Broncos tidligere 1. valg Paxton Lynch fortsætter karrieren i USFL, hvor et par andre spillere med NFL-erfaring også blev valgt.

Efter 37 års dvale vender USFL tilbage i foråret. Ligaen spillede sidste gang i 1985, men lukkede og slukkede efter deres draft i 1986.

Nu forsøger rige bagmænd og et tv-selskab at få genskabt ligaen og undgå en hurtig konkurs, som det overgik den anden nye liga AAF i 2019.

USFL består i første omgang af 8 hold, der skal spille et grundspil på 10 kampe over 12 uger fra april til juni, men først skulle holdene lige have styr på spillerne. og det skete i USFL Draften, som fandt sted tirsdag og onsdag (22. og 23. februar, 2022).

USFL Draften foregår noget anderledes end NFL-draften, og holdene vælger fra puljer af spillere, hvor de alle i de samme runder skal vælge den samme type spiller. Desuden er det en såkaldt snake-draft, hvor holdenes draft-position skifter i hver runde, og alle hold havde to runder med første pick.

Sådan skulle der draftes

USFL draft, 1. dag (tirsdag)

  • Runde 1: Quarterbacks
  • Runde 2-4: Edge rushers/defensive ends
  • Runde 5-7: Offensive tackles
  • Runde 8-11: Cornerbacks
  • Runde 12: Quarterbacks

USFL draft, 2. sag (onsdag)

  • Runde 13-17: Wide receivers
  • Runde 18-19: Safeties
  • Runde 20: Centers
  • Runde 21: Inside linebackers
  • Runde 22-23: Offensive guards
  • Runde 24-26: Defensive tackles and nose tackles
  • Runde 27-28: Running backs and fullbacks
  • Runde 29-31: Outside linebackers
  • Runde 32: Kickers
  • Runde 33: Punters
  • Runde 34: Tight ends/H-backs
  • Runde 35: Long snappers

Næste side: Sådan gik draften