MVP Brett Favre. Nu gentager historien sig med omvendt fortegn. Rodgers skal være læremester, inden han kan tage sin ostehat på for sidste gang. Jeg kan lide det visonære i det her pick, men det hjælper ikke Packers på den korte bane i Air-on Rodgers sidste gyldne år.

Seahawks havde masser af muligheder med pick nr. 27. De kunne vælge en offensive lineman, en cornerback, eller de kunne måske endda trade ned, og få lidt mere at skyde med fredag. Nej, de sagde et navn, som overraskede mange: Linebacker Jordyn Brooks. Who? What? Why? Altså undskyld mig – ham kunne de have nappet fredag, og så fået noget mere poleret i første runde. Nogle gange forstår jeg bare ikke NFL. Men tillykke til alle 49ers, Cardinals og Rams-fans!