Fire hold er på bye week i denne uge, og tre hold er fortsat ubesejret. Alle tre vinder også i denne uge. Men hvem ellers? Det er også i denne uge, at jeg afslutter mini oddsetdyst med Alex Rye fra Oddsforum – men jeg kommer selvfølgelig med spiltips hele sæsonen. Læs med her.

San Francisco 49ers – Arizona Cardinals, 20-17 (torsdag)
Jeg er nærmest chokeret over mit eget bud her. Men Carson Palmer er ude med hjernerystelse, så Cardinals starter Drew Stanton som quarterback. Kampen spilles i San Francisco, og holdene i NFC West spiller stort set altid tætte kampe. Så jeg giver sejren til hjemmeholdet, og sender Cardinals på sidstepladsen i NFC West.

Baltimore Ravens – Washington Redskins, 24-20
En af den slags kampe, jeg personligt synes er vildt svær at spå om. Ravens kommer lige fra et nederlag i en kamp, som de nok vil ærgre sig ganske meget over at have tabt, men på den anden side tager det noget af presset, at de nu ikke længere er blandt ligaens ubesejrede hold. Endnu en gang på hjemmebane og i lidt af et lokalopgør tror jeg på, at hjemmebanefordelen gør forskellen og afgør kampen til Ravens’ fordel.

Cleveland Browns – New England Patriots, 10-31
Tom Brady er tilbage efter sin karantæne og får sæsondebut mod Browns, der stadig har sin første sejr til gode. Hvordan kan et hold være så evigt uheldig? Brady vil uden tvivl være ekstremt opsat på at få en god start, og jeg har en fornemmelse af, at han kommer til at lege kispus mod Browns-forsvaret. Patriots’ forsvar skal også nok spille en meget bedre kamp end mod Bills i sidste uge, så jeg forventer en storsejr til Patriots.

Detroit Lions – Philadelphia Eagles, 13-24
Eagles bliver ved med at fastholde min tro indtil de taber. Efter en uges pause vil de være friske til udekampen mod Lions, og Carson Wentz har stadig ikke kastet en interception. Det bliver heller ikke i denne uge, og Eagles vinder komfortabelt over et Lions-mandskab, der har skuffet mig.

Indianapolis Colts – Chicago Bears, 27-20
Brian Hoyer har måske snuppet starterjobbet fra Jay Cutler som quarterback i Chicago. Men det bliver Andrew Luck, der stjæler showet her. Colts er hjemme i  Indy efter en smuttur til London i sidste uge, og de har hårdt brug for en sejr, hvis de skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at komme i slutspillet.

Miami Dolphins – Tennessee Titans, 26-19
Dolphins er favorit, men det er ligeså meget på Titans’ manglende evner. Ingen af holdene har ligefrem imponeret i denne sæson, men Titans er dog ligaens fjerdebedste løbeangreb. Den opskrift har de brug for at holde fast i, hvis de skal vinde i Miami, men mon ikke hjemmeholdet alligevel trækker sig sejrrigt ud af opgøret?

Minnesota Vikings – Houston Texans, 23-14
Vikings er lige nu mit bedste bud på en Super Bowl-deltager fra NFC. Texans kunne være et bud på AFC-siden, men uden J.J. Watt bliver det en svær kamp i Minneapolis. Vikings kan tage endnu en stor skalp i denne sæson, og jeg er fuldstændig overbevist om, at de går 5-0.

Pittsburgh Steelers – New York Jets, 31-20
Kan Ryan Fitzpatrick komme ud af sin frygtelige periode? Med ni interceptions i de seneste to kampe har han gjort sit til, at Jets har været elendige, og en duel med Steelers i Pittsburgh er ikke den bedste medicin. Roethlisberger og Le’Veon Bell kan godt få en sjov aften, hvis Fitzpatrick bliver ved med at kaste bolden væk.

Denver Broncos – Atlanta Falcons, 27-20
Falcons har ligaens bedste angreb, men et af de absolut dårligste forsvar. Og at spille i Denver mod det frygtindgydende forsvar, Broncos sætter på banen er ikke let. Jeg forudser masser af sacks, og kunne godt se Matt Ryan blive en smule rystet i dette opgør. Det er stadig usikkert, hvem der starter som quarterback for Broncos, så regn med at se masser af løb fra C.J. Anderson og Devontae Booker.

