
Draftens måske mærkeligste draft skal helt sikkert findes i AFC South, hvor halvdelen af holdene manglede valg i første runde.
Efter syv hæsblæsende runder er 257 spillere blevet valgt og draften anno 2026 er nu et veloverstået kapitel.
Det er nu tid til at gøre status over NFL-landskabet. Vi ser nærmere på de 32 hold og vurderer, hvem der kommer stærkest ud af draften, og hvem der skuffede os mest.
Du skal selvfølgelig tage karaktergivningen med et gran salt. For det er uhyre svært – og alt for tidligt – at bedømme, om en spiller slår til i NFL eller ej her og nu. Historien er fyldt med spillere, som enten har overgået forventningerne, eller som har skuffet fælt.
Men historien skal ikke afholde os fra at analysere og vurdere, om vi kan se en rød tråd eller finde mening i holdenes draft-årgange.
Læs også: NFLmings vindere og tabere i NFL draften 2026
Houston Texans
| Rd. | Pick | Navn | Pos. | Note |
| 1 | 26 | Keylan Rutledge | G | Fra BUF |
| 2 | 36 | Kayden McDonald | DT | Fra LV |
| 2 | 59 | Marlin Klein | TE | |
| 4 | 106 | Febechi Nwaiwu | G | Fra WAS |
| 4 | 123 | Wade Woodaz | LB | Fra LAC |
| 5 | 141 | Kamari Ramsey | DB | Fra LV via CLE |
| 6 | 204 | Lewis Bond | WR | Fra LAC |
| 7 | 243 | Aiden Fisher | LB | Fra SF |
Mest værdifulde pick: DT Kayden McDonald, 2. runde (pick 36)
Houston Texans valgte at gøre tingene en smule ukonventionelt. I første runde af draften valgte de guard Keylan Rutledge, som mange mente hørte til i anden runde, mens de så i starten af anden runde valgte defensive tackle Kayden McDonald, som mange mener burde være valgt i første runde.
McDonald kommer til fra Ohio State, hvor han i sine første og eneste sæson som starter stod i lære under tidligere Super Bowl-vindende defensive koordinator Matt Patricia. Her udviklede McDonald sig til et sandt forsvarsmonster, som specielt har sine forcer imod løbespillet.
2025 var eneste sæson, hvor McDonald startede, men wow – han startede som fyr og flamme. 65 tacklinger – heraf 9 bag line of scrimmage – to forced fumbles og et enkelt forsvaret kast. Hos Texans bliver han omringet at talent, når han sammen med Will Anderson og Danielle Hunter skal gøre det surt at være angrebsspiller.
Samlet vurdering
Hvis man var så heldig at sidde med Dane Bruglers mytiske draftguide, undrede man sig nok en smule over Texans valg. Flere gange reachede de efter spillere, som de – på papiret – burde kunne have fået senere.
De fik dog opgraderet et par væsentlige huller på henholdsvis den offensive og defensive linje, og Houston kan derfor være tilfredse med holdet til 2026-sæsonen.
Tyske Marlin Klein i anden runde var dyrt valgt med tanke på, at han var den blot fjerde tight end der blev valgt. Han kommer desuden ind på et hold, som i forvejen har Dalton Schultz og nyankomne Foster Moreau – så det var lidt et luksusvalg med tanke på, at deres receiverkorps godt kunne have brugt frisk blod.
Karakter: 4
Næste side: Colts måtte nøjes med lidt senere draftvalg på grund af Sauce-handlen








