Saquon Barkley er tilbage, Texans mangler Tyrod Taylor og Rashawn Slater har været en stor gevinst for Chargers. Der er et bredt fokus på mange positioner efter en uge, hvor alle undtagen Cardinals nu har prøvet at tage en kamp.
Fjerde spillerunde bød på en stribe store topkampe i NFL, og spændingen skuffede ikke. Tom Brady vendte tilbage til New England, mens vi nu kun har et ubesejret hold tilbage.
Det var kort sagt en uge, hvor mange store præstationer var nødvendigt for at sikre en sejr, og Gul Kluds skribenter sætter nedenfor fokus på de ting, de lagde særligt mærke til i kampene i fjerde spillerunde.
Jacksonville Jaguars – Cincinnati Bengals (21-24)
Jaguars: God gameplan var ikke nok
Jacksonville spillede årets bedste kamp, men det var ikke nok mod Burrow og Bengals. Der skal dog alligevel sendes ros til Darrell Bevell og Brian Schottenheimer for at have lavet en fin offensiv plan, der bragte holdet utroligt tæt på den første sejr i umindelige tider. Efter Trevor Lawrence har haft problemer med at beskytte bolden, så var planen at løbe bolden og køre en masse playaction. Holdet havde overvejende succes med begge strategier, og man involverede i høj grad Lawrence på en anden måde. Quarterbacken løb selv otte gange, og der var flere vellykkede read-option spil i denne uge. Lawrence så også selvsikker og effektiv ud på play-action, hvor alle de aggressive kastespil kom fra. Quarterbacken kastede i gennemsnit 12,6 yards ned af banen, når der var playaction, mens det blot blev til 5,6 yards uden. Når det ikke var Lawrence, så havde runningback James Robinson for anden uge i træk en solid kamp. Runningbacken var tålmodig og fulgte sine blokeringer, men når de svigtede, så viste han en god kombination af vævre stænger og rå power. Trænere i NFL taler ofte om balance, og det leverede angrebet i bedste sendetid. Brugen af Jamal Agnew og Laviska Shenault var ligeledes et positivt aspekt ved kampen, men svingende spil fra den offensive linje og en bundpræstation af holdets cornerbacks var i sidste ende med til at skabe endnu et nederlag.
Bengals: Tyler Boyd leverede en brændkamp
Cincinnati Bengals og Joe Burrow præsterede et fornemt comeback, da de i torsdagskampen slog Jaguars. Selv om Franchise Joe var instrumental i den sejr, så kunne han ikke have gjort det uden Tyler Boyd. Efter en skuffende 2020-sæson var den 26-årige receiver i storform. Han greb han ni bolde for 118 yards. Receiveren gjorde mest skade midt i banen, hvor han greb fem af sine bolde. Boyd var fremragende til at skaffe yards efter, han havde grebet bolden, hele 62 yards blev produceret på denne vis. Selv om receiveren ikke scorede selv, så var han også afgørende på holdets sidste to scoringer. Boyd blev dækket af to forsvarsspillere på CJ Uzomahs andet touchdown, hvor tight enden lod begge spillere følge Boyd og blev dermed ganske fri i midten af banen. Boyd leverede også en flot blokering, på det korte kast selvsamme Uzomah fik til slut i kampen, den bold, der sikrede en god field goal-position. Det var en komplet indsats af receiveren.
– Jacob Graversen
Philadelphia Eagles – Kansas City Chiefs (30-42)
Kansas City Chiefs: Tyreek Hill ydmygede Eagles’ hullede forsvar
Efter to relativt stille kampe leverede Tyreek Hill en mageløs præstation i fjerde spillerunde, da han ydmygede Philadelphia Eagles’ gennemhullede forsvar. Hill var her, der og alle vegne, hvortil han greb 11 bolde for 186 yards og tre scoringer. Dermed har Hill nu overgået Larry Johnsons 61 touchdowns, hvortil han står noteret for fjerde flest scoringer i Kansas City Chiefs’ historie. Grundlæggende var der tale om en dominerende angrebspræstation af Chiefs, der ikke puntede en eneste gang og producerede 471 samlede yards og 31 first downs. Præstationen bør vække pulsen hos Buffalo Bills og Josh Allen, der gæster Kansas City i den kommende spillerunde.
