Cowboys har intet forsvar, er Cardinals’ angreb overvurderet, og hvad laver Gregg Williams stadig i ligaen? Det er nogle af de tanker, Gul Kluds skribenter har gjort sig oven på fjerde spillerunde af 2020-sæsonen.
Coronaen har fået fat i NFL, men der blev stadig spillet 15 kampe i fjerde spillerunde, og vi begynder at få en fornemmelse af holdenes styrker og svagheder.
Gul Kluds skribenter sætter især fokus på blandt andet Cowboys’ ringe forsvar, Cardinals’ uinspirerende angreb og velspillende profiler som Allen Robinson, D.J. Chark, George Kittle og Jessie Bates.
New York Jets – Denver Broncos (28-37)
Jets: Hvorfor er Gregg Williams stadig i NFL?
Hvor skal man efterhånden starte med New York Jets? Det blev til endnu et nederlag, og endnu engang må man bringe de tendenser, som et Greg Williams-styret forsvar frem til lyset. Det blev hele seks personlige fejl i torsdagskampen mod Denver Broncos, tre gange roughing the passer, to gange gange unnecessary roughness, en facemask (også på quarterbacken) i opgøret. Det er langt fra første gang, at et Greg Williams forsvar spiller alt, alt for voldsomt og voldeligt, det kan undre, hvordan han stadig er i NFL. Havde Jets-forsvaret spillet godt resten af aftenen havde det måske forklare noget, men det gjorde de ikke.
I alt havde Jets-forsvaret 11 accepterede straffe imod sig for mere end 110 yards. De tillod Broncos at score 38 point med deres tredjevalg (!) på quarterback-pladsen i sin første NFL-start i en afkortet uge. Pinligt.
Broncos: Holdet gik målrettet efter Pierre Desir, resultatet var blandet
Brett Rypien startede sin første NFL-kamp, og den offensive strategi var klar, angrib Jets-cornerbacken Pierre Desir. Cornerbacken blev henvist til bænken i åbningskampen mod Bills, og Broncos må tydeligvis have troet, at de kunne udnytte ham defensivt og gøre kampen lettere for Rypien. Denver kastede 31 gange, ni kast gik i Desirs retning, mere end dobbelt så meget, som den cornerback de angreb næstmest. Resultatet var dog forholdsvis blandet. Den urutinerede quarterback fra Broncos ramte på otte af ni kast for 134 yards og kastede to touchdowns, når Desir var i direkte opdækning, så strategien var med til at sikre sejren. På den anden side fik Jets-cornerbacken også hevet to interceptions til sig, den ene returneret til et touchdown, hvilket holdt hjemmeholdet i opgøret.
– Jacob Graversen
Chicago Bears- Indianapolis Colts (11-19)
Chicago Bears: Allen Robinson præsterer altid
Det er en skam, at Allen Robinson har spillet hele sin karriere hos Jacksonville Jaguars og Chicago Bears, hvor han har måtte leve med halvdårlige til heldårlige quarterbacks. For trods de tvivlsomme quarterbacks har Allen Robinson været en fantastisk receiver i en årrække, og det beviser han gang på gang for Bears i øjeblikket. Mod Colts greb han syv af de bolde, der blev kastet hans vej, og han havde blandt andet et rigtig flot catch over Xavier Rhodes samt et touchdowncatch, der heller ikke var helt skidt. Selvom Bears’ angreb ikke just ligner en velsmurt maskine, bliver han bare ved med at præstere.
Indianapolis Colts: DeForest Buckner er kommet godt fra land
En stor del af årsagen til, at Colts vandt denne kamp, var deres forsvar. Philip Rivers og co. var ikke synderligt imponerende på angrebet, men forsvaret var derimod rigtig velspillende. Man kan argumentere for, at det var på en halvbillig baggrund, men det var om ikke andet en stor præstation fra DeForest Buckner og Justin Houston. De bankede Bears’ offensive linje og gjorde dagen ubehagelig for Nick Foles, der sjældent havde god tid til at kaste bolden. Generelt har Colts’ forsvar – især nyerhvervede DeForest Buckner – været velspillende i de seneste uger, hvor de efter nederlaget i premieren har vundet tre på stribe.
