College Konge Kampe: Uge 12

0

134 hold kæmper hver uge om at blive kongen af college, men nogle kampe betyder lidt mere. Gulklud hjælper dig på vej til, hvilke kampe du skal holde ekstra øje med.

Her på Gulklud vil vi hver uge hele sæsonen give vores bud på Konge Kampene, som er de vigtigste kampe, når det gælder rangering til slutspillet. Holdets nuværende position i den officielle slutspils-komite rangering fremgår af numrene foran navnet. Du kan læse mere om ugens rangering ved at følge linket nedenfor.

Læs mere: De bedste hold efter uge 11!

#7 Tennessee Volunteers mod #12 Georgia Bulldogs

Vi er nået til den del af sæsonen, hvor kampe mellem hold i top 25 er vind eller forsvind kampe. Ugens College Konge Kamp mellem Tennesee Volunteers og Georgia Bulldogs er sådan en kamp for Georgia. Deres to nederlag må og skal ikke blive til et tredje. De fik tæsk af Ole Miss 28-10 og ser nu døden i øjnene imod et velspillende Tennessee hold. Tennessee får deres quarterback Nico Iamaleava tilbage fra en hjernerystelse, mens Georgias ledende running back Trevor Etienne udebliver fra kampen på grund af en skade. Tennessee har ikke helt de samme problemer, da de kun har tabt én kamp. De vil dog glædeligt sende Georgia ud, hvis de har muligheden. Georgia er på trods af Etiennes skade favoritter med 9 point.
Kampen spilles d. 17. november kl. 1:30 dansk tid.

#23 Missouri Tigers mod #21 South Carolina Gamecocks

Vores næste kamp kan vel godt kaldes et “bundbrag” i top 25, men den er ikke desto mindre vigtig for Missouri. De er 7-2 og har en lille chance for slutspillet stadig, hvis de vinder resten af deres kampe stort. De skal dog igennem South Carolina først, som har udvist stor varians i deres kampe indtil nu. De har tabt tætte kampe til Alabama og LSU, men tabte stort til Ole Miss. De har til gengæld både vundet over Texas A&M, Kentucky og Vanderbilt. Man kan ikke vide, hvilket South Carolina hold, som møder op. Missouri skal dog overkomme dem. Desværre for Missouri, så er South Carolina favoritter med 13,5 point.
Kampen starter d. 16. november kl. 22:15 dansk tid.

Arizona State Sun Devils mod #16 Kansas State Wildcats

Vi fortsætter med kampe, hvor det er vind eller forsvind. Både Arizona State og Kansas State er 7-2. Selv om Arizona State ikke er rangeret, så er de på ingen måde helt ude. Sejre imod Kansas State og næste uges BYU kunne sagtens give dem en plads. Kansas State kan på samme måde se 12. pladsen inden for rækkevidte. De skal holde sig fejlfri og det starter her. Begge hold har gennemsnitligt scoret over 30 point i hver kamp hele sæsonen, så vi forventer fremragende angrebspræstationer. Kansas State er favoritter med 7,5 point.
Kampen spilles d. 16. november kl. 1:00 dansk tid.

Læs også de tidligere ugers Konge Kampe:

Uge 0/1 | Uge 2 | Uge 3 | Uge 4 | Uge 5 | Uge 6 | Uge 7 | Uge 8 | Uge 9 | Uge 10 | Uge 11 | Uge 12