49ers’ secondary sejler, Bills’ forsvar er faldet i niveau, og Matt Rhule og Joe Brady har fået en fremragende start på deres Panthers-tid. Det er blot nogle af de tanker, Gul Kluds skribenter har gjort sig ovenpå kampene i femte spillerunde.
Begge sidste års Super Bowl-deltagere viste svaghedstegn i femte spillerunde, og især San Francisco 49ers har problemer i deres bagkæde. Derudover ser hverken Buffalo Bills’ forsvar eller Lamar Jackson ret skarpe ud lige nu.
Gul Kluds skribenter giver dig her en observation til alle 28 hold i aktion i femte spillerunde.
Chicago Bears- Tampa Bay Buccaneers (20-19)
Bears: Pass rushet vågnede og hjalp holdet til sejr
Chicago Bears så længe ud til at være et niveau eller to under Tampa Bay, men Brady og co. kunne ikke udnytte det umiddelbare spilmæssige overtage i første halvleg. Buccaneers’ offensive linje har spillet flot i sæsonen og den tendens så ud til at gentage sig, men Khalil Mack og resten af Bears-defensiven vågnede op som kampen skred frem. Det var i største grad udslagsgivende. Brady spillede godt, når Bucs bliztede i kampen, og derfor var det vigtigt, at holdet kunne klare sig uden. Mack endte kampen med to sacks, og alle Chicagos sacks kom i tredje eller fjerde quarter. Efter at kunne have stået relativt roligt i lommen i kampens begyndende faser, så kom der anderledes pres på mod slutningen og det pres var med til at give Chicago sejren
Buccaneers: Vita Vea var fremragende og vil blive savnet
Vi har tidligere vendt Buccaneers’ løbeforsvar her i ‘Tanker fra runden’, og de præsterede igen en flot kamp, men en spiller var et niveau over de andre. Tredjeårsspilleren Vita Vea er en stor mand, og han gjorde bruge af hele sin vægt i kampen mod Bears. Det er ikke altid, at de store defensive tackles springer i øjnene, når man ser kamp, men det gjorde Vea. Chicago løb bolden 14 gange, men åbnede sølle 35 yards på de forsøg, Vea fik to defensive stops og endte også med at sacke Nick Foles på de fire presures han fik samlet sammen. Det var den fjerde produktive kamp fra et pass rush perspektiv fra den unge forsvarsspiller i træk, hvilket ellers blev set som en potentiel svaghed, da han kom fra collegerækkerne. Desværre for Tampa Bay pådrog forsvarsspilleren sig en brækket ankel og er færdig for sæsonen, og dermed mister Bucs en vigtig brik i deres forsvar.
-Jacob Graversen
Atlanta Falcons- Carolina Panthers (16-23)
Falcons: Raheem Morris skal have skabt et pass rush
Falcons defensiv har været hullet som en si og uden evne til at presse modstanderens quarterback. Nu er Quinn så blevet fyret og hans erstatning bliver den hidtidige defensive koordinator, og han er simpelthen nødt til at skabe pres på modstanderens quarterback. Mod Panthers var det ikke eksisterende. Hele nul sacks og kun tre pressures vidner om et forsvar, der hjemsøger enhver Falcons-fans mareridt. Om det manglende pass rush hænger på Quinn, Morris, spillerne eller en kombination, så er Morris simpelthen nødt til at få det stablet på benene, for mod Panthers var det decideret pinligt.
Panthers: Rhule og Brady har fået en fremragende start
Det så ud til at blive et opbygningsår for Panthers, men allerede nu ser de ud til at have støbt fundamentet. Rhule ligner en mand, der har styr på det, han laver, mens Joe Bradys angreb har en god variation i spilkaldene og få dumme kald. Brady har hjulpet Teddy Bridgewater til at vise, at han er en reel NFL-starter, mens Robby Anderson endnu engang sendte en figurativ finger til Adam Gase med sine otte grebne bolde og 112 yards. Selvom det var på en billig baggrund mod Falcons, viste Panthers lovende takter på angrebet i både spilkald, QB-spil, offensiv linje og wide receivers. Det ser spændende ud i Carolina.
