Første runde af slutspillet blev med seks medrivende kampe, og der var både store præstationer, men også et par trænere med meget dårlige præstationer. Især til Seahawks og Steelers uddeler Gul Kluds skribenter kritik.
Wild Card-runden bød både på stort drama, store overraskelser og revanche for tidligere nederlag. Vi fik kort sagt underholdning på alle parametre, og samtidig fik vi skåret antallet af hold med vinderdrømme fra 14 til 8 hold.
I kampene var der både dominerende forsvarspræstationer, dominerende offensive linjer, men især et par trænerpræstationer stak ud på den negative måde. Gul Kluds skribenter var i hvert fald ikke tilfredse med trænerarbejdet hos Seattle Seahawks og Pittsburgh Steelers. Her er en tanke til alle 12 hold, der var i aktion i wild card-runden.
Buffalo Bills – Indianapolis Colts (27-24)
Bills: Pass rushet skal spille langt bedre
Buffalos forsvar kan takke deres angreb for den flotte indsats i opgøret, for der var ikke mange positive ting at tage med fra den første slutspilssejr i 25 år. Der var mange missede tacklinger, men det værste var det tamme pass rush, som blev leveret. Rivers’ trøje var lige så ren efter kampen, som da den startede, idet Bills ikke formåede at nedlægge veteranen én eneste gang. Det blev til et enkelt hit på Rivers, hvilket er rystende ringe efter 60 minutters football. Buffalo har været ganske solide i år, har en dyb defensiv linje og dygtige folk som Jerry Hughes og Quinton Jefferson. De var dog ganske usynlige i opgøret, det på trods af, at Colts var foruden deres dygtige venstre tackle Anthony Castonzo og startede Jared Veldheer, som ikke har spillet football siden sidste års slutspil. Bills har angrebet, der kan føre dem hele vejen til Super Bowl, men skal de have chancen kræver det en helt anden indsats fra holdet defensive linje, når de i næste runde tager imod Cleveland Browns, der har en af ligaens bedste offensive linjer, når de er raske.
Colts: Indianapolis forspildte deres chance
Indianapolis kom ind til kampen med et løbeangreb, der for alvor var begyndt at fungere, men det var veteranquarterback Philip Rivers, der styrede løjerne, og det gjorde han faktisk rigtig flot. Quarterbacken udnyttede Bills-forsvaret og havde flere flotte kast til holdets tight ends og rookie-receiver Michael Pittman. Colts dominerede klokken i størstedelen af kampen, men når det kom til de afgørende momenter, så var de simpelthen ikke skarpe nok. Udeholdet var i RedZone seks gange i opgøret, men scorede blot to touchdowns. Det blev derudover til to field goals, et brændt field goal og en turnover efter et forsøg på fjerde down. Den manglende kynisme endte med at koste dem. Derudover meldte andre dumme småfejl sig på banen. Frank Reich havde en dum challenge og nogle mærkelige spilkald på deres 2-minute drive, Rivers missede et par kast og Colts-receiverne tabte seks bolde i kampen, specielt runningback Jonathan Taylor havde to grimme af slagsen. Det er ikke godt nok, når man er i slutspillet. Chancerne var der, men det hele endte med en fejlslagen hail mary. Nu står de over for en skillevej med 39-årige Philip Rivers.
– Jacob Graversen
Seattle Seahawks – Los Angeles Rams (20-30)
Seahawks: Skoleeksemplet på elendig coaching
Jeg føler helt sindssygt meget med Seahawks-fans. For med Pete Carroll og resten af trænerstaben i spidsen vinder Seahawks ikke, når det for alvor gælder. Pete Carroll og Brian Schottenheimer har stadig et voldsomt forældet syn på angrebsfootball. De foretrækker at løbe bolden frem for at stable et effektivt kastespil på banen med korte kast, der kan flytte bolden kontinuerligt. I stedet så vi igen igen igen den hovedløse formel, vi har set så ofte før. Chris Carson bankes ind i en mur på første og anden down, og så skal Wilson forsøge at redde det hele på en lang tredje down bag en relativt svag offensiv linje. Når modstanderen tilmed er NFL’s nok bedste forsvar, så er det bare en stensikker opskrift på et nederlag, og det var også tilfældet mod Rams. Det er utilgiveligt af Pete Carroll og Brian Schottenheimer. Men som om det ikke var slemt nok i sig selv, har Carroll har sagt efter kampen, at han i 2021 vil fokusere endnu mere på at løbe bolden. Stakkels Seattle Seahawks.
