Detroit Lions sikrede sig søndag aften den stærke guard T.J. Lang


Hvad kan free agency gøre for en quarterback? Ja mon ikke Matthew Stafford er lykkelig i disse dage efter Lions har opgraderet kraftigt på den offensive linje.
Først hentede de transfervinduets mest eftertragtede tackle i form af Ricky Wagner fra Baltimore Ravens.
Og søndag toppede de den så ved at skrive kontrakt med den bedste guard i form af T.J. Lang fra divisionsrivalen Green Bay Packers.
Dermed får Lions en spritny højre side med Lang på guard og Wagner på tackle.
Og med sidste års første runde pick Taylor Decker på venstre tackle og Travis Swanson på center har Lions lige pludselig en af de på papiret bedste O-lines.


T.J. Lang kom ind i NFL i 2009 og har spillet sine første syv sæsoner for Packers. Han blev valgt til Pro Bowl sidste sæson og startede for Packers, da de vandt Super Bowl 45 over Pittsburgh Steelers.
Den 29-årige spiller kommer oprindeligt fra Royal Oak, Michigan, en forstad ca. 20 minutters kørsel fra downtown Detroit. Dermed vender han hjem til det hold, han som en lille dreng voksede op som fan af.
Siden er Lang vokset og er ikke længere en lille dreng. Han måler 193 centimeter og vejer 144 kilo. Det er en stor guard og en kæmpe upgrade for Lions.