Toppen af første runde var som altid vild med flere spændende trades, men bunden af første runde byder altid på nogle store overraskelser, og i disse coronatider bliver de ikke mindre.

Læser du med på mobilen, så hold den på langs for den bedste oplevelse.

17

Dallas Cowboys

Ceedee Lamb, WR, Oklahoma

Howdy, Dak! Så er der efterhånden en imponerende samling af legetøj i Dallas. Jeg elsker Lamb, og det her er fremragende værdi for Cowboys. Spørgsmålet er dog, om forsvaret ikke burde have højere prioritet, og derfor får Cowboys heller ikke topkarakter.

5.5/6

18

Miami Dolphins

Austin Jackson, OT, USC

Uff. Det er ikke overraskende for mig, men jeg er ikke en fan af valget. Jackson er, i min optik, meget upoleret, og han har meget lang vej igen for at blive en pålidelig tackle. Jeg synes, der er bedre tackle tilbage.
1.5/6

19

Las Vegas Raiders 

Damon Arnette, CB, Ohio State

Wow. Sikke en overraskelse. Jeg synes ikke, at Arnette er en dårlig spiller, men det er højest overraskende, at han går i første runde. I forhold til typiske førsterunde-cornerbacks mangler Arnette noget længde, fart og har også nogle rygter om en svær personlighed. Det er meget overraskende for mig, og jeg synes, der var bedre værdi at hente.

2/6

20

Jacksonville Jaguars

K'Lavon Chaisson, EDGE, LSU

Jeg er en stor fan af Chaisson, og derfor får dette valg også en høj karakter. Han skal udvikle sin teknik, men han er meget atletisk, og har god spilintelligens. Jeg tror på det, og derfor er jeg også fan af valget. Forøvrigt må Ngakoue meget snart blive tradet.

6/6

21

Philadelphia Eagles

Jalen Reagor, WR, TCU

Dejlig overraskelse. Rygterne har været stærke med Reagor og Eagles på det seneste, og jeg kan godt lide Reagor. Jeg synes, at han bibringer noget stærk tiltrængt fart. Jeg synes, det er et godt valg, selvom det måske ikke var forventet

4.5/6

22

Minnesota Vikings

Justin Jefferson, WR, LSU

Justin Jefferson er en dygtig receiver, og det manglede Vikings efter handlen af Stefon Diggs. Der er også fin værdi i at få jefferson med det 22. valg, men jeg er lidt nysgerrig efter at se, hvordan han skal bruges. I college var han næsten kun slotreceiver, og det var han fremragende til. Til gengæld har han ikke vist så meget som udvendig receiver, og det må han næsten komme til at spille hos Vikings, der har Adam Thielen til at spille meget i slotten.
4/6

23

Los Angeles Chargers

Trade: Chargers trader sig op fra 37 til 23 (Fra NE)

Kenneth Murray, LB, Oklahoma

Jeg synes egentlig, at Kenneth Murray er en ok spiller, men at trade så langt op efter ham? Det er jeg bare ikke en fan af. Murray er bedst mod løbet lige nu og skal udvikle sig en del i opdækningen lige nu. Nu har Chargers slet ikke et valg i morgen, og jeg synes bare, at det er for høj en pris.

1.5/6

24

New Orleans Saints

Cesar Ruiz, IOL, Michigan

Ok. Lidt et interessant valg. De tog McCoy sidste år, og han gjorde det forrygende som rookie. Derudover har de forlænget med Andrus Peat, og Larry Warford er ikke dårlig. Jeg så ikke indvendigt offensiv linje som et af Saints' største mangler. Når det er sagt, er Ruiz en rigtig solid spiller, og de har altid værdsat de indvendige offensive linjefolk meget.
3/6

25

San Francisco 49ers

Trade: 49ers trader op fra 31 til 25 (Fra MIN)

Brandon Aiyuk, WR, Arizona State

Jeg har mine forbehold ved Aiyuk, og reelt er jeg meget bange for at tage ham i første runde. Men! Er der én mand, der kan bruge Aiyuks egenskaber rigtigt, så er det Kyle Shanahan. Aiyuk kan løbe en slant-rute, og han er giftig med bolden i hænderne. Derudover har han fart til at strække banen. Værdien er ikke eminent, synes jeg, men han passer strålende ind.

2.5/6

26

Green Bay Packers

Trade: Packers trader op fra 30 til 26 (Fra MIA)

Jordan Love, QB, Utah State

Hold da helt op. De gjorde det simpelthen. De tog Aaron Rodgers afløser. Jeg har været mere kritisk end de fleste, når det angår Rodgers, men jeg forstår det ikke. Rodgers er stadig god nok til at vinde med, og jeg ville hellere give ham bedre arbejdsforhold. Jeg synes ikke, det giver super meget mening at vælge en mand til 2022, når holdet kan vinde nu.

1.5/6

27

Seattle Seahawks

Jordyn Brooks, LB, Texas Tech

Hahahaha. Seahawks er uforbederlige. Det er tredje år i træk, at de vælger en spiller udenfor min top 100. Jeg har Jordyn Brooks rangeret som nr. 148, og jeg kan selvfølgelig tage fejl, men jeg forstår det bare ikke. Jeg synes, at Seahawks er stærkt besat på linebacker, og Brooks giver dem ikke noget, som de ikke allerede har, synes jeg. Og jeg synes, han er utroligt upoleret.
0.5/6

28

Baltimore Ravens

Patrick Queen, LB, LSU

Jeg hader det her valg. Dog kun, fordi jeg er Steelers fan. Patrick Queen er fremragende værdi, synes jeg, og at han går efter Jordyn Brooks gør ondt i hovedet på mig. Queen har fart og gode instinkter. Samtidig lukker han er kæmpe hul hos Ravens.

6/6

29

Tennessee Titans

Isaiah Wilson, OT, Georgia

Det har været rygtet længe, og Titans finder her deres fremtidige afløser for Jack Conklin. Isaiah Wilson er et enormt menneske, og han har noget fantastisk styrke. Teknisk skal han arbejde lidt med tingene, men jeg synes egentlig, at det giver udmærket mening her i bunden af første runde.

3/6

30

Miami Dolphins

Trade: Dolphins trader ned fra 26 til 30 (Fra GB)

Noah Igbinoghene, CB, Auburn

En overraskelse for nogle, men jeg kan godt lide Noah. Han er en dejlig cornerback, der bevæger sig godt, spiller fysisk og virker til at have gode instinkter. Hos Dolphins kommer han formentlig til at arbejde i slotten, men der bliver han også en del af en drabelig cornerback trio. Coverage over alt, og den filosofi, kan jeg godt bifalde.

4.5/6

31

Minnesota Vikings

Trade: Vikings trader ned fra 25 til 31 (Fra SF)

Jeff Gladney, CB, TCU

Der var virkelig brug for cornerbacks, og det problem hjælper Gladney på. Personligt har jeg lidt forbehold ved Gladneys spil, og derfor bliver det kun en gennemsnitlig karakter, men valget ligger lige til højrebenet for Vikings.

3/6

32

Kansas City Chiefs

Clyde Edwards-Helaire, RB, LSU

Jeg kan rigtig godt lide Clyde Edwards-Helaire som spiller, han er super sjov at se på. Når det er sagt, så er jeg hårdnakket modstander af at tage en runningback i første runde. Det er den mindst værdifule position i NFL (udover special teamere og fullbacks). Derfor dumper Chiefs det her valg. Det er bare dårlig værdi, uanset hvor sjov han bliver at se på

1/6