Rams: Forsvaret kan give Aaron Rodgers problemer
NFL har aldrig været mere en kasteliga end nu. Derfor er det en sand fornøjelse at se Brandon Staleys fremragende defensiv i aktion. Aaron Donald er ligaens bedste forsvarsspiller var igen altdominerende med to sacks, før han udgik i tredje quarter med en ribbensskade. På edge er Leonard Floyd også en knalddygtig pass rusher, Jalen Ramsey er et monster på cornerback, mens John Johnson og Darious Williams også er klassespillere i Los Angeles’ secondary. Sidstnævnte beviste sit talent med et fantastisk pick-six, der gav Rams en afgørende føring på 10 point allerede i første halvleg. Og den imponerende kvalitet på det her forsvar lover godt for spændingen, når Rams møder Green Bay Packers i Divisionsrunden. Defensiven kan matche godt op med Packers på rigtig mange parametre. Alene duellen mellem Jalen Ramsey og Devante Adams er spicy. Det er topklasse mod topklasse.
– Alexander Paaske
Washington Football Team – Tampa Bay Buccaneers (23-31)
Football Team: Taylor Heinicke har en fremtid i NFL
Hele ugen var det forventningen, at Alex Smith på trods af en lægskade ville spille mod Buccaneers, men den erfarne quarterback blev ikke klar til kamp. I stedet var det upåagtede Taylor Heinicke, der blev kastet for løverne. Og Heinicke gjorde en overraskende god figur. Han fordelte bolden fint til sine receivere med præcise kast, han læste spillet godt, og så viste han stærke evner som løber med 46 yards. Heinickes yards-total langs jorden var faktisk bedre end holdets runningsbacks til sammen. Derudover begik den unge quarterback ingen reelle fejl ud over en småuheldig interception i første quarter. Mest imponerende viste Heinicke en fantastisk vindermentalitet, da han ofrede liv og lemmer på et touchdown-løb i tredje quarter, der bragte Washington på 16-18. Vindermentaliteten kom også til udtryk ved, at han spillede den sidste del af kampen med en skulderskade. Taylor Heinicke sikrede sig selv muligheden for en fin fremtid i NFL, hvor mange hold bør være interesserede i at tilknytte ham som førstereserve på spillets vigtigste position.
Buccaneers: Bucs’ Patriots-angreb var flyvende, men redzone-effektiviteten er for ringe
Tom Brady gjorde, hvad der passede ham i hans første Wild Card-kamp på udebane. Den 43-årige quarterback kastede for 381 yards og to touchdowns. Det var som sådan ikke noget overraskende i, fordi Brady og Bucs-angrebet har været rigtig godt den sidste måned af sæsonen. Overraskende er dog måden, som Brady gjorde det på. Han skilte sig hurtigere af med bolden med flere korte kast, hvilket neutraliserede Washingtons normalt så giftige pass rush. Strategien og mønstrene mindede meget om det angrebssystem, som TB12 kørte i New England Patriots. Samtidig var det væsentligt anderledes end det system, som Bucs har kørt det meste af sæsonen, hvor Brady stod længere tid i lommen og ventede på åbninger i det dybere kastespil. Hvis vi kigger lidt frem mod det kommende slutspilsopgør mod Saints, kan det hurtige kastespil vise sig at være nøglen til at bremse et Saints-forsvar, der gjorde ondt på Brady i de to kampe i grundspillet. Men det kræver også, at Tampa er meget skarpere i redzone end mod Washington. Fem besøg inden for 20-yard-linjen resulterede blot i ét touchdown og fire goals. Det kommer ikke til at række mod New Orleans.
– Alexander Paaske
Tennessee Titans – Baltimore Ravens (13-20)
Titans: Arthur Smith så sig blind på løbeangrebet
Arthur Smith har haft en forrygende sæson som offensiv koordinator for Tennessee Titans, som har bragt ham i spil til adskillige cheftrænerjob i NFL. Men i slutspilsopgøret mod Baltimore Ravens blev Smiths stædige fastholdelse af det ineffektive løbespil en hæmsko for angrebets formåen. Det var tydeligt fra start til slut, at Ravens’ defensive linje var Titans’ offensive ditto overlegen, hvortil Derrick Henry blev holdt til 40 løbede yards på 18 løb, hvilket – i gennemsnit – er sølle 2,2 yards pr. forsøg. Selvfølgelig er det svært for Smith at negligere holdets største stjerne med sæsonen på højkant, men det ville have klædt angrebet at give Ryan Tannehill mere ansvar og flere muligheder til at udnytte Ravens’ øjensynlige opdækningsproblemer – særligt over for A.J. Brown, der ellers startede som lyn og torden.
