New Orleans Saints måtte, trods storkamp af rookie runningback Alvin Kamara, se sig besejret af LA Rams 26-20. Dermed satte Jared Goff og head coach Sean McVay en stopper for Saints’ imponerende stime på 8 sejrer i træk. 
Der var lagt i ovnen til et brag af en kamp i toppen af det hårde NFC, og det slog gnister nærmest hver eneste gang de to talentfulde runningbacks Todd Gurley og Alvin Kamara rørte bolden. Rookien Alvin Kamara spillede sit livs kamp og viste på et 74-yard touchdown løb, hvorfor han i øjeblikket står højt på listen over potentielle kandidater til titlen som offensive of the year.
Alvin Kamara sluttede kampen med 188 yards – heraf 87 på jorden og 101 i luften.
Drew Brees og company måtte dog se sig slået af første års trænersensationen Sean McVay, der med sine blot 31 år, virkelig har fået sat gang i noget specielt i LA. Jared Goff, der efter sit horrible rookie år må siges at have vendt skæbnen 180 grader og ligner nu en yderst kompetent NFL quarterback.
Jared Goff sluttede med 354 yards på 28/43 kast, 2 touchdowns og 1 interception.