Ben Roethlisberger er done. Trevon Diggs ligner en stjerne hos Cowboys. Lillebror LaFleur har ikke imponeret hos Jets. Det er nogle af de tanker, som Gul Kluds skribenter gjorde sig ovenpå anden spillerunde af sæsonen.
Tredje runde er færdigspillet, og den bød som altid på en masse drama og fantastisk underholdning.
Gul Kluds skribenter sætter her fokus på en tanke til alle 32 hold og deres tredje præstation i 2021-sæsonen. Du kan læse både om erfarne quarterbacks, unge rookies, ringe offensive linjer og meget andet.
Carolina Panthers – Houston Texans (24-9)
Texans: Den defensive linje var med til at skabe kampen
Det blev ikke til sejr for Houston Texans, og kampen var ej heller specielt pæn, men holdet fortsætter med at levere små overraskelser. Denne gang var det den defensive linje, som leverede en solid og helstøbt indsats. Naturligvis måtte Panthers tidligt i kampen sige farvel til superstjernen Christian McCaffrey, men selv med ham på banen, var det hårde yards, som Carolinas runningback skulle arbejde for. Det var dog i kastespillet, at spillere som Ross Blacklock, Jonathan Greenard og Charles Omenihu udmærkede sig. Texans endte med hele 25 quarterback pressures, to sacks og to forcerede fumbles. Specielt Greenard gjorde sig positivt bemærket og var med til at presse Darnold ud i svære positioner og hårde kast. Forinden sæsonen så det ud til, at Houston kunne have en af ligaens svagere defensive linjer, men kæden har leveret i flere af kampene indtil nu.
Panthers: Darnolds atletiske evner er fortsat undervurderede
Quarterback Sam Darnold har fået nyt liv i North Carolina. Han er sluppet væk fra Adam Gase og den dysfunktionelle Jets-organisation, der har gjort livet svært for mange spillere. Det er blevet til tre sejre i de tre første kampe for Darnold og Panthers, og selv om der har været mange forbedringer, så er der en konstant fra Jets-tiden: Darnold er en dygtig atlet. Den unge quarterback viste flere gange fremragende eksempler på, at man ikke skal skue hunden på hårene. Darnold scorede to løbetouchdowns i kampen og var skaffede fire første downs med benene. Panters-styrmanden havde de fleste af sine gode kast, når han kom ud af lommen, hvad enten det var på baggrund af pres fra Houstons forsvar eller designede bootlegs. Selv i bevægelse leverede han selvsikre og præcise kast. Quarterbacken viste dog også tegn på uopmærksomhed i lommen og manglende boldsikkerhed med to fumbles, men det gode opvejede for tredje uge i træk for det dårlige.
Baltimore Ravens- Detroit Lions (19-17)
Detroit Lions: Forsvaret viste tænder
Detroit Lions var snublende tæt på at stjæle sejren fra forhåndsfavoritterne Baltimore Ravens. Det var især forsvarets defensive linje og linebackers fortjeneste, som begrænsede Greg Romans rekordsættende løbeangreb til relativt få 116 yards. Okwara-brødrene (Romeo og Julian) lykkedes særdeles godt med at kontrollere ydersiderne, hvilket begrænsede Lamar Jacksons muligheder for at stikke afsted. De to kombinerede også for 10 pressures, hvortil Jackson sjældent havde et øjebliks stilhed i anden halvleg.
Baltimore Ravens: Justin Tucker hører til i Canton
Justin Tucker er ved at udvikle sig til Detroit Lions’ ubestridte AFC-nemesis. For otte år siden scorede Tucker samtlige 18 point, da Ravens vandt 18-16 i Detroit – deriblandt et kampafgørende 61 yard-langt field goal. Historien gentog sig i tredje spillerunde, da Tucker satte en ny NFL-rekord ved at ramme et 66 yard-langt field goal, som afgjorde kampen til Baltimore Ravens’ fordel. Siden 2016 har Justin Tucker ramt på 90,6 pct. af alle sine spark – derunder 26 af 32 spark på mere end 50 yards. Det er uhyggeligt effektivt, og med weekendens rekordsættende spark in mente har Tucker utvivlsomt sikret sig en plads i Hall of Fame, når han en dag hænger støvlerne på hylden.