Philadelphia Eagles: Jalen Hurts så overraskende god ud bagved en skadesplaget offensiv linje
Efter en middelmådig præstation i bedste sendetid mod divisionsrivalerne fra Dallas Cowboys var alle øjne stift rettet mod Jalen Hurts. Og den 23-årige quarterback skuffede ikke, da han genfandt sin rytme og ramte på 32 af 48 kast for 387 yards og to scoringer. Hurts førte også an i Eagles’ fortsat særdeles begrænsede løbeangreb med otte løb for 47 yards. Samlet set leverede Hurts et positivt indtryk og kom tilbage på sporet, selvom Eagles manglede fire af de fem normale startere på den offensive linje. Præstationen understreger imidlertid også Kansas City Chiefs’ fortsatte defensive kvaler, og Steve Spagnuolos forsvar har nu tilladt næst flest point og sjette flest yards i NFL. Yikes!
– Nicholas Jørgensen
Indianapolis Colts – Miami Dolphins (27-17)
Colts: Ryan Kelly har fået en dårlig start på sæsonen
Det blev endelig til en sejr for Colts, men angrebet så i store perioder af kampen stadig lidt urytmisk ud. En af grundene til angrebets lidt lunkne start på året skal findes på den offensive linje, hvor skader og lidt skuffende præstationer har plaget enheden. Skader til spillere som Quenton Nelson og Braden Smith har betydet en del, og Eric Fisher kom også kun lige tilbage i denne spillerunde. Men center Ryan Kelly har spillet alle fire kampe, og selvom han blev skadet i pre-season og måske kæmper med at komme tilbage fra det, så har han været en svaghed i pass protection. Mod Dolphins tillod han et sack, tre andre pressures og fik en straf, og han har både mod Rams og Titans også haft problemer. Hvis Colts skal finde et højere niveau offensivt, skal den offensive linje spille bedre. Det starter med Kelly, og så kommer de skadede spillere forhåbentligt snart tilbage.
Dolphins: Austin Jackson har set skrækkelig ud i år
Ligesom hos Colts hiver jeg fat i en spiller på den offensive linje. Dolphins’ venstre tackle Austin Jackson har været en mindre katastrofe i denne sæson. Han har været ramt af Covid lige op til sæsonstarten, men han havde også store problemer i pre season. Hans teknik sejler rundt, og han mangler også bare styrke til at holde rushere. I de tre kampe, han har spillet, har han tilladt hele 20 pressures og taget en straf i hver kamp. Det er ganske enkelt ringe. Jackson havde ellers en acceptabel rookie-sæson, men starten på den anden sæson har virkelig sået en tvivl om, hvorvidt han kan blive den spiller, som Dolphins håbede på, da de valgte ham i første runde af 2020-draften. Der skal helt andre boller på suppen resten af året, hvis ikke Dolphins skal kigge på andre løsninger.
– Teis Joranger
Houston Texans – Buffalo Bills (0-40)
Texans: Tyrod Taylor kan ikke komme tilbage hurtigt nok
En af de helt store overraskelser i den spæde begyndelse af sæsonen var Taylor og Texans-angrebets effektivitet. Quarterbacken blev skadet i anden quarter i kampen mod Browns. I de seks quarters, hvor Taylor var quarterback, scorede Texans hele 51 point, og holdet lignede et mandskab, der kunne byde selv de bedste op til dans. De efterfølgende 10 quarters er det blevet til skuffende 16 point, og forskellen mellem en rutineret ræv som Taylor og unge David Mills blev i den grad tydeliggjort i weekenden mod Bills. 87 yards, 0 TDs og 4 INTs var slutproduktet for Mills gennem luften, hvilket med rette endte med et æg for Texans. På trods af dette lukker forsvaret egentlig fint ned for Josh Allen, der kun fandt end zone en enkelt gang i de første tre quarters, indtil det løb løbsk til sidst. Der er snak om, at Taylor kan vende tilbage efter næste weekends kamp, og så bliver det spændende, om Texans kan komme tilbage til de positive takter.
