Brees og Mahomes er ved at ramme topformen, mens David Johnson ligner en færdig mand i Arizona. Derudover venter der nogle svære off season spørgsmål for Tampa Bay Buccaneers og Los Angeles Chargers. Få en tanke fra Gul Kluds skribenter til alle uge 15-kampe.
Baltimore Ravens – New York Jets (42-21)
Ravens: Dybden på Ravens’ offensive linje er fremragende
Baltimore manglede to startere mod Jets: Center Matt Skura (knæ, ude for sæsonen) og venstre tackle Ronnie Stanley (hjernerystelse). Det var dog ikke til at se på banen, hvor vikarierende venstre tackle James Hurst spillede en brandkamp og kun én gang tillod forsvaret at kommet tæt på Lamar Jackson. Holdets nye center for resten af sæsonen, Patrick Mekari, spillede ikke helt så godt i denne uge som mod Bills, men lavede heller ingen fatale fejl. Jets’ pass rush har godt nok været noget tandløst denne sæson, og Ravens vil blive mødt af større udfordringer i slutspillet, hvis linjen bliver ramt af flere skader. Men de foreløbige præstationer af reserverne ser lovende ud for AFC’s helt store Super Bowl-favorit.
Jets: Kemien og tilliden mellem Crowder og Darnold var tydelig
Sam Darnold stoler tydeligvis på den rapfodede slot-receiver, og mod Ravens kvitterede Crowder for tilliden med seks grebne bolde for 91 yards og to touchdowns.
På intet tidspunkt var tilliden mere tydelig, end efter Crowders fæle drop i endzone i første halvleg. På trods af den tabte bold tøvede Darnold ikke med at kaste bolden i Crowders retning på næste spil, 3. down og goal, og Crowder greb bolden i tæt opdækning for Jets’ første touchdown i kampen.
Der kommer til at ske store ændringer hos Jets denne sæson (og forhåbentlig en udskiftning på cheftrænerposten), men forbindelsen mellem Darnold og Crowder er et lyspunkt, som angrebet med fordel kan bygge videre på.
– Nikolaj Sattrup
Washington Redskins – Philadelphia Eagles (27-37)
Redskins: Ryan Anderson strålede
Redskins linebacker Ryan Anderson var over det hele i kampen mod Eagles. Denne kamp var i særklasse Andersons bedste siden han blev draftet i anden runde i 2017. Anderson havde i kampen hele tre forcerede fumbles og to sacks, derudover havde han også fem tacklinger og to hits på Carson Wentz. Desværre har man ikke set så meget til Ryan Anderson siden han blev draftet, da denne position normalt tilhører Ryan Kerrigan, men i hans fravær dragede Anderson for alvor fordel af sin startplads på outside-linebacker, hvilket lover rigtigt godt for fremtiden i Washington.
Eagles: Greg Ward redder Eagles’ receiver situation
Greg Ward var den eneste WR, der grebe en bold fra Wentz I denne kamp! Lige nu, med Jeffery og Agholor ude, er Ward Eagles’ mest pålidelige receiver. Med 32 sekunder tilbage af kampen mod Redskins trådte den 24-årige receiver for alvor i karakter og greb det touchdown, der vandt kampen for Eagles, som dermed stadig har liv i playoff-drømmene. Ward havde i alt i kampen syv grebne bolde for 61 yards, hvoraf sekst af de syv bolde var grebet for en første down. Greg Ward har øjensynligt udviklet sig til en yderst vigtig brik i Eagles’ angreb.
