
Det skulle have været en glædens dag med en historisk college-kvartfinale i Superdomen. I stedet blev Sugar Bowl i New Orleans udsat til i dag, 2. februar.
New Orleans. Partybyen over dem alle. Og byen, hvor årets Super Bowl skal spilles.
Men nytårsaften blev glæde og fest afløst af tragedie, da vi fik endnu et eksempel på, at verden er af lave, og at forskruede indvivider kan tage andre menneskers liv på splitsekunder og ødelægge de efterladtes liv for evigt.
Det menneskelige aspekt er nærmest ikke til at bære, og så er det sportslige lidt ligegyldigt i den store sammenhæng. Ikke desto mindre skulle der onsdag 1. nytårsdag have været spillet college football kvartfinale i Superdomen, hvor New Orleans Saints holder til, og hvor Super Bowl LIX skal spilles i februar.
Historisk slutspil
Den legendariske Sugar Bowl kamp fungerer i år som kvartfinale i college-slutspillet, der for første gang nogensinde har 12 hold med. De første fire kampe er spillet, og henover nytåret træder de fire top-seedede mandskaber ind i playoffs.
De to collegehold Notre Dame og Georgia var allerede ankommet til New Orleans, men nu må de vente en ekstra dag med at komme på banen.
Kampen skulle have afsluttet en 1. januar med tre kvartfinaler på programmet. Nu er den i stedet udsat til kl. 15 lokal tid torsdag eller kl. 22 dansk tid.
Her kan du se vores guide til, hvordan du kan se college football kvit og frit.
Optakt: Notre Dame Fighting Irish – Georgia Bulldogs
Herunder kan du læse vores oprindelige optakt til Sugar Bowl.
Det er ikke kun årets Super Bowl, som finder sted på New Orleans Saints’ hjemmebane, Caesars Superdome. Det gør også årets sidste kvartfinale mellem Notre Dame Fighting Irish og Georgia Bulldogs, som skal dyste i Sugar Bowlen – den næstældste bowl-kamp efter Rose Bowlen.
Meget vand er efterhånden løbet meget vand igennem den berømte å siden Notre Dame tabte til upåagtede Northern Illinois på hjemmebane tilbage i september. Siden da har de nemlig vundet 11 kampe ud af lige så mange mulige.

Den seneste kom i hus i første runde af slutspillet, hvor Indiana Hoosiers blev sendt hjem til deres side af staten med et nederlag på 27-17. Sejren var desuden Notre Dames første slutspilssejr nogensinde (som dog kun går tilbage til 2014).
Selvom Notre Dames store styrke skal findes i form af deres forsvar, så er det også værd at holde øje med deres stjernerunningback, Jeremiyah Love, som også havde en stor kamp mod Indiana.
Georgia kommer til kampen som små favoritter, men der er stadig en vis usikkerhed om, hvorvidt deres quarterbackspil kan leve op til et slutspilsniveau.
Den tidligere starter, Carson Beck, som egentlig har haft en skuffende sæson, er ude for sæsonen, og det åbner døren for Gunner Stockton, der blot har kastet 51 bolde i løbet af sin quarterbackkarriere i Athens.
Det er med andre ord en ganske uerfaren spiller, som skal stå i spidsen for det talentfulde mandskab, som headcoach Kirby Smart har sammensat. Dog er det svært at forestille sig, at det kommer til at blive altafgørende, dels på grund af det godkendte spil, som vi så Stockton levere mod Texas i SEC-mesterskabskampen, og dels fordi Smart og Co. har haft en god måneds tid til at forberede ham på deres sandsynlige møde med Marcus Freemans tropper.
Sugar Bowl, Caesars Superdome – torsdag d. 2/1 kl. 22:00.
Læs også de tidligere ugers Konge Kampe:
Uge 0/1 | Uge 2 | Uge 3 | Uge 4 | Uge 5 | Uge 6 | Uge 7 | Uge 8 | Uge 9 | Uge 10 | Uge 11 | Uge 12 | Uge 13 | Uge 14 | Konference Mesterskaberne | Første runde af slutspillet