Bills: Bills er gode… rigtig gode! Men er de AFC-favoritter?
Efter sidste års klare nederlag i AFC-finalen mod Chiefs har al fokus været på at kunne byde Mahomes og co. bedre op til dans i denne sæson. På trods af fadæsen i første spilleuge mod Steelers, har Bills i den grad afværget krisen med tre kæmpesejre og to uddelte æg. Det har dog været på en noget billig baggrund mod tre hold, der har haft Jacoby Brissett, Taylor Heinicke og David Mills på quarterback. Det er stadig svært at vinde kampe i NFL uanset modstanderholdets skadessituation, og Bills har gjort præcis, hvad man kunne håbe på efter en skuffende uge 1. Cheftræner Sean McDermott vil dog nok være enig med mig i, at den helt store litmusprøve først kommer i denne weekends brag mod de største rivaler i AFC, Kansas City Chiefs. En ting er at mobbe David Mills, men en helt anden ting er at score flere point end Patrick Mahomes på Arrowhead.
– Victor Ostenfeld
Carolina Panthers – Dallas Cowboys (28-36)
Panthers: Pæn debut som starter fra Chuba Hubbard
Det er aldrig let at skulle afløse en stjerne som Christian McCaffrey, men jeg kan godt lide, hvad jeg har set fra Chuba Hubbard i de sidste to uger. Hans fart og eksplosivitet er tydelig, og får han først lov til at ramme line of scrimmage i fart, så bliver en yard hurtigt til syv, otte, ni for ham. Han mangler lidt styrke til at bryde tacklinger, hvis han bliver forstyrret, før han kommer i fart, men generelt set har han været dejlig beslutsom, når han får bolden. Derudover har han ikke været et problem i pass protection, og han har bidraget lidt i kastespillet. Det har overordnet set været en flot start af Hubbard, der virker som en mand, Panthers kan stole på, når McCaffrey skal have en pause i ny og næ.
Cowboys: Osa Odighizuwa ligner en god spiller
På trods af DeMarcus Lawrences skade har Cowboys været fint i stand til at skabe pres på modstanderens quarterback, og en af grundene er rookie Osa Odighizuwa. Den unge defensive tackle har været velspillende i de første fire runder og har skabt en masse kaos for modstanderen. I de sidste tre uger er det blevet til 10 pressures, hvoraf tre af dem er endt som sacks. Nogle af dem er efter forskellige stunts, og han kunne stadig godt bruge flere 1 mod 1 wins, men overordnet set har Odighizuwa vist strålende eksplosivitet, en god motor og en næse for at finde boldholderen. Det har været en meget lovende start for ham, og Cowboys har måske endelig fundet den pass rushende defensive tackle, som de har ledt efter i årevis.
– Teis Joranger
Cleveland Browns – Minnesota Vikings (14-7)
Browns: Den defensive linje hører til blandt eliten
For anden uge i træk var det Clevelands forsvar, der var hovedårsagen til sejr. Holdet har fokuseret på defensiven de seneste to år, og nu lader det endelig til, at der er afkast. Vi ved alle, at Myles Garrett er en sublim spiller, men nu har ledelsen endelig fået samlet nogle dygtige spillere omkring ham. Mod Vikings leverede Jadeveon Clowney endnu en flot kamp, hvor han var toneangivende i løbespillet, men også formåede at skabe syv pressures, der blev han dog overgået af Garrets’ ni. Også Malik Jackson, en anden spiller, der er blevet forkastet af flere hold de seneste år, producerede en alsidig og disruptiv indsats fra den defensive linjes midte. Takkarist McKinley hører også til kategorien af spillere, der har vist potentiale, men i sidste ende ikke har været ønsket i andre klubber, og også han brændte igennem i sejren over Vikings. Edge rusheren sluttede med et af holdets tre sacks, men havde flere gode aktioner fra forsvarets venstreside. Godt nok blev det ikke til ni sacks som i sidste uge mod Bears, men indsatsen var om muligt mere helstøbt mod et Vikings-mandskab, der har været dygtige offensivt i år. Det fik Cleveland lukket ned for.
