Denver Broncos vandt i februar Super Bowl efter en dominerende indsats af holdets forsvar. Nu åbner en af profilerne op for, at de kan have det bedste i NFLs historie.

TJ Ward som er en dominerende safety for Denver Broncos lægger ikke fingrene imellem, når han udtaler sig om mulighederne for hvad den enhed han er en del af kan opnå. Det fortæller han til Cameron Wolfe fra Denver Post til en lokal golfturnering.

”Der er ingen grænse. Vi kan blive så gode som vi vil være. Vi kan blive det bedste forsvar nogensinde i NFL. Det er dét vi arbejder mod.” udtaler TJ Ward.

Can the Broncos’ defense become the best ever? TJ Ward thinks so. https://t.co/FZ0wwTNsD2

— FOX Sports (@FOXSports) 19. juli 2016

Det lykkedes for Denver Broncos at forlænge aftalen med Von Miller inden deadlinen i sidste uge. Med ham i stalden for de næste seks år, så har Broncos næsten garanteret sig et stærkt passrush i den tid. Broncos mistede dog også bærende profiler som Malik Jackson og Danny Trevathan i årets free agency.

TJ Ward har spillet de sidste to sæsoner for Denver Broncos, som han skiftede til efter fire år hos Cleveland Browns. Tilbage i 2010 brugte Browns sit andet rundevalg på den stærke safety.