– Nicholas Jørgensen
New Orleans Saints – New England Patriots (28-13)
New Orleans Saints: Forsvaret vinder kampene
Under Drew Brees mange år i New Orleans har klubben været kendt for fantastisk angrebsspil og knap så imponerende niveau på forsvaret. Det har dog ændret sig de seneste år, og nu er der ingen tvivl om, at det er defensiven, der skal sikre sejrene for Saints. Marshon Lattimore og Chauncey Gardner-Johnson missede nederlaget til Panthers i uge to, men mod Patriots var de to defensive backs tilbage igen. Dermed var Saints-forsvaret igen på toppen. Gæsterne lukkede ned for Patriots’ løbespil, holdt Mac Jones fra store spil og allervigtigst; de kreerede turnovers. Det her Saints-forsvar er giftigt. Med fornuftigt angrebsspil af Jameis Winston kan det føre New Orleans i slutspillet.
Patriots: Jonnu Smith havde en rædselsfuld dag
Patriots havde ikke en sjov dag på kontoret mod Saints. Og ingen havde en værre oplevelse end tight end Jonnu Smith, der spillede forfærdeligt. Den dyre nytilføjelse havde minimum tre drops heriblandt et drop, der førte til en pick-six af Saints’ Malcolm Jenkins. Jonnu Smith havde yderligere et drop på et screen pass på tredje down, der ville have ført til en ny første down. Den tidligere Titans-spiller havde ellers leveret to okay præstationer til at indlede sæsonen, men Saints-kampen var et sandt mareridt for ham. Det bliver spændende at se, om Jonnu Smith kan løfte sig hurtigt. For der er brug for det på et Patriots-angreb, der ligesom i 2020 har svært ved at kaste bolden med succes.
– Alexander Paaske
Tennessee Titans – Indianapolis Colts (25-16)
Tennessee Titans: Ola Adeniyi må godt få mere spilletid
Titans var uden free agency-signingen Bud Dupree, men det gjorde ingenting, for andre trådte i den grad til mod Colts’ problematiske offensive linje. En af dem var Ola Adeniyi. Den 24-årige pass rusher kom til Titans i foråret og har været en positiv overraskelse. Mod Colts var han konstant en trussel, og han noterede sig i sidste ende for to sacks, omend det ville have været tre sacks, hvis det ikke var for en penalty. Mike Vrabel må godt give Ola Adeniyi lidt mere spilletid fremadrettet.
Indianapolis Colts: Hvem tager ansvar på den defensive linje?
Der er blevet snakket en del om den offensive linje i Indianapolis, og den har retfærdigvis også været dårlig. Men den defensive linje har heller ikke just været skræmmende. Mod Titans havde den store problemer med at stoppe løbet, hvad end det var Derrick Henry eller quarterback Ryan Tannehill, der løb med bolden. Og så var det heller ikke meget godt pass rush, de kom med. Al-Quadin Muhammad var en af dem, der sprang mest i øjnene som en positiv oplevelse, men ellers var det en tam omgang fra den defensive linje.
– Victor Risager
Cincinnati Bengals – Pittsburgh Steelers (24-19)
Bengals: Ja’Marr Chase har været som håbet
Forlydenderne fra træningslejren var ikke så positive, som man havde håbet, når man vælger en spiller i top 5 af draften, og Ja’Marr Chase så også ganske skidt ud i pre season. I de første tre kampe har Chase dog lagt træningskampene bag sig, og han har leveret dét, som Bengals havde håbet på. Han har stadig masser at arbejde på, men han har leveret store spil og en ekstra dimension til Bengals-angrebet. Hans kombination af fart og fysik har gjort ham i stand til især at vinde dybt, hvilket han også gjorde i college. I alt har han grebet 11 bolde for 220 yards og fire touchdowns, og han snitter imponerende 20 yards pr. reception. Det er en super god start, og det gør ham til et våben, der kan bruges dybt, mens han arbejder på sine evner som ruteløber, så han i endnu højere grad kan blive en stjernereceiver.
Steelers: Big Ben er done. Helt og aldeles done
Man kan pege på en tvivlsom offensiv linje. Man kan pege på dårlig playcalling. Man kan pege på et forsvar uden dets største profil og så videre. Men uanset om forholdene for Big Ben er ringe, så ligner han bare ikke en startende NFL-quarterback længere. Tendenserne var der i 2020, men der var også gode kampe. Desværre er han bare startet endnu værre i 2021, og hans præcision er bare ikke god nok. Og det gælder både på korte og lange kast. Der er bare ikke det nødvendige saft og kraft i den højrearm, og det er svært at forestille sig, at det pludselig skulle dukke op resten af året. Dermed ikke sagt, at det ikke kan blive bedre, hvis den offensive linje og playcalling forbedrer sig. Angrebet vil bare være aldeles begrænset med Ben Roethlisberger som quarterback. Og Steelers har næppe en bedre løsning i Mason Rudolph eller Dwayne Haskins. Steelers satsede alt på Big Ben i år, og den taktik ser helt horribel ud nu (hvilket den også gjorde i foråret, hvis du spørger mig).