-Victor Risager
Cincinnati Bengals- Jacksonville Jaguars (33-25)
Bengals: Jessie Bates er forrygende i år
Overordnet har Bengals’ forsvar ikke været ret imponerende, men især én mand har været iøjnefaldende i de første fire kampe. Safety Jessie Bates har ganske enkelt været forrygende, og mod Jaguars var han her, der og alle vegne. Hans fart har været tydelig i alle kampene i år, og han blæser rundt og laver spil på et forsvar, der ellers savner nogle playmakere. Tidligt i kampen mod Jaguars skabte han også en interception, da han kom foran et kast og slog bolden i luften, så linebacker Jordan Evans kunne intercepte bolden. Indtil videre har han slået hele fem kast væk i år, hvilket er lige så mange kast, som han har tilladt i alt i hans opdækning. Der er kort fortalt ikke mange free safeties i NFL, der har været bedre end Bates i år.
Jaguars: Chark og Shenault er en lys offensiv fremtid
Jeg må indrømme, at jeg personligt var skeptisk omkring Laviska Shenaults talent, da han spillede i college, men jeg må også indrømme, at han har set ganske spændende ud i de første fire kampe. Det er stadig begrænset, hvor meget Shenault bliver bedt om at vinde som ruteløber, men Jaguars har været gode til at bruge ham kreativt, hvor han kan bruge sine evner efter catchet. Når man kombinerer Shenaults alsidighed med D.J. Chark, der ganske enkelt bare er en virkelig dygtig udvendig receiver, der kan strække banen og tage slagsmålene med cornerbacks, så har du en stærk komplementerende duo for fremtiden. Jeg ved ikke, om Minshew er det langsigtede svar for Jaguars, men Shenault og Chark kan man bygge et kasteangreb op omkring i de kommende år.
– Teis Joranger
Cleveland Browns- Dallas Cowboys (49-33)
Cleveland Browns: Browns’ offensive linje spiller som ligaens bedste
Sidste år var Browns’ offensive linje noget juks, men efter fire uger af den nye sæson kan man reelt spørge, om Cleveland mon råder over NFL’s bedste offensive linje. Kigger man på Cowboys-kampen, viste de i hvert fald, at de skal være med i samtalen. De var helt og aldeles altdominerende i især løbespillet, hvor linjen blokerede perfekt for Nick Chubb (indtil han blev skadet), Kareem Hunt og D’Ernest Johnson. Gang på gang blev der åbnet huller, så selv cheftræner Kevin Stefanski kunne have hentet fem yards. Også i kastespillet var de fremragende og tillod blot fire pressures ifølge PFF! Med Jack Conklin, Wyatt Teller, JC Tretter, Joel Bitonio og Jedrick Wills på den offensive linje ligner Browns’ angreb pludselig noget interessant.
Dallas Cowboys: Det her forsvar er elendigt
Normalt fokuserer vi jo på noget mere specifikt end forsvaret som helhed, men jeg tillader mig at gøre en undtagelse. For dette forsvar spiller ganske enkelt forfærdeligt, og alle – helt fra den defensive linje til secondaryen til defensive coordinator Mike Nolan – fortjener at blive kritiseret for indsatsen. Det er svært at pege på kun én ting, der er galt med forsvaret, for det drejer sig om næsten alt. Spillerne virker forvirrede eller sløsede på banen, hvor de misser tacklinger, er uopmærksomme på deres opgaver og ganske ofte læser spillet forkert. Odell Beckham Jr.’s andet touchdowncatch i kampen var et meget godt eksempel på noget, der bare ikke må ske, da stjernereceiveren næsten bare skal tage et skridt, før han havde sat cornerback Daryl Worley. Det hjælper godt nok heller ikke, at angrebet har flere turnovers, men det kan ikke være den eneste årsag til forsvarets ringe spil.