Vikings: Griffen og Hunter kan stadig
Vi bliver ved observationer fra den defensive linje i dette opgør. Minnesota kan ikke være tilfredse med mange ting efter nederlaget til Cleveland, men deres to quarterbackjægeres præstationer må være en af de elementer. Selv om Everson Griffen lige havde en afstikker i 2020, hvor han spillede for Dallas og Detroit, så beviser han, at ude er godt, men hjemme er bedst. Mod Browns leverede han et sack for anden uge i træk, og i følge Pro Football Focus kom han med i alt fem pressures og tre defensive stops mod Clevelands ellers gode defensive linje. Danielle Hunter var heller ikke at finde på banen for Vikings i fjor, da den dygtige pass rusher sad ude med en skade. Hunter fik ikke et sack i sidste uges sejr mod Seattle, men har ellers nedlagt en quarterback i de resterende tre opgør, altså også i nederlaget til Browns. Den 26-årige pass rusher var om muligt mere disruptiv end sin kollega, da han opnåede syv pressures, to defensive stops og samtidig fik hænderne på et kast, fra en skidt spillende Baker Mayfield. Vikings har meget at arbejde på i denne sæson, men deres edge rushere er skarpe som de sjældent har været før.
– Jacob Graversen
Detroit Lions – Chicago Bears (14-24)
Bears: Bill Lazor havde relativt større succes med spilkaldene
Efter en katastrofal tredje spillerunde, hvor Matt Nagy ikke evnede at justere sit angreb og dermed var direkte ansvarlig for den totale nedslagtning af Justin Fields, overtog holdets offensive koordinator Bill Lazor spilkaldene i fjerde spillerunde. Og det var tydeligt, at Lazor lykkedes væsentligt bedre end sin overordnede. Justin Fields leverede en relativt solid præstation, hvoraf han bl.a. ramte på fire af seks kast for 20+ yards, mens angrebet ramte plet med sin brug af motions og supplerende beskyttelse. Det nød spillere såsom Darnell Mooney og Allen Robinson godt af, da de greb samlede otte bolde for 188 yards. Det må nu forventes, at Bill Lazor fortsætter med at kalde angrebsspillene. Mens det muligvis er godt nyt for Chicago Bears her og nu, er det endnu et vidnesbyrd om Matt Nagys uundgåelige fyreseddel.
Lions: Tabet af Romeo Okwara kan blive sømmet i Detroit Lions’ kiste
Dan Campbells forsvar har fået en blandet start på sæsonen. De har tilladt fjerde flest point, men har samtidig skabt 13. flest sacks. Til sidstnævnte statistik har EDGE-spiller Romeo Okwara været en relativt væsentlig bidragsyder, hvortil Pro Football Focus havde rangeret ham som holdets bedste EDGE-spiller. I fjor leverede Okwara også sin foreløbigt bedste sæson i NFL med 10 sacks og 39 tacklinger. Derfor – og set fra Lions’ perspektiv – er det beklageligt og demotiverende, at forsvarsgeneralen rev sin akillessene over i fjerde spillerunde og derfor misser resten af sæsonen. Tabet bliver kun mere iøjnefaldende, når vi tager højde for holdets mulige afløsere, som tæller upåagtede spilere såsom Austin Bryant, Corey Ballentine og Okwaras broder Julian.
