Det blev en kamp med kun 26 point og 26 first downs, men Jacksonville er nok ligeglade, for de vandt søndag aften med 19-7.

Med de mindre flatterende angrebsstatistikker i rubrikken, overrasker det derfor ikke, at holdene kun lavede 17 point i første halvleg. I tætte kampe som disse, er det quarterbackens fremmeste opgave, ikke at koste en turnover. Dén evne har rookie DeShone Kizer stadig svært ved, og på baggrund af dagens første interception, kom Jaguars foran 7-0.


Det blev også 10-0, før Browns kom på tavlen. Det gjorde de ved et flot kast af Kizer, der fandt runningback Duke Johnson ned gennem midten. 10-7 til gæsterne ved pausen.
Efter pausen fortsatte kampbilledet. 3. quarter bød ikke på nogen point, så kampen var indenfor afstand. Men endnu engang dummede Kizer sig. Han overkastede en receiver kort, og så var AJ. Bouye klar til at gribe bolden. Den interception ledte til et field goal, og så var Browns nødt til at lave touchdown, for at vinde kampen.
Og Browns’ angreb fik faktisk chancen. Med under 2 min tilbage af kampen blev Kizer sacket af et hav af spillere, og på vej mod jorden tabte han bolden. Kampen burde have været færdig, men Browns’ forsvar var skarpt, og så fik Kizer bolden tilbage igen. Den chance formøblede han også, da han endnu engang blev sacket. Yannick Ngakoue slog bolden løs i hans sack, og i endzone var Telvin Smith først over bolden, og så vandt Jaguars 19-7.
Jaguars, og især ligaens måske bedste forsvar (5 sacks, 2 interceptions og 3 forcerede fumbles i kampen) er dermed 7-3. I en svag AFC-halvdel ligner de et kommende slutspilshold, og rejsen mod slutspillet fortsætter næste søndag i Arizona.
Browns, og ligaens nok dårligste angreb, er derimod 0-10. De møder næste søndag stats-rivalerne fra Cincinnati Bengals.