– Victor Risager
Miami Dolphins – Seattle Seahawks (23-31)
Dolphins: Kynisme og manglende aggressivitet i afgørende faser kostede sejren
Miami Dolphins var længe med i opgøret mod Seattle Seahawks, og kunne let have endt med at tage sejren. Ryan Fitzpatrick spillede en overvejende fin kamp og havde sigtekornet stillet skarpt, når han gik efter Devante Parker, men holdet manglede kynisme på banens sidste tredjedel. Fem gange var holdet mindre end 30 yards fra touchdown, men måtte nøjes med field goal. Dolphins havde ikke de store problemer med at flytte bolden indtil da, holdet akkumulerede mere end 400 offensive yards, men turde ikke tage chancen, når det gjaldt. Dolphins var bagud i slutningen af første quarter og havde en fjerde down og tre yards på Seattles 11 yard linje, men sparkede field goal. Den samme beslutning blev taget på fjerde down og fire yards på Seattles 27 yard linje kort før pausen, her scorede Seattle efterfølgende touchdown på blot 21 sekunder. Mest kritisk for Dolphins var, da de var bagud 17-12 i slutningen af tredje quarter. Her var der endnu engang tale om en fjerde down på Seattles 11 yard linje, der var fem yards til ny første down, men også her blev det til et field goal. Havde hjemmeholdet scoret touchdown på blot et enkelt af disse situationer, så var chancen for forlænget spilletid eller sejr langt større.
Seahawks: KJ Wright kan stadig gøre en forskel
For et år eller to siden, så det ud til, at altid solide KJ Wright var fortid i Seattle. Linebackeren fik dog en kontraktforlængelse, og siden da har han bevist, at skaderne og den lettere fremskredne football-alder ikke er et problem. Den 31-årige forsvarsspiller var sublim mod Dolphins, og den eneste finger, der var at sætte på veteranens præstation var, at han ikke endte med en interception trods to eller tre store muligheder for en. Wright leverede tre defensive stops, lagde et par utroligt hårde hits, havde tre battede bolde of orcerede en fumble. På endnu en dag, hvor forsvaret samlet set skuffede stort, så var linebackeren et lysende midtpunkt og har gang i en af sine bedste sæsoner i flere år.
–Jacob Graversen
Detroit Lions – New Orleans Saints (29-35)
Lions: Jeg savner lidt fra Stafford
Matthew Stafford er langt fra i top 5 over Lions’ største problemer. Nej, der er Matt Patricia og en stribe ting på forsvaret langt mere problematiske, men jeg savner stadig lidt fra Matthew Stafford. Den ellers dygtige quarterback har været lidt for gennemsnitlig til min smag i år. I starten undskyldte jeg det lidt med, at Kenny Golladay var skadet, men nu har han været tilbage i et par uger, og Stafford mangler stadig lige 5%. Jeg kan ikke komme med en god grund til, hvorfor Stafford har lidt problemer, men han har i år den ottende dårligste completion percentage, når der tages højde for sværhedsgraden af kastet, og hvor tæt opdækningen er på (completion% over expected). Måske har den offensive koordinator Darren Bevell bare ikke fundet en opskrift, der gør Stafford helt komfortabel, men med så dårligt et forsvar havde Lions brug for en toppræstation fra Stafford i år, og den har de desværre ikke fået.
Saints: Endelig fandt man Sanders
Med Michael Thomas skadet har Saints-angrebet de seneste uger lignet et Alvin Kamara one man show. Holdet har slet ikke kunne involvere andre i høj nok grad, og det har gjort Saints-angrebet for endimensionelt. Mod Lions fik Saints dog gang i lidt flere folk, og Drew Brees var langt bedre til at angribe ned ad banen. Mod Lions var Brees’ kast i gennemsnit fem yards dybere end i uge tre mod Packers, og det betød, at både Emmanuel Sanders og Tre’Quan Smith blev involveret godt. Især Sanders har været savnet i Saints-angrebet i de første tre uger. Den erfarne receiver blev hentet ind som den mand, der skulle komplementere Michael Thomas, men Sanders havde inden kampen mod Lions kun 89 yards. Det bliver vigtigt for Saints, hvis Sanders kan være et pålideligt våben resten af året.
