Sæsonen er næsten halvvejs – can you believe it? – og de gode hold begynder for alvor at skille sig ud fra de mindre gode. Denne uge er den første med hele seks hold på bye week, så derfor er der kun 13 kampe i denne uge. Nyd dem.

Baltimore Ravens – Miami Dolphins, 23-24 (torsdag)
Dolphins har fornyet tro på tingene, men det skal blive spændende at se, om Matt Moore kan fortsætte det gode spil, der sendte sejren til Miami i sidste uge. Jay Cutler kommer ikke til at sidde ude længe, så han har ikke lang tid til at vise, at han skal være starter fremadrettet.
Cleveland Browns – Minnesota Vikings, 13-27
Browns er et kæmpe cirkus på quarterback-pladsen og i London får de svært mod Vikings. Minnesota behøver ikke spille op til deres bedste for at slå Browns og bør have fin opbakning på Twickenham.
Buffalo Bills – Oakland Raiders, 23-20
Raiders fik oprejsning med en flot sejr mod Chiefs i sidste uge og har også haft lang forberedelse. Alligevel tror jeg, de får det svært, når de skal rejse på tværs af landet og møde Bills i en tidlig eftermiddagskamp. Bills kæmper for at holde trit med Patriots i AFC East og har vist lovende takter i denne sæson.
Cincinnati Bengals – Indianapolis Colts, 28-19
Bengals skal komme igen ovenpå nederlaget til Steelers i sidste uge, og kampen mod Colts kan potentielt drille. Colts famler stadig efter muligheden for at vinde AFC South, selvom de ligger sidst, men det kræver en sejr, så de vil bide fra sig. Bengals bør dog være stærke nok til at vinde på hjemmebane.
New England Patriots – Los Angeles Chargers, 26-20
Chargers har vundet tre i træk efter fire nederlag på stribe til at starte sæsonen. De har momentum, men det er nok alligevel for meget at tro, at de slår Patriots – på Foxborough.
New Orleans Saints – Chicago Bears, 31-23
Saints har fået et forsvar, og det gør en kæmpe forskel på holdets evne til at vinde kampe. Derfor ligner de også lige nu et rigtig godt bud på en vinder af NFC South. I vejen står Bears, der godt nok har tabt flere end de har vundet, men som alligevel spiller bedre end man skulle tro. Jeg tror stadig på Saints, men det kan blive tæt.
New York Jets – Atlanta Falcons, 18-20
Et par hårde uger for Jets, der først tabte til Patriots efter et tvivlsomt kald og siden lod Dolphins komme tilbage og vinde i sidste uge. Den slags er skidt for moralen og mulighederne for slutspil. Falcons har fået en ujævn start på sæsonen, men er et bedre hold og bør vinde i New York.
Philadelphia Eagles – San Francisco 49ers, 34-16
Eagles har ligaens bedste record, og Carson Wentz spiller som en MVP. Det er svært at se, hvordan Eagles IKKE vinder på hjemmebane over 49ers, der stadig er uden sejr og samtidig skal rejse på tværs af nationen for at spille.
Tampa Bay Buccaneers – Carolina Panthers, 19-16
To skuffende hold i år. Bucs har været dårligere på forsvaret en ventet, og Panthers har store problemer med at score point. Mod Bears i sidste uge blev det til tre styks.
Seattle Seahawks – Houston Texans, 23-26
Seahawks er så småt ved at finde formen. Nu venter et svært opgør, som dog er på hjemmebane mod Houston Texans. Texans havde fri i sidste uge, og den ekstra forberedelsestid bør hjælpe dem. Måske er det nok til at slå Seahawks i Seattle.
Washington Redskins – Dallas Cowboys, 24-30
Ezekiel Elliott må stadig spille, og så længe det er tilfældet vinder Cowboys. Kampen bliver spillet i Washington, hvilket klart er en fordel for Redskins, men til gengæld har de haft en lidt kortere forberedelsestid efter en mandagskamp mod Eagles.
Detroit Lions – Pittsburgh Steelers, 22-27
Havde du håbet at se Martavis Bryant bliver du skuffet. Steelers-receiveren kommer ikke i kamp, fordi han har bedt om at blive handlet væk. Steelers bør dog sagtens kunne klare sig uden Bryant og bør kunne slå Lions uden de helt store problemer. Omvendt skal man aldrig afskrive Lions med Matt Stafford som quarterback.
Kansas City Chiefs – Denver Broncos, 17-10 (mandag)
Det er svært at have meget tiltro til et Broncos-hold der ikke kan score point på angrebet mod Chargers. Mod Chiefs skal det nok lykkes at få sat point på tavlen, men det bliver svært at vinde, hvis man først kommer bagud. Opgaven bliver ikke gjort nemmere af, at kampen spilles i Kansas City.
Byes: Cardinals, Packers, Jaguars, Rams, Giants, Titans
Sidste uge: 12-3
I alt: 64-42