Dallas Cowboys – Cincinnati Bengals, 24-23
Ingen uge uden en helt tæt kamp. Og det bliver i Dallas. Bengals har haft ekstra tid til at forberede sig siden i torsdags, men jeg er sgu lidt vild med det show, som Dak Prescott og Ezekiel Elliott lige nu præsterer for Cowboys. Løbespillet bliver en nøglefaktor, og Ezekiel Elliott er indtil videre ligaens fører runningback målt på yards.

Los Angeles Rams – Buffalo Bills, 16-19
Bills må være fulde af selvtillid efter sejren over New England Patriots i sidste uge. Både Rams og Cardinals har slået Arizona Cardinals i denne sæson, men Bills slagtede dem. Kampen spilles i Los Angeles og det er en klar fordel for Rams, men lige nu er Bills et stærkere hold.

Oakland Raiders – San Diego Chargers, 34-28
Nøglespillerne falder fortsat som fluer for Chargers. Senest er cornerback Jason Verrett færdig for sæsonen, og det er guf for Derek Carr og Raiders’ angreb. Hjemme i Oakland skal de nok sætte masser af point på tavlen. Spørgsmålet er, om Philip Rivers og Chargers kan følge med.

Green Bay Packers – New York Giants, 27-22
En ekstra uges forberedelse til Packers kan betyde meget for Aaron Rodgers, der ikke har fået den bedste start på sæsonen. Nu får han mulighed for at begynde på en frisk, og så skal Packers nok hive sejren hjem.

Carolina Panthers – Tampa Bay Buccaneers, 27-16 (mandag)
Det er usikkert, om Cam Newton må sidde ude med en hjernerystelse, men det er heldigt, at Panthers først skal spille mandag. Uanset om Cam spiller eller ej, tror jeg nu, at Panthers vinder. De er på hjemmebane mod et Bucs-hold, der virkelig ikke ser specielt gode ud, og forsvaret kan bære hjemmeholdet langt. De får en hårdt tiltrængt sejr her.

Byes: Jaguars, Chiefs, Saints, Seahawks

Sidste uge: 9-6
I alt: 39-24

Ugens spiltips fra NordicBet
Vi er nået til sidste uge af min dyst med Alex Rye fra Oddsforum, og lige nu ser det godt ud. Jeg er en smule i front, men i virkeligheden handler det bare om, at vi begge vinder så meget som muligt. I samarbejdet med NordicBet ryger alt overskud fra vores dyst til to velgørende formål: Jeg doneret til Hjerteforeningen, mens Alex sender sine penge mod Ronald McDonald Hus på Rigshospitalet.

Selvom det er sidste uge af dysten med Alex, så vil jeg naturligvis blive ved med at komme med spiltips her hele sæsonen – og fortsat holde øje med min profit. Så spil med, hvis du vil!

Profit i sidste uge: 219 kr.
Samlet beholdning: 2439 kr.

Alex Ryes samlede konto efter fire uger er 2360 kr.

San Francisco 49ers – Arizona Cardinals: Vinder – San Francisco 49ers (Odds 2,50)
Jeg tror på, at 49ers vinder, fordi Cardinals er uden Carson Palmer. Og til odds 2,5 er det simpelthen umuligt for mig ikke at spille den ligepå. – indsats: 100 kr.

Los Angeles Rams – Buffalo Bills: Vinder – Buffalo Bills (Odds 2,14)
I lighed med hvad jeg har skrevet lige ovenover, så tror jeg på at Bills slår Rams i Los Angeles. Jeg ser dem lige nu som et bedre hold. Det er aldrig helt til at vide, hvordan Rams spiller, men jeg kan sagtens se det her som en sejr for Bills. – indsats: 100 kr.

Cleveland Browns – New England Patriots: Vinder – New England Patriots -10,5 (Odds 1,99)
Tom Bradys revenge tour starter med en knusende sejr over Browns, og jeg gør store øjne, hvis ikke Patriots vinder med to touchdowns eller mere. Jeg lægger linjen på 10,5, og satser på, at sejren bliver på mindst 11 point. – indsats: 100 kr.

Oakland Raiders – San Diego Chargers: Antal point – Over 49,5 (Odds 1,94)
Jeg har denne kamp til at ende med mere end 60 point, så til odds 1,94 tager jeg gerne et skud og siger, at der bliver scoret mindst 50. – indsats: 100 kr.

Total indsats: 400 kr.
Mulig gevinst: 857 kr.