– Nicholas Jørgensen
Tennessee Titans – New York Jets (24-27)
Titans: Den offensive linje blev revet rundt
Hvis man kigger ned over statistikkerne, kan det ved første øjekast være svært at finde ud af, hvordan Titans formåede at tabe denne kamp. De havde flest yards, første downs, time of possession, takeaways og 33(!) flere offensive spil end Jets. Syndebukken var uden tvivl den offensive linje. De formåede godt nok at blokere for Derrick Henry og hans 157 yards, men deres evner i kastespillet var deciderede horrible. Fire ud af fem drives i første halvleg blev ødelagt af sacks (det ene kom efter et dårligt snap af center Aaron Brewer), så Titans kun scorede ni point på trods af gode takter fra resten af angrebet. Derudover blev Tannehill presset på næsten 40% af kastespillene, der resulterede i syv sacks, hvilket var den primære årsag til, at Jets forblev inde i kampen, selvom Titans er et meget bedre mandskab. Facit er et meget ærgerligt nederlag til en af de svagere modstandere i Titans’ kampprogram
Jets: Endelig kom Zach Wilson på banen med noget godt spil
Selvom forsvarets pass rush var den udslagsgivende faktor for Jets’ chancer for at vinde denne kamp, så er NFL en udpræget quarterback-centreret liga. Derfor er det ikke forsvarets syv sacks, der løber med opmærksomheden, men derimod Jets’ nye darling, Zach Wilson. Han har mildt sagt haft en utrolig svær start på sin NFL-karriere, og det har kun været Trevor Lawrence, som har formået at være lige så god som Wilson til at kaste interceptions inden weekendens kampe. Mod Titans vendte heldet dog, og vi så endelig prøver på Wilsons fantastiske arm, der i anden halvleg blev ved med at tyre bolden ned af banen til blandt andre Corey Davis, der mødte sine tidligere holdkammerater. Jets-fans vågner mandag op med håb i hjertet for første gang i meget lang tid.
– Victor Ostenfeld
Washington Football Team – Atlanta Falcons (34-30)
Washington: Taylor Heinicke er en mini-Fitzmagic
Det har været sjovt at se Taylor Heinicke tage over for Ryan Fitzpatrick. Heinicke har generelt set efterladt et godt indtryk, og selvom han ikke har brændt banen af, har han mere end bevist sin berettigelse som en starter/god backup. Hvad der er endnu mere sjovt at se er, at han minder så meget om Ryan Fitzpatrick i sin spillestil. Den her lidt lave, kompakte, statur med overraskende fin mobilitet, og så er han på ingen måde bange for at tage chancer. Han smækker gerne bolden ind i de små vinduer eller giver sine receivere chancen for at lave et spil. Det er allerbedst demonstreret af Terry McLaurins andet touchdown mod Falcons, hvor Heinicke løber lidt rundt i lommen under tungt pres, inden han faldende til jorden slynger bolden højt op og ned i end zone, hvor McLaurin finder bolden foran en (forvirret) Falcons-forsvarer. Det spille lignede en katastrofe helt indtil McLaurin greb bolden, og den type spil har vi set utallige gange fra Ryan Fitzpatrick. Det er altid fedt, når en backup kan komme ind og stadig levere god underholdning.
Falcons: Pass rushet er stadig det altoverskyggende problem
Der er mange ting hos Falcons, som man kunne ønske sig bedre, men helt overordnet set, så er deres manglende pass rush et kæmpe problem på forsvaret. De har bare ikke nogen, der kan vinde på et stabilt niveau. Grady Jarrett er dygtig, men han er ikke en pass rush maskine som andre defensive tackles. Derudover er Dante Fowler den største trussel, og det er bare sørgeligt, når han er ganske gennemsnitlig, selvom han bliver betalt i dyre domme. Det gør det bare ganske svært at spille forsvar, når man år efter år har et af ligaens ringeste pass rushes, og det er nok noget, der er svært at fikse i år. Dermed ligner det endnu en lang sæson i Atlanta.
– Teis Joranger
New York Giants – New Orleans Saints (27-21)
Saints: Flirter Sean Payton stadigvæk med to quarterbacks?
Hvem skulle afløse Drew Brees? Det var et af de mest omdiskuterede spørgsmål inden 2021-sæsonen, før Jameis Winston blev udnævnt som første arvtager og schweizerkniven Taysom Hill blev parkeret på sidelinjen. Men efter to stille spillerunder har sidstnævnte fået en form for comeback i Sean Paytons angreb og i fjerde spillerunde kvitterede Hill ved at lavere to scoringer via løbet. Deriblandt et hårdt slående løb, hvor han tromlede hen over nærmest samtlige Giants-forsvarsspillere på sin vej til endzone. De seneste to kampe vidner om, at Sean Payton fortsat flirter med tanken om et duo-quarterback-system, hvor Jameis Winston og Taysom Hill i stadigvæk højere grad deles om spilletiden.