Ravens: Lamar Jackson fik hul på bylden
Efter to sæsoner med fortløbende nederlag i slutspillet har Lamar Jackson kæmpet med et prædikat som værende ude af stand til at vinde de afgørende kampe. Men det er slut nu – og på baggrund af en flot, individuel præstation af Lamar Jackson selv, der kastede 179 yards og løb 136 yards med en spektakulær 48 yard-lang touchdown som følge. Jackson måtte ellers grave dybt efter, at han kastede en interception på Ravens’ anden angrebsserie, som – de facto – bragte Titans foran med 10-0. Og med comebacket brød Lamar Jackson med et andet og tyngende kritikpunkt. For det var første gang i Jacksons unge karriere, at han fuldførte et comeback efter at have været bagud med minimum 10 point – i foreløbigt syv forsøg. Summa summarum fik Jackson hul på bylden af kritik, som har tynget ham siden slutspilsnederlaget i fjor.
– Nicholas Jørgensen
New Orleans Saints – Chicago Bears (21-9)
New Orleans Saints: Hele forsvaret var suverænt
Det blev måske en mindre sejr, end nogle Saints-fans havde håbet på, men der var rigeligt at glæde sig over for dem – især forsvaret. New Orleans’ forsvar var nemlig helt og aldeles dominerende i opgøret, hvor de blot tillod i omegnen af 140 yards inden “garbage time,” hvor kampen allerede var afgjort. Ikke mindst i secondaryen var der godt spil, hvor de lukkede godt ned for Mitchell Trubiskys kastemål og hjalp den defensive linje med at sikre sig nogle sacks. Samtidig fik Bears’ løbespil ikke en fod til jorden i hele kampen. Det var selvsagt mod Mitchell Trubisky og Bears’ angreb, men det var en virkelig flot præstation, som de håber på at gentage mod Bucs og Tom Brady.
Chicago Bears: Der bør være en del udskiftning på angrebet
Som nævnt ovenfor blev Chicago Bears’ angreb helt ødelagt af Saints’ forsvar, men de gjorde det heller ikke nemt for sig selv. Der er i hvert fald et par spillere, som fortjener at blive afskibet i offseason. Mitchell Trubisky har først og fremmest kontraktudløb, og efter et par gode kampe i slutningen af faldt han ned på jorden med en halvringe præstation.
Derudover er der også et par receivere, som måske skal afskibes eller rykkes længere ned i rangordenen. Først og fremmest havde Javon Wims et helt horribelt drop, som viste sig at være meget dyrt, men endnu værre var Anthony Millers dumhed, da han blev smidt ud af kampen. Det er for dumt og ovenpå et par svingende sæsoner, kan han meget vel snart være fortid i Windy City.
– Victor Risager
Pittsburgh Steelers – Cleveland Browns (37-48)
Steelers: En uacceptabel trænerpræstation
Det var en uacceptabel præstation fra Steelers’ side mod Browns. At være bagud 28-0 i første quarter efter fejl på fejl på fejl må ikke ske på sådan et niveau. Flere af spillerne skal kigge indad, men i sidste ende falder det tilbage på trænerstaben. Steelers har utallige gange i år startet langsomt, fordi deres offensive gameplaner ikke har fungeret. Den tendens fik de aldrig fikset i løbet af året. Defensivt blev forsvaret udstillet i en sjældent set grad, lige så snart, de ikke kunne få langt det normale pres på quarterbacken. Steelers’ defensive linje er fænomenal, og det har maskeret nogle af de oldnordiske opdækningsproblemer, som Steelers sætter sig selv i. Som f.eks. at dække Jarvis Landry op med linebackere adskillige gange i afgørende situationer. Et problem som Steelers’ forsvar har haft i årevis. Til sidste kan vi snakke om Mike Tomlins forfærdelige fjerde down-beslutninger, der kostede muligheden for et comeback. Kampen var en trænermæssig fadæse, og Steelers har brug for nogle mere moderne offensive koordinatorer og en mindre konservativ Mike Tomlin, hvis de vil tage det næste skridt i fremtiden.
Browns: Den offensive linje kvalte ligaens bedste defensive linje
Igennem hele sæsonen har Pittsburgh Steelers’ defensive linje været NFL’s bedste til at lægge pres på quarterbacks, og i de to første kampe mellem de to hold, havde Browns’ offensive linje også sine problemer. I søndagens wild card-opgør var der dog ingen tvivl om, hvem der vandt kampen i skyttegraven. Browns’ offensive linje, endda uden Joel Bitonio, dominerede Steelers’ forsvar fra start til slut. I alt tillod Browns kun seks pressures og ingen sacks. Det var første gang siden slutspilsnederlaget til Jaguars i 2017-sæsonen, at Steelers ikke lavede et sack i en kamp. Derudover skabte den offensive linje flere gode huller i løbespillet, og Browns’ angreb kørte som smurt som resultat af det gode arbejde oppe foran. Når en offensiv linje kan dominere i den grad, så kan man score point mod alle hold, og det skal Chiefs være klar på i næste uges kamp
– Teis Joranger