– Mikkel Nielsen
Tennessee Titans – Houston Texans (21-24)
Titans: Vrabels mandskab er et slutspilshold
Tennessee var i mine øjne det marginalt bedre hold på dagen, og selvom det kan være let at “gætte” efterfølgende, så føler jeg mig overbevist om, at Titans havde kørt den hjem med en føring på 7-0. Cheftræner Mike Vrabel var da også tydeligt skuffet efter nederlaget, da Titans nu ikke længere har skæbnen i egne hænder. De lyseblå fra Nashville bør dog holde humøret højt, da quarterback Ryan Tannehill igen spillede en rigtig fin kamp, mens AJ Brown igen dominerede. Tennessee bør gå i slutspillet med to sejre i de sidste to kampe, og det håber jeg på, for der hører de til. Men det bliver vanskeligt, da Saints først lægger vejen forbi, hvorefter det gælder Houston på udebane i den sidste grundspilskamp.
Texans: Vild interception reddede Texans
Da Titans i begyndelsen af andet quarter marcherede ned ad banen, tydede alt på, at hjemmeholdet ville tage en føring på 7-0 og kontrollen over det vigtige divisionsopgør. Fem yards fra endzone blev snappet tilbage til Tannehill, der straks fandt sin tight end Anthony Firkser helt fri én yard fra en usynlige barriere, der er lig med seks point. Men få centimeter fra endzone blev Firkser stoppet af et veltimet hit af Bradley Roby. Bolden endte på utrolig vis i hænderne på Texans’ Whitney Mercilus, der næsten kunne sprinte en hel banelængde, før han blev tacklet på Titans’ 11-yard-linje. Et øjeblik senere fandt Deshaun Watson Kenny Stills for et touchdown. ‘A 14-point-swing’, som amerikanerne ville kalde det, var en realitet. Det chok kom værterne sig aldrig helt over. Og det ene spil kan ende med at være afgørelsen på divisionen, hvis Houston besejrer Bucs på lørdag .
– Alexander Paaske
New York Giants – Miami Dolphins(36-20)
Giants: Har Deandre Baker fået vendt skuden?
For et par uger siden kaldte jeg Deandre Bakers første halvsæson for en gedigen skuffelse, men i de seneste to uger har han fået vendt skuden en smule. Efter fyringen af Janoris Jenkins er Deandre Baker blevet Giants’ førstecornerback, og mod Dolphins betød det, at han skulle dække DeVante Parker. Og det gjorde han rigtig fint! Baker var klistret til Parker i store dele af kampen, hvor Parker langt henad vejen ikke gjorde noget væsen af sig. Der var enkelte fejl, men det tyder på, at cornerbacken har vænnet sig til NFL.
Dolphins: Dolphins har brug for en helt ny offensiv linje
Miami Dolphins er på papiret NFL’s værste hold i år, og det er mere eller mindre med vilje: de forsøger at starte helt forfra. I starten af foråret skal de måske finde holdets næste quarterback, men det er svært, da de ikke er på vej mod førstevalget. Det er i stedet Bengals. Miami har dog stadig tre førsterundevalg at gøre godt med, og som minimum ét af dem bør blive brugt på en offensiv linjemand. I øjeblikket er Dolphins’ offensive linje skræmmende dårlig, og de var fuldstændig overmatchet i hele kampen mod Giants’ defensive linje. De kan bruge fem nye startere – især hvis holdets næste quarterback skal have nogen chance for succes.
– Victor Risager
Kansas City Chiefs – Denver Broncos (23-3)
Chiefs: Er Mahomes ved at finde storformen igen?
Det har været en lidt mere ustabil 2019-sæson ovenpå Patrick Mahomes’ fænomenale MVP-sæson i 2018. Mahomes har kæmpet med flere småskader i løbet af året og i flere kampe har han set hæmmet ud. Kampen mod Denver Broncos var dog helt fantastisk fra Mahomes’ side, og han så også ganske mobil ud, selvom han og de andre spillere pløjede rundt i sneen. Ligesom Drew Brees kom tilbage fra sin skade for en del uger siden og nu virker til at have banket rusten af og fundet højeste gear, så kunne Mahomes se ud til at være mere skadesfri end længe, og det er et spændende perspektiv med slutspillet lige om hjørnet.