– Anders Kaltoft
Kansas City Chiefs – Las Vegas Raiders (32-40)
Chiefs: Svækket offensiv linje kan blive akilleshæl
Jeg havde godt nok ikke forestillet mig, at Chiefs kunne tabe på hjemmebane mod Raiders. Det helt store problem for Andy Reids tropper i kampen lå på den offensive linje. Patrick Mahomes var under pres hele 21 gange i kampen, hvilket er næstflest i hans karriere. Og det skete mod en middelmådig Raiders front syv, der spillede godt, men som slet ikke bør kunne generere så meget pres på Kansas City-quarterbacken. En del af forklaringen for problemerne på den offensive linje må skyldes, at den solide guard Kelechi Osemele udgik i første halvleg med en alvorlig skade. Det gjorde tydeligvis ondt på en linje, der i forvejen må undvære dygtige Laurent Duvernay-Tardif indvendigt. Jeg er virkeligt spændt på at se, om Andy Reid og co. kan rette op på den offensive linje, for ellers kan det blive den store svaghed for Chiefs i bestræbelserne på at vinde endnu en Super Bowl.
Raiders: Henry Ruggs er guld værd
Efter syv nederlag i træk på Arrowhead Stadium overraskede Raiders alt og alle med en imponerende sejr i Kansas City. Sejren kom i hus takket være en helstøbt holdindsats, men specielt en spiller gjorde en enorm forskel for Las Vegas. Rookie-førsterundevalget, wide receiver Henry Ruggs, var tilbage efter to kampes skadespause. Og han leverede to af kampens vigtigste og største spil for gæsterne. Først et 72-yard touchdown og senere et catch for 46 yards. Ruggs’ vilde fart og evne til at strække forsvaret er ekstremt vigtigt for det her Raiders-angreb, der i de to kampe uden den unge receiver – i klassisk Derek Carr-stil – faldt i fælden med korte kast på korte kast. Med Henry Ruggs er topniveauet for angrebet virkeligt højt, og det så vi her, hvor Derek Carr blev den første Raiders-quarterback i 18 år til at kaste for flere end 300 yards på Arrowhead. En slutnote: Raiders har vundet de tre kampe med Ruggs på banen og tabt begge opgør uden førsterundevalget.
– Alexander Paaske
New York Jets – Arizona Cardinals (10-30)
Jets: Jamison Crowder er en pænt god slotreceiver
Der er virkelig ikke meget godt at sige om Jets i år, og det kan ikke gentages nok gange. Men Jamison Crowder kan man ofte sige noget godt om, fordi han er bare en god NFL-spiller. Selv når quarterbacken hedder Joe Flacco, leverer han og viser, at han er en af de bedre slotreceivere i ligaen. Igen greb han for over 100 yards, i alt 115 yards, og dermed har han nu grebet for over 100 yards i alle sine kampe i år, mens han også har grebet et touchdown. Adam Gase er godt nok også glad for sine slotreceivere, men Jamison Crowder er også en spiller, man retmæssigt kan være glad for.
Cardinals: Et mere aggressivt kasteangreb
Kyler Murray og Cardinals havde en skrækkelig dag på kontoret i nederlaget til Panthers i sidste uge, men de fik i den grad vendt skuden imod Jets. Murray og co. kørte ganske enkelt Jets’ forsvar over, og den unge quarterback sluttede med 380 kastede yards i kampen. Det er den højeste total i hans karriere hidtil.
Men endnu vigtigere var, at Kyler Murray også fik presset bolden nedad banen. Ofte har han taget til takke med korte kaste, men mod Jets var han ikke bange for at kaste dybt mod blandt andre DeAndre Hopkins. Det var en spændende detalje i Cardinals’ gameplan, og som bliver spændende at følge – især fordi Kyler Murray jo viste, at han sagtens kan kaste dybt.