Giants: Saquon Barkley slog igen
I september 2020 rev Saquon Barkley sit korsbånd over og sad derfor ude i resten af sæsonen. Men efter et langt genoptræningsforløb og flere relativt stille kampe i indeværende sæson, hvor han tydeligvis har skullet føle sit antrit an, leverede Barkley en kampafgørende præstation i Louisiana i fjerde spillerunde. Barkley scorede New York Giants’ to sidste touchdowns og førte an med 126 løbede og grebne yards. Det er lovende nyt for Giants’ angreb, der i forvejen råder over en række spændende individualister i form af Kenny Golladay, Evan Engram, Sterling Shepard, Kadarius Toney, mv., mens den offensive linje – og især Andrew Thomas – ser gradvist bedre ud.
– Nicholas Jørgensen
Arizona Cardinals – Los Angeles Rams (37-20)
Arizona Cardinals: Byron Murphy fortsætter storspil
Der har været meget godt for Cardinals her i sæsonstarten, hvor Kyler Murray spiller som en superstjerne og sammen med angrebet sætter point på tavlen. Men også på forsvaret er der nogle stærke præstationer, ikke mindst fra cornerback Byron Murphy. Han fik en svær start på NFL-karrieren, men har i denne sæson fundet melodien. I sidste uge havde han to interceptions, og igen i denne uge havde han en flot en, mens han også brød nogle kast og dækkede godt op. Han ligner en førstecornerback i en ellers tynd secondary.
Los Angeles Rams: Store problemer på forsvaret
Ja, det er lidt at sige det oplagte, når Rams tillod 37 point, men forsvaret var ikke godt i den her kamp. Og generelt har det haft problemer i denne sæson, efter at de var ligaens bedste i sidste sæson. Det skyldes ikke mindst en sand profilflugt og en ny defensiv koordinator, men mod Cardinals var især spillere som Taylor Rapp og David Long i problemer i opdækningen, mens løbespillet slet ikke formåede at stoppe nogle. Der skal strammes op over hele linjen, hvis de skal gå hele vejen i år.
– Victor Risager
Seattle Seahawks – San Francisco 49ers (28-21)
Seahawks: Angrebet er som Dr. Jekyll og Mr. Hyde
Efter to grumme nederlag i træk, til hold som de ret besat nok burde have slået, så kom Seattle Seahawks tilbage på sejrskurs med en fin sejr over divisionsrivalen San Francisco 49ers. Det var dog ikke helt problemfrit, for den samme grimme, offensive tendens viste sig også i denne uge. Angrebet kan simpelthen kun spille én god halvleg. I de første tre uger har Seattle haft et af ligaens absolut bedste angreb i første halvleg, mens de totalt er kollapset efter pausen. Indtil kampen mod 49ers havde de eksempelvis slet ikke scoret i tredje quarter, overhovedet. I dette opgør var det dog lige modsat. Seahawks kunne intet præstere i de første to quarters, og faktisk skulle vi helt hen mod slutningen af andet quarter, før holdet overhovedet fik en første down. Efter pausen så vi så eksempler på, at holdet faktisk har en af ligaens fem bedste quarterbacks og en Pro Bow-duo på Wide Receiver. Seattle scorede to touchdowns i andet quarter og i alt tre efter pausen, både hurtigt efter en turnover, men vigtigst af alt også efter længere drives af 66 og 81 yards. Den nye offensive koordinator Shane Waldron og cheftræner Pete Carroll bliver nødt til at finde en løsning på den ustabile indsats, hvis holdet skal have den mindste chance for at begå sig i toppen af en division, der også huser Los Angeles Rams og ubesejrede Arizona Cardinals.