Broncos: Førsteprioritet på forsvaret næste år er cornerback
Det har måske ikke været et kvælende forsvar, som mange havde håbet på i år, men langt hen ad vejen har forsvaret i Vic Fangios første sæson været solidt. Specielt når man husker de afgørende skader til Bradley Chubb og Bryce Callahan. Ét sted på forsvaret skal der dog sættes ind forud for 2020-sæsonen, og det er på cornerback. Chris Harris er stadig en dygtig cornerback langt hen ad vejen, men der skal findes en god makker til ham på ydersiden. Og hvis man ikke tror på, at Bryce Callahan kan finde tilbage fra sin skade, så skal der også findes en slotcornerback.
– Teis Joranger
Green Bay Packers – Chicago Bears (21-13)
Packers: Kenny Clark er en top 10-defensive tackle i ligaen
Sikke en fænomenal kamp af Kenny Clark. Packers store defensive tackle var helt ustoppelig og fik lagt pres på Mitch Trubisky syv gange, hvoraf to af gangene blev til sacks. De sidste par år har Clark udviklet sig en virkelig god pass rusher, og han har i år lagt pres på modstanderens quarterback næstflest gange af alle defensive tackles i ligaen. Kun Aaron Donald har flere pressures. Dette kommer ovenpå en 2018-sæson, hvor han var kriminelt undervurderet, og det er tid til at give Kenny Clark den retmæssige anerkendelse. Han er en top 10-defensive tackle i ligaen og vil sandsynligvis være det mange år endnu. Han er kun 24 år gammel!
Bears: Skuffende andensæson fra Bilal Nichols
Sidste år lignede det, at Chicago Bears havde lavet sig et kup, da de i femte runde af draften valgte Bilal Nichols. Den atletiske defensive tackle imponerede stort som rookie i en rotationsrolle. Derfor havde mange, inklusivt undertegnede, pæne forventninger til Nichols her i hans andet år i ligaen. Desværre har Nichols ikke kunne følge op, og hans indflydelse i 2019 har været forsvindende lille. På små 400 snaps i år har han kun fire gange fået lagt pres på modstanderens quarterback, mens han også har været svagt spillende mod løbet. Vi må håbe, at Nichols kan få vendt skuden igen i 2020.
– Teis Joranger
Detroit Lions – Tampa Bay Buccaneers (17-38)
Lions: Trey Flowers har spillet en fin sæson
Detroit Lions gav i off season en meget stor kontrakt til Trey Flowers, der havde været en del af Patriots’ Super Bowl-vindende forsvar. Derfor var der store forventninger til Flowers, og generelt pæne forventninger til Lions’ forsvar. Lions’ forsvar er kollapset fuldstændigt i anden halvdel af sæsonen, men det er ikke på grund af Trey Flowers. Pass rusheren har spillet en fin sæson, og han agerer lige nu den eneste trussel på en virkelig dårlig defensiv linje. Flowers vil aldrig være en type, som får 15+ sacks i en sæson, men han kan give dig en god portion pressures, cirka 10 sacks og bundsolidt spil mod løbet. Selvom han kæmpede med småskader i starten, har han haft syv sacks og den sidste halvanden måned været den bedste spiller på forsvaret. Han har levet op til forventningerne, det er resten af forsvaret, som har skuffet.
Buccaneers: Hvad gør man med Jameis Winston?