– Victor Risager
Cincinnati Bengals – Baltimore Ravens (3-27)
Bengals: Havde styr på løbespillet
Jeg ville gerne have skrevet om Jessie Bates III, der var igen fabelagtig, eller den offensive linje, der igen var horribel, men det kan du læse om i Tanker fra Runden Uge 1 og 4. Bengals havde dog et andet positivt element, der ikke udelukkende omhandlede Bates. De havde ret godt styr på Ravens løbeangreb, og selvom Ravens kastede den enormt meget, så gjorde Bengals det godt her. Lad dig ikke narre af statistikken dog. Ravens havde 161 yards på jorden og snittede 6,1 yards per carry, men 76 af de yards kom på to spil. Bengals havde god succes med at stoppe Ravens fra at nå ydersiden, bl.a. eksemplificeret på et spil, hvor Williams Jackson følger Lamar hele vejen ud over sidelinjen for et tab. De få gange, hvor Ravens faktisk nåede ydersiden, resulterede det også i de førnævnte store spil. Det ene var dog på en end around, så der var reelt set kun et løb, der fik lov at nå ydersiden. Ingram havde ligeledes et enkelt langt løb for 20 yards, men resten havde Bengals godt styr, også selvom D.J. Reader udgik i løbet af kampen. Det kan være en af ingredienserne til at stoppe Ravens. Så er det bare ærgerligt for Bengals, at de ikke er et stærkt nok hold til at få noget ud af det… endnu.
Ravens: Lamar ser ikke skarp ud
Sejren mod Bengals kom sikkert i land, men offensivt virkede det mest af alt som en kamp, hvor Greg Roman prøvede at få gang i Lamar Jacksons lidt sløve sæsonstart. De burde have været muligt, men Jackson så ikke godt ud mod en let modstander. Han missede for mange kast og havde også et par sløsede af slagens, hvor han slet ikke fik plantet foden godt nok. Nogle af dem kan krediteres Bengalsspillere, som var inde og ramme ham på et par kast, mens andre var helt hovedløse. Særligt et spil, hvor han kaster en bold lige i maven på Bengals’ rookie-linebacker Logan Wilson, var eminent dårligt. Forsvaret spillede dog på et højt niveau, så det var ikke nødvendigt for angrebet at spille på højt niveau, men der skal gang i det offensive maskineri, når modstanderen er af højere niveau. Jeg synes dog ikke, at der er særlig grund til alvorlig bekymring, måske en lille bekymring kan gå an, for vi er tidligt i sæsonen, men hvis der ikke kommer en anden væske i tekanden, så kan vi ende med endnu en kop varm morgenurin til januar.
– Anders Kaltoft
Pittsburgh Steelers – Philadelphia Eagles (38-29)
Steelers: Chase Claypools potentiale er skræmmende højt
Det ser godt nok ud til, at jeg tog fejl. I draften var jeg rimelig skeptisk omkring Chase Claypool, og jeg havde personligt ikke taget ham i de første to runder. Heldigvis så Steelers noget andet, og det ser ud til, at de vil blive belønnet for det. Claypool har vist glimt af gode ting i de første tre kampe, men mod Eagles var han nærmest ustoppelig. Claypool ser meget mere shifty ud end i college, og han skaber deraf meget mere separation, end jeg havde forestillet mig. Når man kombinere hans fine niveau som ruteløber med hans kæmpe fysiske talent og evne til at angribe bolden i luften, har vi en kombination, der giver Claypool ekstremt stort potentiale. Vi skal huske, at vi snakker om en mand, der en 98 percentil atlet. Han er 193cm (6ft.4inc.) og over 100 kg (cirka 225 pund) og løber 40 yard dashet på 4.42 sekunder – et absurd tal for så stor en mand. Sikke et potentiale.
Eagles: Kan Travis Fulgham være løsningen på wide receiver?