– Teis Joranger
Tampa Bay Buccaneers – Los Angeles Chargers (38-31)
Bucs: Brady ønskede forandring – det har han fået
Brady kastede en skidt “pick-six”. Bucs kom langt bagud til Chargers. Bucs begik otte penalties. Stjernereceiveren, Mike Evans, kom i klammeri med en Chargers-spiller og fik en 15-yard straf. Det er bestemt ikke en kampudvikling, som Brady har været vant til at opleve de sidste 20 år hos New England, der inden uge 4 ikke havde fået kaldt en offensive fejl imod sig. Omstændighederne er meget anderledes for Brady i TOMpa Bay, hvilket han bliver nødt til at vende sig til. Der er ikke den samme disciplin og nultolerance-politik overfor fejl, men til gengæld er der playmakers en masse, der kan lave de kampafgørende spil. Ikke desto mindre tror jeg, at Brady får en mere rodet, men også sjovere sæson, end han har prøvet før, hvilket bliver rigtig spændende at følge.
Chargers: Lige pludselig er Justin Herbert’s introverte væsen ligegyldigt
Herbert var i tiden op til draften det kedelige tredjehjul. Joe Burrow kom ud af ingenting, og han sammensatte måske den bedste sæson af en college-spiller nogensinde. Tua Tagovailoa var vidunderbarnet, der kun skulle bruge en halvleg på at vinde college-mesterskabet, da han erstattede Jalen Hurts i finalekampen mod Georgia. Derudover var de to QBs velansete lederskikkelser, mens Herbert måske mere var den stille dreng i klassen. Der var snak om, at han var for introvert til at blive en franchise-QB. Det betyder åbenbart ikke så meget, hvis man kan finde ud af at hamre bolden 60 yards ned af banen og ramme ens receiver i håndfladen. Herbert har overrasket massivt, men kan han fortsætte udviklingen, så har han alle værktøjer til at blive en stjerne i denne liga.
-Victor Ostenfeld
Washington Football Team – Baltimore Ravens (17-31)
Washington Football Team: Antonio Gibson er angrebets eneste lyspunkt
Dwayne Haskins har ualmindeligt svære arbejdsbetingelser i hovedstadsklubben, hvor angrebet er fattigt på NFL-værdigt talent. Derfor var det opmuntrende at se den alsidige runningback Antonio Gibson folde sig ud mod Baltimore Ravens’ ellers stærke forsvar. Gibson viste prøver på sin bemærkelsesværdige fart og han var en konstant trussel. Den 22-årige rookie præsterede 46 løbede yards, 82 grebne yards og en scoring, hvortil han var angrebets eneste reelle trussel. Ham skal I holde øje med i resten af 2020 – og sandsynligvis frem derefter!
Baltimore Ravens: Matthew Judon fik gang i sack-kontoen
Baltimore Ravens’ forsvarstræner Wink Martindale blev beskyldt for at være for aggressiv med sine spilkald mod Kansas City Chiefs. Kritikken fik ingen betydning, da Ravens’ forsvar kom flyvende mod Washington Football Team med en perlerække af maskerede blitzes. Matthew Judon førte an i presset med to sacks og adskillige ’quarterback hits’ – og det må have været tiltrængt for den 28-årige linebacker, som har haft en ualmindeligt svær start på sæsonen.