Et af de største gåder i NFL lige nu er Bucs’ quarterback Jameis Winston. Som beskrevet inden weekendens kamp er Winston på vej mod en ganske unik sæson, der er sjældent set i NFL’s historie. Kun to andre quarterbacks har gennem tiderne kastet mindst 25 interceptions og 30 touchdowns, og Winston er nu kun én interception for at blive den tredje. I år er Winston på vej mod over 5.000 yards, og han blev i weekenden den første i NFL’s historie med fire touchdowns kastet og over 450 yards to uger i træk. Mange af de her ting er jo yderst positive, men så er der alle de forfærdeligt mange interceptions. Det stiller holdet i en svær situation, hvor man skal vurdere om de mange hovedløse beslutninger opvejes af hans evne til at flytte bolden og sætte point på tavlen. Med kontraktudløb efter sæsonen bliver det den helt store overskrift på Bucs’ off season. Personligt hælder jeg mod, at han også bør være Bucs’ startende quarterback i 2020 – dog på en kontakt (eller franchise tag), som man kan komme ud af, hvis fejlene tager overhånd. Hans evne til at lave point i Arians’ angreb er virkelig meget værd, så må man tage det sure med det søde.
– Teis Joranger
Cincinnati Bengals – New England Patriots (13-34)
Bengals: Mixon fik Patriots’ og Bradys opmærksomhed
Der er sjældent meget positivt at tage med videre efter et nederlag på tre touchdowns, men Bengals gav faktisk Patriots kamp til stregen i de første 28 minutter, hvorefter store fejl (læs turnovers) afgjorde opgøret. Specielt runningback Joe Mixon var en fornøjelse at følge i kampen, da han med sin evne til at læse blokeringer og eksplodere igennem hullet kombineret med hans elusiveness var tæt på ustoppelig. Mixons output lød på 136 løbeyards, og det kunne have været endnu flottere tal, hvis Cincinnati ikke var tvunget til at gå bort fra Mixon og i stedet kaste meget i anden halvleg. Superstjernen i svøb fik ikke en sejr med fra duellen med Patriots, men hans præstation gik ikke Tom Brayds næse forbi, der var så imponeret, at han sender en kamptrøje til Mixon.
Patriots: ‘Rex Burkhead Revenge Game’, da der endelig kom lidt i løbeangrebet
New England kom tilbage på sejrssporet med en på papiret overlegen sejr i Cincinnati. En sejr, der primært kom i hus på grund af en fantastisk secondary anført af CB Stephon Gilmore (2 INT, 1 pick-six). Men det største lyspunkt for Patriots var faktisk løbeangrebet, der endelig kom i gang. 175 yards lover godt for de kommende afgørende – også selvom det var mod ligaens ringeste løbeforsvar. Patriots skal kunne løbe bolden, for hverken den offensive linje eller receiverne er til stor hjælp for Tom Brady. Det skal nævnes at 53 af de 175 løbeyards blev eksekveret af den tidligere Bengals-spiller, Rex Burkhead, der også fandt vej til endzone på et længere løb.
– Alexander Paaske
Carolina Panthers – Seattle Seahawks (24-30)
Panthers: Kreativt løbespil holdt Panthers inde i kampen
Der var ikke meget, der fungerede for Panthers i kampen mod Seahawks, før slutningen af opgøret, hvor Seattle var foruden seks normalt startende forsvarsspillere. Til holdets kredit, så havde de en solid gameplan i kampens indledende fase. Udeholdet havde problemer i sidste spilleuge mod Rams, og Panthers udnyttede de samme svagheder i denne uge. Holdet flyttede konstant rundt på Christian McCaffrey, Curtis Samuel og til tider DJ Moore. Flere gange blev McCaffrey rykket ud som receiver, mens Curtis Samuel og DJ Moore stillede op som runningback. Det resulterede i både løb og kast til samtlige spillere, jet sweeps fra spillerne på receiverpladsen var specielt effektivt. Kyle Allen var horribel i starten af kampen, og alsidigheden i løbespillet var det eneste, der holdt hjemmeholdet inde i opgøret.
Seahawks: Poona Ford gjorde sig gældende
Jeg havde store forventninger til Poona Ford inden denne sæson gik i gang, og selv om han ikke helt har levet op til dem, så har det stadig været en fornuftig sæson fra den defensive tackles side. I kampen mod Carolina var han tydeligt veloplagt. Ford leverede en rigtig god indsats imod løbet og fik lavet et par flotte defensive stops. Derudover fik han også lappen på et kast fra Kyle Allen, der endte med at blive intercepted. Den 24-årige forsvarsspiller endte uden pressures, men på en dag, hvor holdet manglede sine startende to defensive ends og generelt havde svært ved at generere pass rush, er det måske forståeligt.