Eagles har i mere end et år ledt efter nogle løsninger på wide receiver. Skader og elendighed har betydet, at Eagles har ædt sig gennem en stribe forskellige navne, og ingen af dem har rigtigt bidt sig fast. Travis Fulgham ligner dog den mest lovende løsning, jeg har set. Den store receiver blev valgt i sjette runde af Lions i 2019, men kunne ikke bide sig fast hos dem. Eagles tog dog chancen på ham, og efter at have startet sæsonen på deres practice squad har han fået chancen, og mod Steelers greg han den i helt ekstrem grad. Han greb 10 bolde for 152 yards, og hans evne til at gå op og hente bolden, men han skærmede Steelers’ cornerbacks var imponerende. Han lignede i høj grad en type, der kan gå ind og erstatte Alshon Jeffery i den rolle, han tidligere har haft. Og det var skønt at se, at Carson Wentz endelig havde en receiver, han kunne stole på. Det her kan Eagles i høj grad bygge videre på.
– Teis Joranger
Los Angeles Rams- Washington Football Team (30-10)
Rams: Hvor er Andrew Whitworth dog en fornøjelse at se på
1981. 38 år. Den ældste spiller, der ikke er quarterback eller special teams-specialist. Og alligevel er Andrew Whitworth stadig en topspiller. Den bundrutinerede venstre tackle er kommet stærkt fra start i år, og det er simpelthen en fornøjelse at se på. I de første fem kampe har Whitworth ikke tilladt et sack, og han har kun fire gange tilladt pres på Jared Goff. I søndagens opgør stod han overfor den næste generation af pass rushere, da han lagde bånd på Washingtons Chase Young og Montez Sweat. Mod de to dygtige rushere tillod Whitworth kun et pressure, og var generelt i kontrol mod de unge rødder. Jeg elsker at se Whitworth levere på højt niveau igen i år. Hvilken fantastisk spiller gennem hele sin karriere.
Washington: Landon Collins har været en gedigen skuffelse i Washington
Da Washington gav inden 2019 gav Landon Collins en seksårig kontrakt til en værdi på 84 millioner dollar, løftede jeg et øjenbryn og tænkte “Hvad i alverden foregår der?”. Jeg var altså ganske skeptisk over signingen, og selv i det lys har jeg været skuffet over Landon Collins i Washington. Jeg synes ikke, at Collins giver særlig meget merværdi på forsvaret. Han er da en udmærket spiller, men du kan finde mange, rigtig mange, safeties i ligaen, der er lige så værdifulde som Collins. Mod Rams kostede han et touchdown, da han var for sen til at komme over toppen på sin cornerback og tog en dårlig vinkel. Det er et fint eksempel på, at Collins bare en en ganske gennemsnitlig safety i opdækningen, og hvis du har dine forcer i løbespillet, skal du være Jamal Adams-god, før du bibringer stor værdi. Kontrakten har derfor været en mindre katastrofe i min optik, og desværre for Washington kan de formentlig først komme ud af den efter 2021-sæsonen.
– Teis Joranger
Houston Texans- Jacksonville Jaguars (30-14)
Texans: Cooks var brandvarm
Houston tradede Deandre Hopkins væk, og selv om det stadig er en idiotisk beslutning, så har holdet stadig en spændende receivergruppe. Will Fuller har været den bedste på positionen i klubben, men Brandin Cooks, der kom til fra Los Angeles Rams inden sæsonstart er ved at få et samarbejde i gang med Deshaun Watson. Receiveren så god ud i spilleuge to mod Ravens, men de to forgange uger er det blot blevet til tre grebne bolde for 23 yards. I sejren over Jaguars blev det til væsentligt mere. Den lynhurtige receiver greb otte bolde for 161 yards og scorede et touchdown. Selv om Jaguars har et dårligt forsvar, der til og med er skadesplaget, så fandt Cooks med sin snilde ofte det perfekte hul i zoneforsvaret og var en solid sikkerhedsventil for holdets quarterback. Houston har lang vej endnu offensivt, men der var lidt positive tegn i holdets første sejr i denne sæson.
