Chicago Bears valgte Mitch Trubisky med deres første valg og det andet i hele draften i år. Nu har parterne også papir på hinanden, og quarterbacken har skrevet under på en aftale, der løber fire år.

Med kontrakten bliver der også fyldt godt op på kontoen. Aftalen forventes at indbringe Trubisky omkring 29 millioner dollars , og så får han 19 millioner dollars eller cirka 122 millioner kroner for blot at skrive under.


Alle pengene skulle være garanterede, og der er ikke kommet noget frem om, hvad der skulle ske, hvis rookien stik mod forventning ikke skulle komme på holdet.
Der er en option på et femte år, som Bears skal benytte sig af efter 2019-sæsonen. Mitch Trubisky var den sidste til at få kontrakten på plads blandt dem, Bears draftede.
Der er stadig fire blandt de 10 højest draftede i år, som stadig ikke har fået underskerevet endnu.