– Teis Joranger
Chicago Bears – Cleveland Browns (6-26)
Chicago Bears: Simpelthen for dårligt af Matt Nagy og co.
I alt havde Bears en passing yard. Justin Fields ramte på 6 ud af 20 kast for 68 yards, men blev også sacket for i alt 67 yards. Dermed endte kastespillet reelt kun med en positiv yard. Og en stor del af skylden skal tilskrives den offensive stab. De havde ikke en plan med Fields, og de gav ham stort set ingen nemme kast – end ikke da han blev presset stort set på hvert spil. Hans løbeevner blev heller ikke udnyttet. Det er ganske enkelt for dårligt, at de ikke formår at sætte den unge quarterback i bedre situationer.
Cleveland Browns: Ligaens bedste løbeduo
Det kan siges ganske enkelt: Browns har ligaens bedste duo på running back med Kareem Hunt og Nick Chubb. De løb tilsammen for over 160 yards på 32 løb, og de var ustoppelige mod Bears. En del af æren skal selvsagt tilskrives den offensive linje, men de to runningbacks er også fantastiske at se på.
Los Angeles Chargers – Kansas City Chiefs (30-24)
Los Angeles Chargers: Mike Williams er ved at indfri sit potentiale
Los Angeles Chargers har ikke sluppet for kritik, da de valgte receiver Mike Williams med det syvende valg i draften i 2017. Nok var han talentfuld, men efter karrieren startede i typisk Chargers-stil med skader og lidt skuffende præstationer, endte det med, at holdet ikke har aktiveret optionen i receiverens kontrakt. 2021 er dog startet lovende for den eksplosive angrebsspiller, der med sine syv grebne bolde, 122 yards og to scoringer var instrumental i sejren over divisionsrivalerne fra Chiefs. Williams havde et par tabte bolde, men var gennemgående glimrende kampen igennem. Den 26-årige receiver har bygget på sit spil og blevet en mere raffineret ruteløber. Tidligere i karrieren var han primært en dyb trussel, men mod Chiefs beviste han flere gange, at han har lært af sin klubkollega Keenan Allen og nu er blevet langt mere brugbar i det korte og mellemlange spil. Chargers’ angreb har ikke været fejlfri i starten, men med Allen og Williams i topform, kan holdet nå langt.
Kansas City Chiefs: Kansas’ offensive linje er ikke færdigbagt
Der var store forventninger til den offensive linje i Kansas City, efter holdet har skiftet massivt ud efter enheden blev ydmyget i Super Bowl-nederlaget til Tampa. Det har også betydet, at linjen nu er voldsom ung, blandt andet med en rookie på center og højre guard, samt en andetårsspiller, der sad ude i hele 2020 på højre tackle. Den del af linjen havde en hård dag i nederalget til Chargers. Specielt Lucas Niang og Trey Smith måtte se sig slået af Joey Bosa og Jerry Tillery flere gange i løbet af dagen, og Mahomes var ofte under pres. Bosa endte faktisk med hele 10 pressures ifølge Pro Football Focus, Smith og Niang tillod syv af disse. Linjen leverede dog ganske fine blokeringer i løbespillet, men da det brændte på og holdet for alvor skulle kaste, så fejlede det for de store drenge foran. Har Chiefs forhåbninger om at hævne sidste års nederlag i februar, så skal der en hurtig modningsproces til.
– Jacob Graversen
Washington Football Team – Buffalo Bills (21-43)
Washington Football Team: Ét lyspunkt på skuffende defensive linje
Chase Young, Jonathan Allen, Daron Payne, Montez Sweat. Ja, det er prominente navne på den defensive linje for Football Team, men det var måske den mindst prominente af de fire, der imponerede mest mod Buffalo: Nemlig Daron Payne. Den 24-årige defensive tackle buldrede igennem hele kampen og var en af de eneste, der kunne presse Josh Allen. Men ellers er der grund til panderynker hos cheftræner Ron Rivera og defensive coordinator Jack Del Rio, for resten af den defensive linje var særdeles skuffende og fik stort set ikke skabt noget kampen igennem. Det er et problem for forsvaret, hvor netop linjen var udset som en kæmpe styrke.