– Nicholas Jørgensen
Carolina Panthers – Arizona Cardinals (31-21)
Carolina Panthers: Jeremy Chinn fortsætter med at imponere
Angrebet fortjener al mulig respekt for at score 31 point med Christian McCaffrey på sidelinjen. Men forsvaret leverede også en strålende præstation og begrænsede ét af ligaens mest dynamiske angreb til sølle 133 kastede yards og 21 point. I den forbindelse skal rookie Jeremy Chinn fremhæves, da han leverede endnu en god præstation med otte tacklinger. Chinn er en alsidig spiller, der spiller et mix af linebacker og safety. Det – kombineret med hans flotte præstationer – har betydet, at han foreløbigt har spillet 89 pct. af alle defensive spil og flest tacklinger (35) for Panthers i 2020. Det er ganske enkelt imponerende.
Arizona Cardinals: Har vi overvurderet Cardinals’ angreb?
Efter en imponerende sæsonstart virker det til, at Kyler Murray og Arizona Cardinals’ angreb har tabt pusten. Murray blev begrænset til 133 kastede yards, hvortil Cardinals’ offensive linje gentagende gange blev overrumplet af Panthers’ defensive ditto. Det betød bl.a., at Murray aldrig fandt ind i en rytme, mens Kenyan Drake forblev anonym med sølle 35 løbede yards på 13 forsøg. Cardinals’ angreb leverede kun 31 yards pr. angrebsserie (i gennemsnit) mod Panthers, hvilket er en bekymrende statistik. Det bliver interessant at se, om Cardinals’ angreb kan genfinde og vedholde det høje niveau, som vi så i de første to spillerunder, eller om vi har overvurderet deres styrke i år?
– Nicholas Jørgensen
Houston Texans – Minnesota Vikings (23-31)
Texans: Alle likvide midler er brugt uden noget resultat
McNair-familien, der ejer Texans, kiggede på årets regnskab og fik simpelthen nok. De har brugt over 1,5 milliarder kroner bare på lønninger til spillerne i år, hvilket er klart flest i ligaen. De havde ikke noget førsterundevalg sidste år, og har ikke noget første- eller andenrundevalg i 2021 grundet Tunsil-handlen med Dolphins. Houston Texans satsede simpelthen hele butikken for at kunne kæmpe med om en Super Bowl. Resultatet er nul sejre og en position, der ligger langt væk fra slutspillet. Selvom Bill O’Brien faktisk har en del divisionssejre på CV’et var der i sidste ende for mange hovedløse beslutninger til at Texans som organisation kunne forsvare dem. De har ingen sejre, ingen nævneværdige draftpicks, intet plads på lønloftet og ingen DeAndre Hopkins. Alt sammen Bill O’Brien’s ansvar.
Vikings: Ren kamp fra Vikings gav sejren
De lilla drenge spillede en rigtig fin kamp over hele linjen. Kirk Cousins var effektiv, forsvaret holdte Texans til 23 point og skabte en turnover, mens kicker Dan Bailey kun missede et enkelt 55-yard field goal ud af ialt seks pointgivende spark. Derudover spillede Dalvin Cook fremragende med 130 yards og to TDs, og angrebet som helhed begik ingen graverende fejl. Det er en opskrift på sejr for Vikings, der nu er på tavlen i 2020-sæsonen. Vi er stadig tre måneder fra slutspillet og alt kan ske endnu, hvorfor Vikings fastholder håbet om et godt resultat i denne sæson.
-Victor Ostenfeld
Los Angeles Rams – New York Giants (17-9)
Los Angeles Rams: Forsvaret udnyttede Giants’ svage offensive linje
Det er et mirakel, hvis Daniel Jones kommer helskinnet igennem 2020. Los Angeles Rams’ forsvar udnyttede alle de gaver, som Giants’ offensive linje forærede dem, hvortil Rams leverede fem sacks og ramte Jones yderligere ni gange (QB Hits, red.). Derudover leverede Rams’ forsvar 10 tacklinger for tabte yards. Selvom det var en ulige duel, må det være opmuntrende for Sean McVay, at forsvaret stadigvæk magter at være kampafgørende, når angrebet slet ikke rammer dagen – som det var tilfældet mod Giants.
