Danske Andreas Knappe blev mandag fritstillet af Washington Redskins. Nu er det tilbage på pinebænken for den store dansker.

– Jeg er selvfølgelig skuffet, men sådan er livet i ligaen. Der sker meget hele tiden.
Sådan siger den 26-årige dansker til Gul Klud natten til tirsdag.
Når  man er inde i varmen er NFL en vidunderlig størrelse. Men står man udenfor og kigger ind, kan en tjans i ligaen virke meget langt væk.
Andreas Knappe har prøvet begge dele. Han var i training camp med Falcons, men blev cuttet lige inden sæsonen. Så brugte han 6 uger på at holde sig i form og checkede løbende sin telefon i håb om en ny chance i NFL.
Den kom for fjorten dage siden, hvor han tilkæmpede sig en plads på Washington Redskins practice squad.
Nu står han så udenfor igen efter Redskins lavede rokeringer i truppen og valgte at fritstille den offensive tackle fra Silkeborg.
– De sagde, at grundet skader på “inside” af linjen havde de brug for en erfaren plug and play- spiller, til at spille en af de positioner, fortæller Andreas Knappe til Gul Klud.
– De var nød til at rokere på rosteren (holdkortet), så de kunne ikke beholde mig lige nu, men de håbede, at de kunne få mig tilbage snart, fortæller Knappe, der nu igen må ud på det åbne marked og håbe på telefonen ringer.
– Nu er fremtiden uvis, men det er bare at holde skruen i vandet, slutter den altid optimistiske dansker.

1 KOMMENTAR

  1. 2 uger på PS-kontrakt – ca 90.000 DKK. Så har han i det mindste en buffer at tærre på ind til det næste opkald kommer 🙂

Comments are closed.