Buffalo Bills: Josh Allen lignede 2020-versionen igen
Josh Allen spillede som en MVP-kandidat i 2020, efter at starten på karrieren havde været lidt mere tvivlsom, og mange frygtede, hvordan han ville se ud i 2021. Især efter to halvskuffende præstationer i de første kampe, var der igen tvivl om quarterbackens reelle niveau. Men så stemplede han da for alvor ind mod Washington! Josh Allen lignede 2020-versionen igen: Han ramte på 32 af 43 kast for 358 yards og fire touchdowns – og så løb han endda også for et touchdowns. Ligeså imponerende var det, at hans beslutninger stort set altid var gode, og at han bevægede sig godt i lommen for at undgå pres. Sikke en kamp.
– Victor Risager
Atlanta Falcons – New York Giants (17-14)
Atlanta Falcons: Cordarelle Patterson er åbenbart Falcons’ bedste våben
Okay, det er måske sat lidt på spidsen, men hold nu op, hvor spiller Cordarelle Patterson godt i øjeblikket! Mod New York var han den mest effektive spiller i kastespillet for Falcons, da han noterede sig for seks receptions for 82 yards. Samtidig løb han for 20 yards. Ugen forinden diskede han også op med 11 løbne yards, 58 grebne yards samt et touchdown. Den 30-årige receiver/running back/returner ligner en spiller, der har en stor og vigtig rolle at spille hos Falcons’ angreb.
New York Giants: Hvor lang snor får Jason Garett?
Giants har endnu ikke vundet i denne sæson, og søndag indkasserede de et nyt skuffende nederlag til Atlanta Falcons. Og her så man nogle af de problemer, angrebet med offensiv koordinator Jason Garrett har haft i denne sæson. Der er ganske enkelt en masse uforståelige ting ved spilkaldene. Giants havde eksempelvis succes med at lade Daniel Jones løbe bolden mod Washington – noget, der var som helt slette fra gameplanen mod Football Team. Der var også uforståeligt mange korte og mellemkorte kast i stedet for at lade Daniel Jones angribe en shaky Falcons-bagkæde. Det endte som bekendt også i en skuffelse, da de kun scorede 14 point mod Falcons, der vel at mærke havde tilladt godt 80 point over de to første runder. Og pilen peger altså mod Jason Garrett, for disse problemer er ikke nye – de var der også i sidste sæson.
– Victor Risager
Arizona Cardinals – Jacksonville Jaguars (31-19)
Arizona Cardinals: Receiverkorpset er mere end DeAndre Hopkins
Arizona Cardinals’ bedste receiver hedder DeAndre Hopkins. Det er der – forhåbentlig – ingen, der vil indvende noget imod. Men sidste år havde de det problem, at de udover Hopkins ikke fik meget produktivitet fra deres receiverkorps. Noget tyder på, at det nu har ændret sig. I hvert fald var både AJ Green og Christian Kirk på pletten mod Jaguars, mens Hopkins havde en halvdårlig kamp og var småskadet. Både Green og Kirk greb for over 100 yards og havde flere imponerende plays, så Kyler Murray kan trygt fordele boldene til sine forskellige receivere fremover.
Jacksonville Jaguars: Der skal mere ud af de pass rushere
Jaguars har investeret heftigt i pass rushere i de seneste års draft med valgene af K’Lavon Chaisson og Josh Allen, men imod Cardinals var de begge skuffende. Og det var reserverne desuden også. De noterede sig ikke få et sack, og ifølge PFF havde de blot et “hit” på Kyler Murray. Det er ikke godt nok. Især K’Lavon Chaissons start i NFL, siden han blev valgt i første runde sidste år, har været en skuffelse. Han skal forbedre sig, hvis han ikke skal ende som et gedigent flop.