New York Giants: Løbeforsvaret kæmpede bravt
Et af de få lyspunkter for New York Giants er forsvarets evne til at stoppe modstandernes løbespil. I opgøret mod Los Angeles Rams formåede Giants’ forsvar at holde Sean McVays angreb til 58 yards på 23 forsøg, hvilket blot er 2,5 yards pr. løb. Særligt den nytilkomne linebacker Blake Martinez, linjespiller Dexter Lawrence og linebacker Kyler Fackrell leverede fine præstationer med adskillige tacklinger bag den offensive linje. Uden et velfungerende løbeangreb var det op til Jared Goff at vinde kampen for L.A. – og det var kun med nød og næppe, at han lykkedes med det.
– Nicholas Jørgensen
Kansas City Chiefs – New England Patriots (26-10)
Chiefs: Kelechi Osemele har været en gevinst
Da doktor Laurent Duvernay-Tardif inden sæsonen valgt at sidde over pga. Covid-19, hentede Chiefs den erfarne guard Kelechi Osemele ind til at lukke hullet, og det har lignet en god idé. Osemele, der for nogle år tilbage var en top guard i ligaen, har været en stærk tilføjelse til angrebet, og han har lagt et par skadesplagede og svingende sæsoner bag sig. Han havde lidt problemer mod Chargers i uge to, men i de tre andre kampe har han kun én gang tilladt pres på Mahomes. I løbespillet har han konsekvent været dygtig og har brugt sin enorme styrke til at bane vejen for Chiefs’ runningbacks. Baseret på de første fire uger har han i hvert fald ikke været en svækkelse på Chiefs’ linje.
Patriots: Michael Onwenu er et bæst
Alle danskere havde håbet på, at Hjalte Froholdt ville få chancen, da Patriots’ center David Andrews blev skadet. Patriots valgte dog at gå med rookie Michael Onwenu, og det ligner det helt rigtige valgt. Den store guard har ganske enkelt været et bæst i sine første to kampe for Patriots. Onwenu er en ekstremt stærk gut, og han har bare flyttet folk i løbespillet, som det passede ham. Derudover har han gjort det overraskende godt i kastespillet, og han har kun én gang tilladt pres på Patriots’ quarterbacks. Onwenu var blot et sjetterundevalg i årets draft, men han ligner et kæmpe steal. Hold da op, hvor har han været god i sine første to starter.
– Teis Joranger
Las Vegas Raiders – Buffalo Bills (23-30)
Raiders: Cory Littleton har skuffet fælt
Las Vegas Raiders endte med et nederlag til formstærke Buffalo Bills og den voldsomt forbedrede Josh Allen. Raiders’ forsvar så i fjor ukampdygtigt ud, og linebacker Cory Littleton skulle have rettet op på det, men leverede endnu en skuffende præstation. Fra at have været en af ligaens mest sikre tacklende spillere og en af de bedste linebackere i opdækning, så ser det i år helt anderledes ud, og det var igen tilfældet mod Bills. Buffalos løbespil var velfungerende, og der var flere missede tacklinger fra den nye Raiders-linebacker. Han blev ikke kastet tynd i angrebsspillet, men var ikke den allestedsnærværende maskine, han var i fjor. Flere spil over midten ville Littleton have stoppet i fjor, men nu reagerer han i stedet for at agere. Det er ikke et godt tegn for Las Vegas, der har ambitioner om slutspillet i år.
Bills: Den defensive linje leverede en flot præstation
Buffalo har i øjeblikket et af ligaens mest underholdende angreb, men dele af forsvaret leverede godt spil i sejren over Raiders. Holdets defensive linje har ikke en funklende stjerne som en Bosa-bror eller JJ Watt, men bredden er strålende. Holdet endte med hele 18 presures på Derek Carr, der trods skader stadig har en fin offensiv linje. Vernon Butler og Mario Addison var de mest iøjnefaldende spillere, begge er kommet til fra Carolina Panthers. Derudover leverede en anden free agency-tilføjelse, nemlig Quintton Jefferson der kom til fra Seattle, et af holdet to sacks og forcerede i samme ombæring en fumble. Raiders havde heller ikke meget tur i den i løbetspillet, hvor Vernon Butler også udmærkede sig i opgøret med flere gode aktioner.