– Jacob Graversen
Los Angeles Chargers – Minnesota Vikings (10-30)
Chargers: Hvad er fremtiden for det her hold?
Endnu en skrækkelig kamp fra Chargers’ side, og lige nu er det svært at finde fremtidsperspektiver i den nuværende trup. Philip Rivers kunne meget vel have spillet sin sidste sæson i NFL. Der virker bare ikke til at være mere tilbage i armen. Derudover mangler holdet en del talent på den offensive linje og forskellige andre brikker rundt omkring. Kombiner det med en trænerstab, der virker lidt for old school og bestemt ikke har imponeret i afgørende kampsituationer i år. Til sidst er det værd at påpege, at holdet lige nu ingen fanbase har i Los Angeles. Deres stadion er konsekvent fyldt til renden med modstanderens fans, og det ligner et hold, der kan få svært ved at bide sig fast i Englenes by. Det kan blive en meget interessant off season for Chargers, men lige nu er det en svær situation, som holdet står i.
Vikings: Dybden på den defensive linje er god
En dominerende sejr fra Vikings, hvor det er lidt svært at blive meget klogere på forskellige elementer på holdet. De sidste par uger har holdets dybde på den defensive linje dog vist sig flot frem, og kampen mod Chargers var ingen undtagelse. I kampen var der sacks fra Stephen Weatherly, Jaleel Johnson og Ifeadi Odenigbo, og specielt Odenigbo har vist sig fint frem i flere kampe i år. På det seneste har holdet også fået udmærket spil fra rookie Armon Watts i løbespillet, og generelt er jeg ret komfortabel med Vikings’ dybde på den defensive linje gående ind i slutspillet.
– Teis Joranger
Oakland Raiders – Jacksonville Jaguars (16-20)
Raiders: Trayvon Mullen gjorde det fint som nummer et cornerback
Med Daryl Worley ude med en nakkeskade, blev Trayvon Mullen kastet for ilden som Raiders’ de facto førstecornerback. Rookien klarede sig dog udmærket og lukkede sin side ned det meste af kampen, foruden et tvivlsomt pass-interference kald i fjerde quarter. Mullen har haft flere gode kampe i år, og selvom der til tider er udsving i niveauet, så er det ikke unormalt for en rookie. Han er så afgjort værd at udvikle videre på.
Jaguars: Gardner Minshew slog til, da det gjaldt
Field goal, punt, punt, punt, punt, punt…
Jacksonvilles angreb var ikke eksisterende i to-et-halvt quarter, og de første seks offensive drives resulterede i sølle 81 yards. Men i midten af tredje quarter, bagud 16-3, klikkede det pludseligt for Gardner Minshew. Først førte han angrebet 72 yards ned ad banen til et field goal og på det næste drive flyttede han bolden 53 yards for et touchdown. På Jacksonvilles sidste drive, bagud 16-13 med 1:13 tilbage, lavede Minshew sit tredje kampvindende drive i sine ti starter, da han førte angrebet 56 yards ned ad banen og i endzone.
Han bevægede sig godt i lommen og holdt øjnene nede ad banen, mens han igen og igen lavede flere svære kast. Han har været lovende nok til, at Jaguars bør gå all-in på ham næste år.
