College Konge Kampe: Uge 14

0

134 hold kæmper hver uge om at blive kongen af college, men nogle kampe betyder lidt mere. Gulklud hjælper dig på vej til, hvilke kampe du skal holde ekstra øje med.

Her på Gulklud vil vi hver uge hele sæsonen give vores bud på Konge Kampene, som er de vigtigste kampe, når det gælder rangering til slutspillet. Holdets nuværende position i den officielle slutspils-komite rangering fremgår af numrene foran navnet. Du kan læse mere om ugens rangering ved at følge linket nedenfor.

Læs mere: De bedste hold efter uge 13!

#3 Texas Longhorns mod #2 Texas A&M Aggies

Så er det rivalry week! Det er ugen, hvor størstedelen af college football kampene er mellem to rivaler, som hader hinanden. Kampe som “The Iron Bowl” mellem Alabama og Auburn er kun et eksempel. Ugens College Konge Kamp er mellem Texas Longhorns og Texas A&M Aggies. Kampen hedder “The Lone Star Showdown” og har ikke været spillet siden 2011, hvor Texas A&M skiftede konference. Nu er rival kampen tilbage og den er betydningsfuld som aldrig før. Texas har haft en af de blødere række kampe. Deres eneste kamp imod et stadigt-rangeret hold var et nederlag til Georgia. Der er derfor spørgsmålstegn ved, hvor godt holdet faktisk er. Kombiner det med, at quarterback Quinn Ewers er skadet og Arch Manning starter, så er en sejr umådeligt betydningsfuldt. En sejr for Texas A&M vil give dem muligheden for slutspillet på trods af deres tre nederlag. Slutspilskomiteen ser ud til at gøre alt for at mange SEC-konference hold kommer med. Det er på trods af, at mange af dem allerede har tre nederlag, som ellers burde holde dem ude. Texas er favorit med 4.5 point.
Kampen spilles d. 1. december kl. 1:30 dansk tid.

#15 South Carolina Gamecocks mod #12 Clemson Tigers

Kampen mellem South Carolina Gamecocks og Clemson Tigers er også to hadede rivaler. De har på trods af forskellige konferencer formået altid at holde denne kamp. Inden COVID-19 året, så havde denne kamp stået på i 111 år i træk! Kampen har ikke historisk haft en navn, men blev i 2014 kaldt “Palmetto Bowl”. Dog er der ingen, som faktisk bruger navnet. Clemson har på trods af to nederlag holdt sig i slutspillet. Der er ikke noget som South Carolina hellere vil end at ødelægge deres chancer. South Carolina selv kan dog stadig være et fringe slutspilshold, hvis de slår Clemson. Deres tre nederlag kommer imod LSU, Ole Miss og Alabama, hvor kampene imod LSU og Alabama var virkelig tætte. Deres chancer er altså ikke helt slukkede endnu. Clemson kan med en sejr garantere en plads i slutspillet for første gang siden 2020. Clemson er favoritter med 3.5 point.
Kampen starter d. 30. november kl. 18:00 dansk tid.

Michigan Wolverines mod #2 Ohio State Buckeyes

Selv om denne kamp ikke vil have nogen betydning på slutspillet for disse to hold, så kan den ikke udelades. “The Game” er for mange kampen i rival-ugen. Michigan Wolverines imod Ohio State Buckeyes har bølget frem og tilbage i det 21-århundrede. I de sidste tre år har Michigan vundet, men Ohio State var til gengæld 16-3 siden 2000 i The Game. Michigan er desværre ikke det hold, som de var de sidste par år med ny cheftræner og elendigt quarterback spil. The Game forventes derfor ikke at være tæt i år. Ohio State er favoritter med 19.5 point, så forvent ingen mirakler. Man kan dog ikke have rival-ugen uden The Game.
Kampen spilles d. 30. november kl. 18:00 dansk tid.

Læs også de tidligere ugers Konge Kampe:

Uge 0/1 | Uge 2 | Uge 3 | Uge 4 | Uge 5 | Uge 6 | Uge 7 | Uge 8 | Uge 9 | Uge 10 | Uge 11 | Uge 12 | Uge 13 | Uge 14