Jaguars: Sidney Jones spillede karrierens bedste kamp
Jacksonville endte med at blive kørt over af Texans og Watson, der kastede for mere end 350 yards og stod for tre touchdowns, men det var ikke Sidney Jones’ skyld. Cornerbacken var et stortalent i college, men en skade lige op til draften satte karrieren på pause inden, den kom i gang. Siden da har han ikke vist noget synderligt i tre sæsoner for Eagles, men i kampen mod Texans spillede han strålende. Ifølge Pro Football Focus kastede Watson bolden Jones’ vej fem gange, men resultatet blev kun en enkelt grebet bold for ni yards, Jones fik hånden på tre. Den unge cornerback en flot interception og formåede på imponerende vis at få sin hånd på et andet kast fra Watson, der endte som quarterbackens anden interception i kampen. Kan den 24-årige forsvarsspiller holde et lignende niveau kan han endelig få forløst det store potentiale, mange eksperter så i ham.
– Jacob Graversen
San Francisco 49ers- Miami Dolphins (17-43)
49ers: Secondaryen så skrækkelig ud
Lad mig først pointere, at Jimmy Garoppolo var helt og aldeles forfærdelig i denne kamp, men han virkede umiddelbart heller ikke helt fit. Derfor venter vi lige med at trykke på panik-knappen med hensyn til quarterbackpladsen. I stedet er vi bekymrede over en anden ting, og det er forsvarets bagkæde. Den var helt og aldeles skrækkelig i kampen mod Dolphins, hvor Ryan Fitzpatrick ganske enkelt rev den fra hinanden. Især Brian Allen så forfærdelig ud, da han på kun 24 spil tillod hele fem receptions for 124 yards og et touchdown. Men heller ikke Jamar Taylor så god ud. De har i den grad brug for, at Richard Sherman bliver helt frisk.
Dolphins: Ryan Fitzpatrick holder Tua på bænken
Denne tanke hænger selvfølgelig sammen med den ovenstående tanke, men Ryan Fitzpatrick var virkelig, virkelig god imod 49ers. Det var en af de kampe, hvor man efterfølgende retmæssigt kan kalde ham “Fitzmagic”. Den erfarne quarterback leverede en række imponerende kast og fik fordelt bolden godt til Dolphins’ mange playmakere – heriblandt Preston Williams, Mike Gesicki og DeVante Parker. Det er måske ikke den bedste strategi for holdet på lang sigt, men Ryan Fitzpatrick spiller ikke som en, der skal bænkes for Tua Tagovailoa foreløbig.
– Victor Risager
Cleveland Browns- Indianapolis Colts (32-23)
Colts: Philip Rivers bukkede under for presset
Indianapolis var af mange udset som et farligt mandskab, da de tidligere på året fik tilknyttet veteranen Philip Rivers. En klog, erfaren mand var det holdet manglede for for alvor at blande sig i det sjove selskab i AFC. I kampen mod Browns så vi dog den dårlige side af Rivers, og det var en væsentlig faktor i holdets kedelige nederlag. Rivers var ganske enkelt forfærdelig, når Browns lagde pres på quarterbacken. Cleveland blitzede kun tre gange i opgøret, men med sublime Myles Garrett på holdet var det ikke nødvendigt med mere. Rivers så usikker ud i lommen hele aftenen, og med folk omkring sig kastede to forfærdelige interceptions, den ene blev returneret til touchdown. Derudover havde veteranen også en forfærdelig intentional grounding på et kritisk tidspunkt i kampen. Det værste ved den fejl var, at den fandt sted i endzone og resulterede i en safety og to point til Cleveland.
Browns: Jarvis Landry spillede en frustrerende kamp
Cleveland spillede en frustrerende kamp rent offensivt, og Landry var den fysiske manifestation af den kendsgerning. Receiveren var holdets mest produktive i opgøret med 88 yards, og han fik tre første downs ud af sine fire grebne bolde. Det blev dog også til to ret så grove drops på vigtige tidspunkter i kampen. Landry har normalt sikre hænder, og derfor var det ekstra frustrerende for Browns, at han et par gange havde glemt dem derhjemme. Præcis som med angrebet generelt var der flere lyspunkter, men fejlene plettede helhedsbilledet gevaldigt til.