– Victor Risager
Denver Broncos- New York Jets (26-0)
Denver Broncos: Effektive “Teddy Two Gloves“
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der var flere hos Gul Klud, inkl. undertegnet, som mente, at det var at spille lige lovligt sikkert, da Denver hentede Teddy Bridgewater i Carolina. Det er stadig et sikkert kort, men måske var det også den helt rigtige spiller for Denver i år. For Teddy har set god ud i sæsonens to første kampe, og det gjorde han også mod Jets. Her ramte han på 19/25 forsøg og snittede 9,4 per grebet bold. Men mere imponerende er det, at Bridgewater er en top 10 quarterback på flere vigtige parametre. For sæsonen snitter han 8,6 yards per grebet bold, hvilket er mere end en yard bedre end hans hidtige rekord. Derudover er han den femte mest effektive quarterback målt på DVOA, kun overgået af Matthew Stafford, Tyrod Taylor, Russell Wilson og Patrick Mahomes. En af grundene er hans gode kemi med Tim Patrick, der også bøllede et dårligt Jets-mandskab. Broncos har dog haft ligaens måske nemmeste startprogram, hvor de har mødt de tre nok ringeste hold i år i Giants, Jaguars og så Jets, så Teddy skal stadig bevise, at han kan følge med, når der er pres på scoringstavlen. Kan han det, så bliver Broncos et irriterende bekendskab i resten af sæsonen for alle andre end Broncos-fans.
Jets: Lillebror LaFleur har fået en skidt start
Efter weekendens kamp mod Broncos begyndte Twitter allerede at snakke om at fyre Jets offensive koordinator Mike LaFleur. Lillebroren til Packers’ cheftræner Matt LaFleur har fået en skidt start. Kun to touchdowns i de to første kampe og imod Broncos endte en ganske forfærdelig offensiv indsats i et æg. 0 point scorede Jets og det var ikke så underligt.
Angrebet snittede tre yards per kast og formåede kun at samle sølle 162 yards samlet offense sammen. Det virker til, at LaFleur er gået med fugle-tilgangen og har kylet Zach Wilson ud af redden og så satset på, at han lærer at flyve undervejs. Der bliver ikke gjort meget for at hjælpe ham og det er tydeligt, at Wilson slet ikke er vant til at agere under pres, hvilket han er nødt til, så længe Jets’ offensive linje spiller så usikkert.
LaFleur har skuffet mig, men det er dog for tidligt at snakke fyring, så der skal Twitterskaren lige slukke blusset under kedlen, vi er trods alt kun i uge tre. Men jeg tror, at Jets går en hård sæson i møde, og skal det ændres, skal den 34-årige offensive koordinator oppe sit niveau og hjælpe sine unge talenter.
– Anders Kaltoft
Miami Dolphins – Las Vegas Raiders (28-31)
Miami Dolphins: Mangler en quarterback
Ja, de har Tua og ja, han er skadet, men derfor mener jeg stadig, at Dolphins ville være meget bedre tjent med en ny quarterback, der passer til mandskabet omkring ham. Brissett er i hvertfald ikke løsningen. Forsvaret lignede ellers sidste års udgave i store dele af kampen, bl.a. med en 85-yard interception returneret for et touchdown af Elandon Roberts tidligt i kampen. Så forsvaret spillede egentlig fint. Angrebet var også produktivt på jorden og i luften førte top 10-valget Jaylen Waddle holdet med 12 grebne bolde. Men det var for sølle 58 yards. Man drafter ikke en hurtig bæver som ham i top 10 for at snitte 4,8 yards per grebet bold. Det er simpelthen for ringe. En af grundene er selvfølgelig den ringe offensive linje, som vi nævnte i sidste uge, men en anden er, at man har et gruppe af quarterbacks, der bare ikke er store trusler dybt, og det er så synd. For Dolphins er smattet til med hurtige banditter på receiver, men kan bare ikke få det udnyttet. Dolphins bør, i mine øjne, kigge sig om efter en ny quarterback til næste sæson, som ikke hedder Tua Tagovailoa eller Jacoby Brisset… eller for den sags skyld Deshaun Watson.
Las Vegas Raiders: Er Gruden undervurderet som spilkalder?
Raiders har været en af sæsonens største positive overraskelser. De er 3-0, selvom to af sejrene er kommet efter overtid, deres forsvar er ikke elendigt, men frem for alt har angrebet været virkelig underholdende. Her bør Gruden få masser af kredit for han har designet og kalder et rigtig godt angreb. Han ser ud til at have fået et godt samarbejde med Derek Carr, der fordeler bolden glimrende til holdets fire primære trusler i Darren Waller, Henry Ruggs, Hunter Renfrow og Bryan Edwards. Alle fire er dybt forskellige spillertyper, men de giver også Gruden en pokkers masse knapper at spille på, så efter at have gjort grin med Gruden i snart fire år, skal jeg så til at æde min hat og kalde ham en af ligaens bedste spilkaldere? Det ser sådan ud nu. Lad os lige se, om han undgår sin typiske samling af nederlag efter Thanksgiving. Men for pokker hvor har Raiders været sjove at se i år.
