En spillers karriere i College kan udvikle sig på flere forskellige måder, hvor nogle er længere end andre om at slå til. Det første år sidder nogle ude under prædikatet “redshirt”, hvilket betyder, at du tager et år, hvor du kun træner.
På den måde får man et ekstra år at spille i, i stedet for at spilde en sæson, hvor man måske ikke havde spillet så meget alligevel. Nogle bliver pludselig kastet i ilden i det år, hvis der opstår skader, og så fødes en stjerne, selvom det ikke var meningen.
Andre kan gå direkte ind fra første dag som en stjerne på holdet, men den skæbne er forbeholdt de færreste. Der er også de atleter, der udvikler sig langsommere, og som først får deres gennembrud efter et par år. Det er nok den proces, som er den mest udbredte.
Uanset forudsætningerne for gennembrudssandsynligheden, så er der hvert år et nyt hold af spillere, som fra hver deres baggrund bryder igennem og bliver til stjerner. Her følger mit bud på 10 af de, som football-elskere for alvor vil få øjnene op for næste år.
Noah Boykin, Cornerback, UMass Minutemen
Det er svært at se god ud, når man spiller forsvar på et hold, der bliver scoret over 40 point på hver kamp. Det så ikke godt ud for Minutemen i sidste sæson, men der var dog et lyspunkt i deres secondary. Quarterbacks, som kastede Boykins vej, havde kun succes med under 33% af deres kast. I gennemsnit tillod Boykin kun 4 yards pr kast mod ham, og det kan kun få cornerbacks prale af. Der var kun fire kampe at vise sig frem i for UMass sidste sæson, men der fik han også gjort opmærksom på sig selv. Ud af 19 kast endte kun ét med en completion på over 20 yards, så han giver altså ikke meget plads. Minutemen kommer ikke til at se gode ud i næste sæson heller, men deres cornerback-stjerne gør.
George Karlaftis, Defensive End, Purdue Boilermakers
Ham her er lidt snyd at have med på listen, for det er allerede tydeligt, hvor god han er. Han spillede en imponerende første sæson i 2019, som bragte meget opmærksomhed med sig. Anden sæson blev dog ikke som forventet, for Karlaftis havde både problemer med covid-19 og en skade i benet. Det blev til tre kampe sidste sæson, hvor han ellers producerede ét sack i to af dem. Nu er han tilbage på fuld blus. Hvis han rammer niveauet fra 2019, og måske endda bygger lidt på, så går han i top 15 til næste års draft.
Austin Stogner, Tight End, Oklahoma Sooners
Endnu en spiller, som havde gang i noget stort, før skader og sygdom meldte sig. Stogner lagde ud på et tårnhøjt niveau i 2020, inden en knæskade og infektion satte ham ud. Udover den offensive produktion, så er han også et monster til at blocke. Der er få tight ends, der både kan byde ind offensivt og blocke på så højt niveau. Med Rattler som quarterback vil Stogner få masser af muligheder for at bryde helt igennem denne sæson, hvor jeg kan se ham være den bedste tight end.
Josh Downs, Wide Receiver, North Carolina Tar Heels
I min spiller-powerranking udtrykte jeg skepsis over for den offensive produktion hos North Carolina til den kommende sæson. En mand, der kan få mig til at se rigtig dum ud, er Josh Downs. De to bedste receivere hos Tar Heels sidste år er væk, så der er mulighed for at nye ansigter kan komme til fadet. De har kun Howell på quarterback i en sæson endnu, så receiverne ved også, at de bedste muligheder for at vise sig frem, er nu. Der er meget lidt at vurdere Downs ud fra, men den smule er stadig fantastisk. Til Orange Bowl mod Texas A&M greb han for 92 yards, hvor 2 af de 7 grebne bolde var touchdowns. Der er alle forudsætninger for, at han kan lave en monstersæson.
Bailey Zappe, Quarterback, Western Kentucky Hilltoppers
Efter tre år på næsthøjeste niveau hos Houston Baptist er Zappe nu hos Western Kentucky, og han kan altså kaste. Han fik kun fire kampe i seneste sæson på grund af covid-19, hvor tre af dem var mod hold på øverste niveau. I de tre kampe kastede han for 1453 yards med 12 touchdowns til følge! 567 af de yards kom mod Texas Tech, som bestemt ikke er et dårligt hold. Zappe er nok mere en god historie end en stjerne i svøb, men det bliver spændende at se hans tal over en hel sæson på et bedre hold. Han spillede notorisk bedre mod gode hold for Houston Baptist, så det bliver måske en fordel for ham, at der nu er flere af dem over en sæson.