49ers: Svingende debut fra Trey Lance
En lægskade til Jimmy Garoppolo betød, at rookiequarterback Trey Lance fik sin første reelle spilletid i NFL. Det endte med et blandet resultat. Statistisk var det bestemt ikke skidt for den unge quarterback. Lance ramte på 9 af 18 kast for 157 yards og to touchdowns. Derudover blev det også til syv løb for 41 yards. Det var dog også tydeligt, at quarterbacken ikke er et færdigt produkt og ikke havde forberedt sig på så meget spilletid. Lance så usikker ud i lommen, løb sig selv ind i pressede situationer eller bevægede sig helt ud fra lommen, hvor han kunne have navigeret det klogere. Flere af rookies kast var også ganske upræcise, og havde det ikke været for en kæmpe forsvarsfejl fra Seattle, der tillod Deebo Samuel at løbe ganske frit til scoring fra 76 yards ude, så havde statistikkerne langt fra været så pæne. Der er meget at lære endnu for Trey Lance. Dertil skal det dog også siges, at der var positive takter for angrebet med en anden quarterback. Lances evner i løbespillet eller truslen herom gav en helt anden dynamik i et angreb, der ofte har set lidt for statisk ud med Jimmy G.
– Jacob Graversen
Baltimore Ravens – Denver Broncos (23-7)
Ravens: Can he throw it? Yes he can!
Som Ravensfan skal man lægge ører til en masse dårlige ‘Lamar er en runningback’-jokes (stop det, Dennis!), så hvor er det bare dejligt, at Ravens vandt via Jacksons arm. Endda mod et virkelig stærkt kasteforsvar. Ravens kastede bolden 37 gange for 316 yards, mens Lamar kun løb syv gange for 28 yards. Det var kun anden gang, at Jackson kastede for 300 yards eller over, men det er ikke så meget statistikkerne, eller at Marquise Brown greb den dybe bold, der overraskede mig. Det var gameplanen fra Greg Roman. Jeg havde ikke set Ravens angribe Denvers styrke med deres eget sekundære våben, og slet ikke med den succes, for kampen var nærmest aldrig i fare. Sikker sejr til Ravens og herligt at se Lamars arm være vejen frem.
Broncos: Spørgsmålene rejser sig igen
Denver startede sæsonen som lyn og torden med tre sejre i september. Så hypen voksede og fik endda mig med på møllen, selvom Broncos havde mødt tre af ligaens absolut ringeste hold. Spørgsmålet var dog, om de kunne følge med, hvis de kom bagud. Paradoksalt nok det samme spørgsmål, der har hjemsøgt Lamar Jackson siden han kom ind i ligaen. Det kunne de ikke mod Ravens og angrebet så noget slukøret ud, både med Teddy Bridgewater og Drew Lock bag center. Kan det udelukkes, at Denver kan det? Nej, for de var slemt ramt af skader, så når de får Jeudy og Risner tilbage, vil de få en chance til for at vise, at de ikke er et hold, der minder om Super Bowl-holdets struktur med en klog quarterback (Teddy) med begrænset armtalent, et godt forsvar og gode playmakers. Men det gjorde de ikke mod Ravens.
– Anders Kaltoft
Pittsburgh Steelers – Green Bay Packers (17-27)
Steelers: Dan Moore er bare ikke klar til at spille tackle i NFL
Det var selvfølgelig ikke meningen, at Dan Moore skulle starte sæsonen som Steelers’ startende venstre tackle. Det skulle have været Chukwuma Okorafor på venstre tackle og Zach Banner på højre tackle. Banners skade sendte dog Dan Moore i aktion, og de første fire kampe har bare vist, at Dan Moore ikke er klar til at starte endnu. Han har tilladt 14 pressures, men er blevet slået endnu oftere, hvor Big Ben bare har sluppet bolden. Moore har problemer med sin styrke og bliver løbet lige igennem alt for ofte. Mod Packers tillod han et sack og yderligere et hit på Big Ben, og Steelers burde overveje at sende ham en tur på bænken og starte Joe Haig, der i denne uge gjorde det hæderligt på højre tackle. Så kan man rykke Okorafor over på venstre tackle, som det først var planen. Og så må man vurdere, hvor Zach Banner er klar til at vende tilbage.
