32 valg, masser af trades og store overraskelser. Første runde byder altid på vilde ting. Vi liveblogger hele runden og giver karakterer alle årets førsterundevalg

Årets draft kan gå i næsten alle retninger, og det store spørgsmål er selvfølgelig, hvornår Justin Herbert og Tua Tagovailoa bliver valgt. Gul Kluds Teis Joranger opdaterer artiklen løbende med valgene og giver karakterer for alle 32 valg. Husk at opdatere siden løbende, da siden ikke opdateres automatisk ved nye tilføjelser.

Læser du med på mobilen, så hold den på langs for den bedste oplevelse.

1

Cincinnati Bengals

Joe Burrow, QB, LSU

Det har været forventet i månedsvis, og Bengals var ikke med på at chokere hele verdenen. Derfor vælger de Joe Burrow, og det er også det eneste rigtige valg. Han er klart den bedste quarterback i år, synes jeg, og Bengals har brug for at skabe en ny fremtid, og ingen er bedre til det end Burrow.

6/6

2

Washington Redskins 

Chase Young, EDGE, Ohio State

Vi fortsætter med de manglende overraskelser. Chase Young er årets bedste forsvarsspiller og et gudsbenået pass rush-talent. Redskisn har måske andre mangler, og ideelt set havde de nok tradet tilbage, men man kan ikke bebrejde dem for at vælge et talent som Young.
6/6

3

Detroit Lions 

Jeffrey Okudah, CB, Ohio State
Der gik rygter om, at Lions overvejede Derrick Brown, men fornuftig sejrede. Coverage er alfa, omega i nutidens NFL, og Jeffrey Okudah er über talentfuld. Han vil opgradere den secondary fra første fløjt. Det bedste valg, de kunne lave på nuværende tidspunkt.
6/6

4

New York Giants

Andrew Thomas, OT, Georgia

Ok. Første lille overraskelse her. Alle forventede enten Jedrick Wills eller Tristan Wirfs, men Gettleman går med Andrew Thomas. Jeg kan godt lide Andrew Thomas, og jeg synes, at tackle er den rigtige position at vælge. Jeg har dog Jedrick Wills lidt højere, og derfor får Giants ikke topkarakter, men det er et bundsolidt valg.

5/6

5

Miami Dolphins

Tua Tagovailoa, QB, Alabama

De tog Tua! Det har været det helt store samtalepunkt i laaaang tid. Hvordan ser NFL Justin Herbert, og hvor meget stoler NFL på Tuas skader? Dolphins tager chancen, og jeg synes, det er det rigtige valg. Han er det næstbedste quarterback-talent i år. Godt valg.

6/6

6

Los Angeles Chargers

Justin Herbert, QB, Oregon

Jeg er lidt skeptisk omkring Justin Herbert, og derfor får Chargers heller ikke en topkarakter, men det giver god mening for holdet at adressere quarterback-positionen, så derfor er karakteren heller ikke så dårlig igen.
3/6

7

Carolina Panthers

Derrick Brown, DT, Auburn

Derrick Brown er en fin football-spiller, men det er er i min optik lidt for højt med et top 10-valg på Brown. Der kommer han bare med lidt for lidt som pass rusher, og Panthers havde så mange mangler, at jeg ikke synes, en run stopper burde være øverst på listen. Panthers har i år indtil videre investeret i en middelmådig QB, en RB og en run stopping DT. Ikke en god off season, synes jeg.
2/6

8

Arizona Cardinals

Isaiah Simmons, LB/S/, Clemson

Ahhh, det her er spændende. Isaiah Simmons er den ultimative schweitzerkniv i årets draft, og jeg ser ikke et oplagt fit ind på Cardinals' forsvar, der allerede har et par linebackere og en meget alsidig safety i Budda Baker. Jeg glæder mig til at se, hvordan de bruger Simmons. Jeg tænker, det bliver primært som safety.
4.5/6

9

Jacksonville Jaguars

C.J. Henderson, CB, Florida

Ingen Jalan Ramsey. Ingen A.J. Bouye. Jaguars' cornerback-situation var tyndt besat, og at vælge en cornerback giver rigtig fin mening. Henderson har fantastisk meget talent, men har også nogle ting, som han skal arbejde på. Spændende upside-valg.
4.5/6

10

Cleveland Browns

Jedrick Wills, OT, Alabama

Browns havde brug for hjælp på tackle, og Jedrick Wills var min højestrangerede tackle i årets draft. Derfor er det her en slam dunk-valg i min optik. Han skal skifte fra højre side til venstre, men det bør også kunne lade sig gøre. Stærkt valg af Browns.
6/6

11

New York Jets

Mekhi Becton, OT, Louisville

Sam Darnold skal have bedre forhold og arbejde under, og derfor er tackle et solidt valg. Jeg har dog nogle forbehold for Becton, og han skal arbejde på nogle ting. Men et fint valg.
4/6

12

Las Vegas Raiders

Henry Ruggs, WR, Alabama

Raiders mangler våben offensivt, og en wide receiver var længe forventet. Jeg har Ceedee Lamb rangeret over Ruggs, men NFL elsker fart, og Ruggs er absurd hurtig. Fint valg, men Lamb havde været min mand.
4/6

13

Tampa Bay Buccaneers

Trade: Bucs trader op fra 14 til 13 (49ers)

Tristan Wirfs, OT, Iowa

Buccaneers havde et gabende hul på højre tackle, og de har en ny, aldrende quarterback, der skal beskyttes. Wirfs går direkte ind på højre tackle, og selvom han har nogle teknisk ting, han skal arbejde på, så er han en fantastisk atlet med stor upside.
5/6

14

San Francisco 49ers

Trade: 49ers trader ned fra 14 til 13

Javon Kinlaw, DT, South Carolina

DeForest Buckner ud. Javon Kinlaw ind. Det er en én-til-én udskiftning af Buckner, og dermed er afskibningen af Buckner udelukkende økonomisk. Kinlaw har super meget talent, men han hans spilforståelse og tyngdepunkt skal forbedres. Det er et ok valg, men jeg er ikke blæst bagover.

3.5/6

15

Denver Broncos

Jerry Jeudy, WR, Alabama

Drew Lock er fremtidens mand i Denver, og lige nu har han næsten kun Courtland Sutton at kaste til på receiver. Derfor er en wide receiver et fornuftigt valg, og Jerry Jeudy passer godt ind og komplementerer Sutton godt.
5/6

16

Atlanta Falcons

A.J. Terrell, CB, Clemson

Jeg er meget stor fan af A.J. Terrell, og derfor får Falcons også en god karakter, selvom nogle måske mener, at 16. valget er for højt. Hos Falcons udfylder han også en stor mangel på et forsvar, der skal forbedres.
5/6