– Jacob Graversen
New York Giants – Dallas Cowboys (34-37)
Giants: Giants angreb er ren Jason Garrett – kedeligt
Jeg vil så gerne være en fan af Daniel Jones og Giants. De scorede 34 point, så det ser måske ikke så slemt ud, men nøj, hvor er det kedeligt. Korte kast til runningbacks, korte kast hen over midten, næsten ingen dybe skud og en masse løb op igennem midten. Man benytter sig slet ikke af Jones’ atletiske evner og bør simpelthen gøre det nemmere for ham, for han er stadig en ung quarterback med uerfarne tendenser. Han nedstirrer stadig sine første reads for meget. Giv ham lidt hjælp ved at tvinge forsvaret til at skulle tage nogle valg ved at drysse lidt run-pass-option ind. Det var også noget, som Garrett heller ikke udnyttede, da han var hos Dallas og havde Dak. Garrett er nød til at åbne lidt op, hvis Giants skal udvikle sig offensivt i år og det skal de.
Cowboys: Jaylon Smith styrede sit område
Største begivenhed i denne kamp var Daks uhyggelige skade, men det vil jeg ikke fokusere på – de positive briller er på i dag. Jaylon Smith har haft en skidt sæson i år, men mod Giants fik han vist lidt af det, der gjorde, at Jerry smed en stor pose penge i nakken på ham. Han havde fuldstændig styr på Giants’ screen kast og stoppede dem ved flere lejligheder. Han havde 3,5 tacklinger for tab, mens han var inde og ramme Daniel Jones to gange, med et halvt sack til følje. Smith sluttede kampen med imponerende 14 tacklinger, men spørgsmålet er, om det fortsætter for Giants angreb pressede ham ikke meget. Selvom det var på en billig baggrund, så var det opmuntrende at se ham her, der og alle vegne igen.
– Anders Kaltoft
Seattle Seahawks- Minnesota Vikings (27-26)
Vikings: CJ Ham vigtig for løbespillet
Denne klumme lægger heldigvis op til, at de ukendte og sjældent anerkendte spillere kan få belyst deres præstationer, og det fortjener CJ Ham i denne uge. Fullbacken med det lækre navn stod for en flot præstation for Vikings. Udeholdet spillede styrke mod styrke i opgøret mod Seahawks, der havde et af ligaens bedste løbeforsvar inden opgøret. Den statistik blev der skudt godt og grundigt hul i af Vikings, der løb 41 gange for mere end 200 yards. CJ Ham banede vejen for flere flotte løb, og den 27-årige lukkede op for flere af de huller. Trods Seattles mange defensive problemer, så har de en god linebacker-kæde med Bobby Wagner og KJ Wright. Selvom Ham er mindre end de to linebackere, så stoppede det ham ikke fra at gå ind til dueller med dem med hovedet først, og han fik flere gange stoppet eller ændret Wagners bane mod boldholderen i en sådan grad, at det førte til væsentligt flere yards. Det skal hyldes, selv om Minnesotas lidt for konservative filosofi bidrog til nederlaget
Seahawks: Michael Dickson er tilbage i topform
Minnesota Vikings havde flere imponerende lange drives i nederlaget til Seattle, men grundet til, at de skulle hive dem op af lommen var Seattles punter, Michael Dickson. Når vi har hyldet en specialist fra Vikings, er det også fair at vi hylder Seattles bedste specialist. Efter en fremragende rookiesæson, hvor han blev valgt til All Pro-holdet, så havde han i 2019 lidt en andenårskrise. De tendenser har han lagt bag sig og Michael Dickson er tilbage i storform. I opgøret mod Vikings puntede han fem gange, det længste punt fløj 60 yards, men vigtigst af alt, så landede alle fem inden for 20-yard linjen og kun et enkelt blev returneret. Dickson havde et par sublime punts, der hjulpet på vej af godt special teams spil, sørgede for at Vikings skulle starte fra henholdsvis deres 2-yard linje og deres 3-yard linje, derudover gav han dem startpositioner fra både 15 og 12-yards fra egen endzone. Det tvang Vikings til at flytte bolden signifikante længder, hvis de ønskede og score. Til udeholdet kredit, så kunne de efterleve de store krav langt det meste af kampen.