Packers: Randall Cobb stemplede for alvor ind
Packers kunne løbe bolden en del, fordi de var langt foran det meste af anden halvleg, men en af grundene til, at de var langt foran, var Randall Cobb. Packers endte faktisk i mange 3rd down situationer, men det virkede som, at hver anden gang dukkede Cobb op og konverterede til en ny første down. I alt blev det “kun” til fem catches for 69 yards, men de gav alle en ny første down, og flere af dem havde bare stor betydning for Packers’ drives i første halvleg (to af dem var touchdowns selvfølgelig). De første tre uger var ellers stille fra Cobbs side, men hvis han og Rodgers igen er ved at finde melodien, så har Packers fundet et fint våben, der kan arbejde henover midten, mens Davante Adams gør sin ting og agere stjernereceiveren.
– Teis Joranger
Tampa Bay Buccaneers – New England Patriots (19-17)
Buccaneers: Richard Sherman skal lige i gang
Der er ikke noget overraskende i det, men Richard Sherman havde en svær start på sin Buccaneers-tid. Blot få dage efter, han havde skrevet under på kontrakten, blev han kastet i ilden som starter mod New England Patriots. I alt tillod Sherman otte catches for 98 yards, og det var flest af alle på Buccaneers-forsvaret. Der er ingen grund til panik, da det er svære arbejdsvilkår, at han allerede nu endte på banen pga. Buccaneers’ mange skader. Det bliver bare interessant at se, hvor lang tid Sherman skal bruge på at finde et bedre niveau. Og i sidste ende er vi også nysgerrige på, om han stadig har det tårnhøje niveau, som vi kender ham for. Han er trods alt blevet 33 år og spillede kun 332 snaps i 2020 pga. skader.
Patriots: For meget leverpostej på angrebet
Det var overordnet en flot kamp af Patriots’ forsvar, der holdt godt styr på de fleste af Buccaneers’ mange våben. At holde Buccaneers til 19 point burde give holdet alle chancer for at vinde, når man ser på, hvor mange skader Buccaneers’ forsvar var præget af. Desværre synes jeg, at tendensen for Patriots’ angreb i de første fire uger har været, at angrebet er for meget leverpostej. Der mangler simpelthen eksplosive spil og en evne til ikke altid at skulle sammensætte lange og metodiske drives. Det problem skyldes både Mac Jones, der har været ret konservativ (sjettelaveste average completed air yards), og våbnene på angrebet, som stadig ikke rigtig har gjort den forskel, man havde håbet på.
– Teis Joranger
Los Angeles Chargers – Las Vegas Raiders (28-14)
Chargers: Det kan ikke overdrives, hvor god Rashawn Slater har været
Det ser ud til, at Los Angeles Chargers har ramt hovedet på sømmet, da de valgte Rashawn Slater i første runde af 2021-draften. Den unge venstre tackle har været ikke mindre end sublim i sine første fire kampe, og han har været imponerende sikker i sit spil. Teknisk er han i fantastisk kontrol, og hans strålende atletiske evner skinner igennem og gør ham i stand til altid at komme i position. I alt har han tilladt kun seks pressures i de første fire kampe, og ingen af dem er endt i sacks. Mod gode modstandere som Chase Young og Yannick Ngakoue har han haft godt styr på sagerne. Jeg synes, Slater allerede nu ligner en top 10 venstre tackle i NFL, og det er vanvittigt imponerende af rookien.
Raiders: Trevon Moehrig spiller godt
Efter fokus på en rookie hos Chargers, fortsætter vi i samme spor hos Raiders. Andenrundevalget Trevon Moehrig er kommet rigtig godt fra land hos Raiders, og det virker tydeligt, at han kamp fra kamp bliver mere og mere komfortabel i sin rolle som den dybe safety i Gus Bradleys forsvar. Moehrig har vist gode evner i opdækningen og virker sjældent ude af position. De sidste uger har han også lavet et par spil på bolden, og han har lavet nogle vigtige tacklinger fra sin dybe position. Alt i alt ligner han præcis den coverage safety, som holdet har manglet de sidste par år, og det gør også, at man kan give Jonathan Abram flere og flere linebacker-lignende opgaver, så han ikke skal løbe rundt i opdækningen, hvor han de sidste år har været forfærdelig.
– Teis Joranger
