Der er gode divisionsopgør i vente i denne uge. Og nå ja, så er der lige den der mandagskamp mellem to hold, der begge er 9-1. Her er mine Weekly Winners for uge 11.

Seattle Seahawks – Green Bay Packers, 27-24 (torsdag)
Torsdagskampen bliver forhåbentlig et tæt brag mellem to mellemvægtere i NFC. Begge hold er presset i forhold til slutspillet og får brug for hver eneste sejr, der kan hentes hjem. Her går jeg med Seattle.

Atlanta Falcons – Dallas Cowboys, 24-20
Cowboys skal ikke dømmes ude, men jeg har stadig ikke helt fidus til dem. For Falcons’ vedkommende sluttede sæsonen nærmest med nederlaget til Browns i sidste uge, men hvis de skal gøre sig håb om at nå slutspillet er det nu, de skal slå til.

Baltimore Ravens – Cincinnati Bengals, 23-20
Et divisionsopgør af de bedre. De to hold kan ikke lide hinanden, og vil gøre alt for at vinde. Og begge hold har brug for det det. Bengals skal have oprejsning ovenpå det pinlige nederlag til Saints i sidste uge, og for Ravens handler det om for træner John Harbough at coache holdet godt nok til, at han får lov at beholde sit job.

Detroit Lions – Carolina Panthers, 20-26
Panthers fik stryg af Steelers i sidste uge, men har ellers set gode ud. Christian McCaffrey stråler i angrebet og giver det en helt ny dimension, der er ganske svært at stoppe. Lions giver ikke op i kampen om NFC North, men de er lige nu det dårligste hold i divisionen og må nok sande, at det ikke er deres sæson i år.

Indianapolis Colts – Tennessee Titans, 17-14
Meget i tvivl her, for Titans har uden tvivl masser ar momentum og selvtillid efter sejren over Patriots i sidste uge. Colts havde også en svær modsantd i uge 10, men rykkede alligevel et skridt nærmere på at være tilbage i et mudret AFC-slutspilsbillede. Kampen her kan blive altafgørende i den sammenhæng.

New York Giants – Tampa Bay Buccaneers, 24-23
De sidste to minutter af mansdagens kamp mod 49ers viste Eli Manning, at han ikke har gjlemt, hvordan man fører sit hold til en comeback-sejr. Så er spørgsmålet om han kan gøre det igen, og om det er nok til at følge med et potentielt eksplosivt Bucs-forsvar.

Washington Redskins – Houston Texans, 27-23
Det hold, der kommer foran først vinder. Sådan har det været i alle Redskins’ kampe i denne sæson. Og de er 6-3, så missionen må være klar: Scor før modstanderen.

Jacksonville Jaguars – Pittsburgh Steelers, 17-28
Jacksonville har tabt fem i træk. Steelers vandt stort over Panthers i torsdags, hvilket giver håb for dem, nu hvor slutspillet nærmer sig. Jeg er ret overbevist om, at Steelers tager endnu en sejr her.

Arizona Cardinals – Oakland Raiders, 28-25
Ikke ligefrem ugens kamp, men den har alligevel potentiale til at blive spændende. Altså bortset fra at de to hold totalt har udspillet deres rolle i denne sæson. Jeg tror det kan blive en tæt og underholdende kamp, men det bliver nok ikke den kamp med det flotteste football.

Los Angeles Chargers – Denver Broncos, 24-30
Ja ja, jeg er homer her. Men jeg skal tro på mine Broncos. Især når de kommer fra en bye week, der forhåbentlig har givet dem gode mlighueder. Når det så er sagt, så er Chargers velspillende i år, så det bliver svært, og jeg har tager sikkert fejl. Men jeg tager chancen.

New Orleans Saints – Philadelphia Eagles, 34-30
Eagles SKAL op på hesten og have en sejr her, men det kan allerede være for sent at hente Washington Redskins i toppen af NFC East. Hvis Saints vinder vil de lægge maksimalt pres på Rams, der spiller mandag aften mod Chiefs.

Chicago Bears – Minnesota Vikings, 27-28
Spændende Sunday Night-kamp i vente. Vikings har skuffet mig en smule i år, og Bears har vist, at man skal holde øje med dem. Når det så er sagt, så har jeg mest fidus til Vikings. De tætte kampe bliver tit afgjort af quarterbacken, og her er Vikings altså bedre besat end Bears.

Los Angeles Rams – Kansas City Chiefs, 34-30 (mandag)
Kampen her skulle være blevet spillet i Mexico City, men er flyttet tilbage til Los Angeles på grund af en dårlig bane. Dermed får Rams lov til at være på rigtig hjemmebane til dette opgør. Det tror jeg kan blive afgørende, og det skal blive spændende, om forsvaret kan lukke ned for Chiefs’ vanvittige angreb.

Byes: Bills, Browns, Dolphins, Patriots, Jets, 49ers

Sidste uge: 9-5
I alt: 94-54