– Jacob Graversen
Los Angeles Chargers- New Orleans Saints (27-30)
Chargers: Løbet fungerer ikke, men Lynn bliver bare ved
Jeg er frustreret, når jeg ser Chargers’ angreb. Kun to hold løber bolden mere end Chargers på første og anden down, når kampen stadig er tæt. Og dette sker, selvom Chargers har et aldeles ineffektivt løbeangreb. Kigger du på EPA/play (expected points added pr. spil) ligger de i bund 5. Det samme er tilfældet, når du kigger på DVOA (Defensive-adjusted Value Over Average). Begge måler holds effektivitet. Chargers er kort sagt dårlige til at løbe bolden, men gør det alligevel virkelig meget. Mod slutningen af fjerde quarter af kampen mod Saints havde Chargers løbet bolden 16 gange på første down. De havde fået 14 yards. Det holder simpelthen ikke, Anthony Lynn. Ved at insistere på at være et løbetungt angreb, når det ikke virker, sætter man konstant Justin Herbert i svære situationer. Det klarer Herbert overraskende godt, men Lynn skal simpelthen ud af det løbetunge mindset. Det fungerer ikke bag den under middel offensive linje, og holdet har succesfulde i kastespillet på det seneste.
Saints: Aftalerne nede bagved skal på plads
Jeg har været lidt skuffet over Saints’ forsvar i år. På papiret mener jeg, at det er uden åbenlyse svagheder, og de har rigtig mange gode spillere. Den defensive linje ser også så småt ud til at være kommet i gang de sidste par uger, men bagkæden har simpelthen ikke været på plads indtil videre. Over de første fem uger har vi set adskillige store fejl i opdækningen, og mod Chargers fandt Chargers konstant succes med at angribe dybt mod Saints. Der har været nogle småskader, men det er ingen undskyldning i en så rutineret bagkæde som Saints’. Nu har Saints bye week, og den skal bruges på at få aftalerne på plads nede bagved, så forsvaret kan leve op til det potentiale, jeg mener, det har.
– Teis Joranger
Tennessee Titans – Buffalo Bills (16-42)
Titans: Titans var koldblodige og viste ingen nåde
42 point på kun 334 offensive yards vidner om en utrolig stor effektivitet. Forsvaret hos Titans skabte de store spil, der gav angrebet gode arbejdsvilkår. Tannehill og co. spillede næsten fejlfrit, og straffede Bills ved at score TDs hver gang de fik muligheden for det i stedet for at blive spist af med FGs. Selvom Titans også var ubesejrede før kampen, havde de vaklet lidt igennem de første tre kampe, men fik hevet sejrene hjem til sidst. Dette var dog en komplet kamp fra Titans’ side og endnu en advarsel om, at sidste år ikke bare var en enlig svale.
Bills: Hvor blev et af NFLs bedste forsvar af?
Med Josh Allen’s vilde udvikling til en af de bedste QBs i NFL denne sæson har fokus flyttet sig til angrebet, når samtalen falder på Bills. En af de historier, der er gået under radaren, er hvor skuffende Bills’ forsvar har været indtil videre i 2020. Sidste år kæmpede Patriots og Bills om titlen som det bedste forsvar, hvor Bills endte med at tillade næstfærrest point af alle hold. Spørgsmålet er, om det bare skyldtes det usædvanlig nemme kampprogram hele AFC East havde i 2019? Det er ihvertfald svært at forklare, hvorfor Bills lige pludselig tillader hele 28,4 point per kamp, hvilket placerer dem som nummer 22 i NFL. På trods af turnovers og penalties, der satte forsvaret i dårlig position, virkede det stadig som om Titans gjorde, som det passede dem med hele 6 TDs.
– Victor Ostenfeld