Boye Mafe, Edge Rusher, Minnesota Gophers
Covid-19 satte sine begrænsninger i sidste sæson, og det ramte alle hold. Mafe var en af dem, der var på vej til en sand udbrydersæson. Hans statistikker fra sidste sæson minder om Jaelan Phillips fra Miami, og han blev altså valgt som nummer 18 i sidste draft. Edge rushere bliver tit målt ud fra en “disruption rate”, en slags skala for hvor meget du får forstyrret modstanderens spil. Det omfatter både sacks, incompletions, turnovers, og penalties mod ham. Mafe sluttede med 10.7%, som sender ham i top 10 nationalt. Han kommer til at være en af de helt store edge rushere i denne sæson.
D.J. Uiagalelei, Quarterback, Clemson Tigers
Det er svært at forestille sig, at Uiagalelei ikke bliver en kæmpe stjerne. Han er et kæmpe navn i football allerede, men han har stadig til gode at slå igennem i College. Trevor Lawrence sad ude i et par kampe med covid-19, hvilket gav plads til Uiagalelei. Han så rigtig spændende ud i to optrædener mod Notre Dame og Boston College. Hans armstyrke er på et andet niveau, og så spillede han med enorm præcision. Han er nu starter for Clemson på quarterback, og jeg tror, at han går en helt speciel sæson i møde.
Andrew Booth Jr., Cornerback, Clemson Tigers
Booth fik en større rolle i sidste sæson, end det var meningen. I første kamp så han rigtig skidt ud, men cornerbacks har det ofte svært til at starte med. Han så sig ikke tilbage resten af sæsonen, hvor han blandt andet fik registreret to interceptions. Han har staturen, kiloene og den atletiske kunnen for at blive en cornerback af NFL-kaliber. Derion Kendrick har forladt Clemson, og Booth får nu næste sæson som deres CB1 til at vise sig frem for nationen.
Jaylen Hall, Wide Receiver, Western Michigan Broncos
Der var stort set ingen statistikker for wide receivere i sidste sæson, som ikke var med DeVonta Smith på toppen. Under fanen “yards per reception” var der en anden konge, og det var Hall. Hele 26.9 yards rykkede Broncos sig i gennemsnit for, når bolden blev grebet af ham. Bevares, han havde kun 12 grebne bolde i 5 kampe, men det resulterede alligevel i 323 yards og 7 touchdowns. Han er lidt en joker på denne liste, men efter D’Wayne Eskridge er taget til NFL, så er Hall klar til at få en større rolle. Han kommer til at levere nogle store spil i næste sæson.
Bijan Robinson, Running Back, Texas Longhorns
Longhorns-træner Tom Herman er væk og gudskelov for det. Når man har en mand som Robinson i backfield, så skal han altså bruges! Steve Sarkisian er kommet til som head coach fra Alabama, og han er offensivt indstillet. Der mangler stadig en god startende quarterback i Texas, så derfor bør der være fokus på løbespillet. Han løb i gennemsnit 8.2 yards per løb ud af sine i alt 86, som var med 4 rushing- og 2 receiving touchdowns til følge. Hvis han får lov at løbe næste sæson, så bliver han en superstjerne.
Bonus: Justin Flowe, Line Backer, Oregon Ducks
Den matematikkyndige har nu opdaget, at det her er mand nummer 11 på en liste, som kun skulle indeholde 10. Jeg har valgt at inkludere Flowe, fordi han fortjener noget opmærksomhed, selvom han ikke er helt kvalificeret til listen. Han spillede kun én kamp sidste sæson, inden han rev sin menisk over. Med Thibodeaux og Sewell (Noah, Peneis lillebror) i samme forsvar kan man hurtigt glemme, at der også render et emne som Flowe rundt. Rygterne siger, at Flowe er kommet sig, og at han er tilbage på det niveau, som gjorde ham til en femstjernet rekrut. Meldingerne siger, at han har set skræmmende ud til træning inden sæsonstarten. Det er svært at vide, hvilke forventninger man kan have til ham, men alt peger på, at han ganske upåagtet bliver en defensiv stjerne i dette års PAC-12.
