Cleveland Browns vandt sidste år færrest kampe i hele NFL, derfor står holdet med draftens førstevalg. De fleste eksperter er enige om, at Myles Garrett er draftens bedste  spiller, men en quarterback spøger stadig i Cleveland.

Det naturlige førstevalg i dette års draft har  længe set ud til at være defensive end Myles Garrett. Men så let bliver det ikke ifølge ESPNs troværdige og allestedsnærværende Adam Schefter. Ifølge eksperten er der diskussioner omkring, hvorvidt det skal være Garrett eller quarterback Mitch Trubisky.


Det lader til at være en mening, der er delt rundt omkring i NFL. Schefter rapporterer også om et højtstående medlem i en anden klub, som udtaler, at man ikke skal være overraskede over, hvis det bliver en quarterback, der ryger først.


Draften finder sted den 27. april, så Browns har stadig tid til at tage den endelige beslutning. Forsvarsspillere fra collegeholdet Texas A&M Aggies, Myles Garrett, betragter sig selv som den bedste spiller i draften. I et interview med ESPN talte han blandt andet om at være introvert og social akavet, men nåede også lige at true det hold, der vælger først i draften. I en kommentar meget lig den, som Peyton Manning kom med for 15 år siden sagde Garrett:
“Hvis i ikke drafter mig som den første spiller, så vil jeg straffe jeres hold de næste 10 til 12 år. Jeg vil slå jeres quarterback ud af hver eneste kamp vi spiller mod jer. Jeg vil smadre den i vælger som nummer 1, uanset hvem det er.”


Et klart statement fra en fremragende atlet, der bestemt har talentet til at blive den næste DeMarcus Ware eller Julius Peppers. Den 21-årige forsvarsspiller ville pynte hos Cleveland Browns, men det er også mange, mange år siden holdet har haft en god quarterback. Mitch Trubisky ligner lige nu den spiller, der er mest klar til at starte i NFL. DeShaun Watson og Patrick Mahomes er to andre potentielle quarterbacks, der kan interessere Browns. Begge har store spørgsmålstegn omkring deres klarhed til at spille i et komplekst NFL-angreb, men der er masser af talent.
Cleveland ligger dog også inde med draftens 12. valg. Det kan være stedet, hvor en quarterback skal tages, hvis ikke det bliver med førstevalget. Uanset hvad, så er der lagt op til masser af spænding når første runde skydes i gang den 27. april.
Husk at draften vises på dansk TV.

1 KOMMENTAR

  1. Håber faktisk at Browns slet ikke vælger en QB i første runde, de burde kunne finde en i anden runde eller senere, det er jo ikke lige et år, hvor det vrimler med kæmpe talenter på positionen.

Comments are closed.