– Jacob Graversen
San Francisco 49ers – Philadelphia Eagles (20-25)
49ers: Obligatorisk “George Kittle er vild”-skriv
Det er svært at konkludere alt for meget på 49ers lige nu, da de har så mange skader, at alt hvad de foretager sig næsten kommer med et “men”. En ting kan vi dog konkludere ovenpå Eagles-kampen, og det er, at George Kittle er fuldstændig forrygende. Ikke at vi ikke vidste det i forvejen, men det er altid rart at blive mindet om, hvor gode nogle af ligaens bedste spillere er. Og det er også vigtigt at anerkende stjerner, når de præsterer på deres tårnhøje niveau. Så venter vi bare på, at resten af 49ers-holdet bliver mere skadesfri, så holdet igen rigtigt kan udfolde sig.
Eagles: Endelig fremgang hos Wentz
Der er stadig masser af ting at arbejde med hos Eagles, men der var fremgang at spore mod 49ers. Mest af alt var der lidt fremgang hos holdets quarterback Carson Wentz. Han var på ingen måde god, men han var langt fra lige så dårlig som i de første tre kampe. Set over hele kampen var flowet i angrebet lidt bedre, og det virkede til, at Doug Pederson havde skåret angrebet en del ind til benet for at forsøge at få nogle få ting til at fungere. Forhåbentligt kan kampen bruges som et udgangspunkt, som Pederson og Wentz kan bygge videre på, så Wentz igen kan finde sit topniveau.
– Teis Joranger
Green Bay Packers – Atlanta Falcons (30-16)
Packers: Split backs-angrebet var smukt
Green Bays to bedste, og eneste stabile, receivere var ude af Monday Night-opgøret, men det var intet problem. Med Davante Adams og Allan Lazard på bænken skiftede holdet til et runningback-fokuseret angreb, flere spil involverede hele tre runningbacks, men den hyppigste formation inkluderede både Jamaal Williams og Aaron Jones i en såkaldt split back lineup. De to spillere stillede op på hver side af quarterbacken, og forsvaret kunne aldrig vide sig sikre på, hvem der kom til at løbe med bolden. Derudover kombinerede Matt LaFleur formationen med en masse bevægelse. Aaron Jones eller Jamaal Williams blev flere gange sendt ud som receiver, hvor de endte løbe en rute eller kom tilbage, hvilket åbnede muligheden for et sweep-løb. Det var forbandet smukt at se Aaron Rodgers styre det play-action tunge angreb på imponerende effektiv vis. Williams førte holdet an med otte grebne bolde for 95 yards. Samlet set producerede holdets runningbacks 225 af holdets 403 yards.
Falcons: Alt for mange opdækningsfejl var pinligt
For første gang i et par uger endte Atlanta ikke med at pisse en tilsyneladende sikker sejr væk, men det betød ikke, at holdet ikke kunne levere pinlige højdepunkter. Falcons’ forsvar fik bedre fat i sidste halvdel af sidste sæson, men den tendens har bestemt ikke genfundet sig i indeværende sæson. Trods Packers stillede op nærmest uden receivere, så kastede Aaron Rodgers fire touchdowns, og på tre af dem formåede forsvaret for alvor a jokke i spinaten. De to første scoringer fra hjemmeholdet var der enten tale om manglende kommunikation eller manglende spilforståelse, hvilket førte til to helt frie spillere i EndZone. Det værste moment kom dog senere i kampen, hvor tight end Robert Tonyan på det groveste bliver tacklet ved line of scrimmage i et desperat forsøg på at stoppe ham. Alligevel ender han med at score touchdown. Atlanta er så skidt kørende, at de ikke engang kan fejle effektivt.
– Jacob Graversen