– Nikolaj Sattrup
Arizona Cardinals – Cleveland Browns (38-24)
Cardinals: David Johnson er færdig i Arizona efter sæsonen
Siden sit gennembrud i 2018 har David Johnson været Arizona Cardinals’ offensive omdrejningspunkt, men i år har piben fået en anden lyd. Under Kliff Kingsbury har David Johnson set sin spilletid forsvinde – og senest til fordel for nytilkomne Kenyan Drake. Nu har David Johnson været ude og ytre sin utilfredshed og det ligner i stigende grad et forestående exit for den dynamiske running back. Rygterne er kun tiltaget efter Kenyan Drakes magtdemonstration mod Cleveland Browns, hvori han præsterede 146 totale yards og fire (!) touchdowns.
Browns: Freddie Kitchens må være fyringstruet…!
Cleveland Browns har langt fra formået at løfte de tårnhøje forventninger, som de blev lagt i skoene inden 2019-sæsonen. Ikke siden 2007 har Cleveland Browns formået at vinde flere kampe, end de har vundet i en enkeltstående sæson, og med søndagens nederlag til Arizona Cardinals forlænges den stime nu med endnu et år. Det virker til, at førsteårscheftræner Freddie Kitchens har tabt sit omklædningsrum, hvilket kom til syne da, flere Browns-spillere angiveligt bad Cardinals’ trænerstab om at ”redde dem” fra tilværelsen i Cleveland. Kombineret med angrebets inkonsistens og mange fejl (Browns-angrebet står noteret for ottende flest turnovers i NFL, red.) må og skal Freddie Kitchens være fyringstruet.
– Nicholas Jørgensen
San Francisco 49ers – Atlanta Falcons (22-29)
49ers: George Kittle var 49ers’ eneste offensive trussel
Tight End George Kittle var San Francisco 49ers’ eneste offensive trussel i opgøret mod Atlanta Falcons. Jimmy Garoppolo kastede hele 17 af sine 34 bolde i Kittles retning, hvoraf han greb 13 styks for 134 yards. Det betyder, at Kittle producerede 41,9 procent af 49ers’ samlede antal offensive yards. Kyle Shanahans angreb er ellers kendetegnet ved at være varieret og spredt ud til en bred vifte af spillere, hvilket gør søndagens endimensionelle præstation særligt bizar. Der skal andre boller på suppen, hvis mandskabet skal genvinde det øverste seed i NFC – og dermed sikre sig hjemmebanefordel i slutspillet.
Falcons: Julio Jones overstrålede alle andre
Uden den skaderamte Calvin Ridley trådte Julio Jones i karakter og leverede sin foreløbigt bedste præstation for sæsonen i Falcons’ overraskende sejr over titelaspiranterne fra San Francisco 49ers. Udover at Julio Jones greb hele 13 bolde for 134 yards og to touchdowns, viste han gentagende prøver på sit unikke fysiske talent og sine fantastiske hænder. Hertil er det ganske bemærkelsesværdigt, at Jones – med sin første scoring i opgøret – greb sit første touchdown siden tredje spillerunde af 2019-sæsonen, hvor han scorede mod Indianapolis Colts.
– Nicholas Jørgensen
Dallas Cowboys – Los Angeles Rams (44-21)
Cowboys: Løbespillet kvalte Los Angeles
Efter et par uger uden selvtillid, med sløje præstationer og langt op til det niveau sat tidligt i sæsonen, bragede Cowboys tilbage i kampen om NFC East-titlen. Specielt løbespillet fungerede fremragende mod et Rams-forsvar, der ellers havde været velspillende på det seneste. Ezekiel Elliott og Tony Pollard var en dødeligt duo, der totalt styrede kampen. De to runningbacks løb 36 gange for i alt 248 yards (6,8 yards per løb) og tre touchdowns. Både Elliott og den unge, meget talentfulde Pollard var også en faktor i kastespillet, og storsejren over Rams kan være den saltvandsindsprøjtning Dallas havde brug for i jagten på slutspillet.
