Den tidligere Buffalo Bills cornerback Tre’Davious White har angiveligt fået en etårig aftale på plads med Los Angeles Rams.

Ifølge tv-stationen ESPN har den tidligere All Pro cornerback fået tilbudt en enkelt sæson for Rams til 8,5 millioner dollars med mulighed for at tjene yderligere halvanden million dollars på indbyggede bonusser.

Dermed får Rams den højst profilerede cornerback på holdet, siden de tradede sig til Jalen Ramsey for to 1.-runde-picks tilbage i 2019. Den handel var med til, at Rams vandt Super Bowl 56, og håbet er selvfølgelig, at White kan finde tilbage til fordums styrke og undgå de skader, der har plaget ham de seneste sæsoner.

Den 29-årige cornerback har hele karrieren været blandt de allerbedste på positionen, men han har kun fuldført to af sine syv sæsoner i NFL, ingen af de seneste fem, og kun spillet 21 kampe siden 2020.

Han rev sit venstre korsbånd over på Thanksgiving i 2021, vendte tilbage til seks kampe og to playoff-kampe i 2022, for derefter at bliver skadet igen sidste år.

White er stadig i gang med genoptræning efter han revet højre Akillessene over i spilleuge 4 sidste år mod Miami Dolphins.

White blev draftet af Bills i første runde i 2017. Han har været All Pro én gang og udvalgt til Pro Bowl to gange. Han har lavet 18 interceptions i karrieren og fremtvunget fem fumles.

Selvom Bills måske gerne ville have beholdt ham, så var de nødt til at fritstille ham for at komme under lønloftet.