Som det blev rapporteret i weekenden, var Adrian Peterson mandag på besøg i New England. Om parterne ikke kunne blive enige om kontraktstørrelsen, eller om Patriots ikke var tilfredse med hvad de så vides ikke, men Peterson er hvert fald fløjet hjem uden aftale.

Dette melder Good Morning Football’s Peter Schrager:


Blot fordi parterne ikke er blevet enige i denne omgang, skal man ikke totalt afvise muligheden for at se Peterson i en Patriots-uniform. De mangler stadig en power-runningback, den rolle LeGarrette Blount udførte så godt i sidste sæson.
Der har dog også været rygter ude om, at Petersons besøg i New England, mere var det et signal til Blount, om at Patriots kan finde andre runningbacks, der har lignende evner som Blount, og at Blount derfor må sænke sine løvkrav, hvis han og Patriots skal blive enige om en ny kontrakt.
Selv hvis Patriots ikke finder en runningback i dette års free agency, kommer de ikke til at gå sæsonen i møde med mangler på den plads. De har således både Dion Lewis, burde-have-været SuperBowl MVP James White samt nyligt ankomne Rex Burkhead under kontrakt. Det er dog 3 runningbacks, der besidder nogenlunde samme evner.