Rams: Higbee fortsat en central del af angrebet
Da Sean McVay først blev hyret til at være cheftræner for Rams, og det første draftvalg han foretog sig var tight end Gerald Everett, forventede jeg stor brug af tight ends. McVay kom til fra Washington, hvor han var med til at gøre Jordan Reed til en af ligaens mest produktive tight ends (når Reed ikke var skadet). Det kom dog aldrig rigtigt, før nu. Det er dog ikke atletiske Everett, med derimod Tyler Higbee, der har de seneste tre uger har været flyvende. 26 grebne bolde for 334 yards og et enkelt touchdown er det blevet til de seneste tre kampe. I sin hidtil bedste hele sæson i NFL i 2017 greb Higbee 25 bolde for 295 yards og et touchdown. Det har været en uventet og sjov offensiv opblomstring.
– Jacob Graversen
Buffalo Bills – Pittsburgh Steelers (10-17)
Steelers: Cameron Heyward er dominerende uge efter uge
Vi fik tydeligt set Duck Hodges’ begrænsninger som quarterback, men jeg bliver simpelthen nødt til at sætte lidt fokus på en overset stjerne på Steelers’ forsvar. De fleste ved, at Cam Heyward er meget dygtig, men jeg ved ikke, om folk forstår, hvor dominerende han er uge efter uge. Han har ikke haft en eneste dårlig kamp i år, og han leverer afgørende spil uge efter uge. Og det gælder både i løbe- og kastespillet. Hans tårnhøje bundniveau kan ikke undervurderes, og det er kun Aaron Donald, der i min optik har spillet bedre som indvendig defensiv linjemand i år.
Bills: Våbnene i kastespillet skal hjælpe Allen bedre
Med sejren over Steelers sikrede holdet sig slutspillet, men det var også på baggrund af en offensiv præstation, der ikke var sprudlende. Steelers’ forsvar er selvfølgelig godt, men der er også gode forsvar i slutspillet. En ting, som skal blive bedre i slutspillet, er våbnene omkring Josh Allen. 23-årige Allen er ikke decideret god endnu, men han er heller ikke længere en hæmsko, og det er tid til, at Bills’ receivere hjælper ham mere. De sidste par uger har der simpelthen været for mange drops fra spillere som Cole Beasley, Dawson Knox, Devin Singletary og Isaiah McKenzie. Specielt Beasley er så erfaren, at han skal være mere pålidelig.
– Teis Joranger
New Orleans Saints – Indianapolis Colts (34-7)
Saints: Historiske Brees er stadig blandt NFL’s bedste
Tillykke til Drew Brees. Den 40-årige quarterback er nu den quarterback med flest kastede touchdowns i NFL’s historie med 541 af slagsen. Og han leverede en helt utrolig præstation mod Colts. Han fandt konstant den åbne receiver og leverede knivskarpe kast gang på gang. Af de 30 kast, han havde, var der kun et enkelt, der ikke ramte modtageren! Det var så godt som en perfekt præstation fra quarterbacken.
Det er ikke mange uger siden, at folk spekulerede i, om Teddy Bridgewater skulle starte for Saints, men med sine præstationer mod 49ers og Colts viser Brees, at han stadig kan følge med de bedste.
Colts: Secondaryen er faldet fuldstændig sammen
Indianapolis Colts’ secondary var en positiv overraskelse i 2018, og i 2019 havde de også flere fine præstationer i starten af sæsonen. Men det er faldet fuldstændig sammen i de seneste uger. I Uge 14 kastede Jameis Winston for 467 og fire touchdowns mod Colts, og igen i denne uge blev de flænset – denne gang af Drew Brees, som kastede for 307 yards og fire touchdowns. Profiler som Malik Hooker og Pierre Desir har især været dårlige, og det eneste mindre lyspunkt er, at rookie Rock Ya-Sin gør det udmærket.
– Victor Risager
“Ikke siden 2007 har Cleveland Browns formået at vinde flere kampe, end de har spillet i en enkeltstående sæson”
Har de gjort det før 2007? Og gælder den statistik ikke for alle hold i NFL?
Comments are closed.