Seattle Seahawks – Minnesota Vikings (17-30)
Seattle Seahawks: Bagkæden har været forfærdelig
For anden uge i streg led Seattle Seahawks et skidt nederlag efter en velspillet første halvleg angrebsmæssigt. For anden uge i streg var det blandt andet grundet en væsentlig nedgang i kadence for Russell Wilson og co., men hvad værre er, så kom forsvaret aldrig i gear. Specielt holdets defensive backs har været umådeligt skuffende i denne sæson. Som enhed tillod de Kirk Cousins at ramme på næsten 80% af sine kast og producere mere end 320 yards. Der var simpelthen alt for blød opdækning og for meget miskommunikation. 19 af Cousins’ 30 completions gik for en ny første down, og både Jefferson, Thielen og tight end Tyler Conklin havde et væld af catches, hvor de var i oceaner af plads midt i forsvaret. Tre Flowers og DJ Reed fejlede i opdækning, Quandre Diggs missede igen kritiske tacklinger, og Jamal Adams er langt fra den dynamiske playmaker, han var i den forgangne sæson. Der mangler en massiv kollektiv opstramning for en enhed, der startede skidt i 2020, men fik gang i spillet, da sæsonen skred frem.
Minnesota Vikings: Alexander Matthison elsker at spille mod Seahawks
Minnesota var uden en af deres største profiler, da runningback Dalvin Cook måtte sidde over grundet en skade. Det gjorde det let for Seahawks, ikke? Nope, Alexander Matthison havde for andet år i streg en fremragende dag mod Pete Carrolls tropper. Runningbacken scorede ikke i kampen, men producerede 171 yards, hvoraf 112 af disse kom gennem løbespillet. Matthison læste sine blokeringer godt og udviste gentagne gange hurtige og korrekte beslutninger, når han satte turbo på gennem den offensive linje. Den unge angrebsspiller havde en meget lignende dag mod Seattle i fjor, hvor han også løb for 112 yards, da Cook udgik med en skade. I år blev det dog til sejr for vikingerne fra det kolde NFC North. Matthison har kun to gange rundet 70 løbeyards i sin NFL-karriere, begge gange kom mod Seattle.
– Jacob Graversen
Tampa Bay Buccaneers – Los Angeles Rams (24-34)
Los Angeles Rams: Sean McVay og Matthew Stafford sendte et ubestrideligt signal til resten af ligaen
Los Angeles Rams’ knusende sejr over de forsvarende mestre var rundens mest imponerende holdpræstation. Kampen illustrerede udviklingen i Rams’ angreb, siden Matthew Stafford har overtaget tøjlerne fra Jared Goff. Tidligere var Rams-angrebet bundet op på konstante og effektive play action-spil, men med Staffords evner og intelligens kan Sean McVay variere spillet anderledes. I dette opgør spredte McVay sine receivere bredt ud og Matthew Stafford kvitterede ved at ramme på 24 af 35 kast fra ’shotgun’ med 309 yards og fire touchdowns som følge. Sejren var et ubestrideligt signal til resten af ligaen om, at Los Angeles Rams skal tages alvorligt i mesterskabsduellen.
Tampa Bay Buccaneers: Den offensive linje blev sendt til tælling
Hvis du skal slå Tom Brady, er du nødt til at lykkes med at fratage ham muligheden for at træde op i lommen. Og det skal jeg love for, at Aaron Donald og resten af Los Angeles Rams’ defensive linje lykkedes med i tredje spillerunde. Ellers træfsikre spillere såsom Ali Marpet, Ryan Jensen og Alex Cappa blev sendt til tælling og tillod 15 ’pressures’ gennem midten, hvilket bidrog til, at Tom Brady tog tre sacks og manglede det sidste i kampafgørende situationer. Alligevel skal vi slå koldt vand i blodet. Buccaneers manglede flere centrale forsvarsspillere i opgøret, hvilket bidrog til, at Matthew Stafford kunne sætte 34 point på tavlen. Tampa Bay Buccaneers bør alt andet lige stadigvæk være favoritter til at hjemtage første seed i NFC.
– Nicholas Jørgensen
Green Bay Packers – San Francisco 49ers (30-28)
Green Bay Packers: Aaron Rodgers leverer, når det gælder
25 yards. Spike. 17 yards. Spike. Field goal. Sejr.
Green Bay Packers var på tærsklen til at smide en sikker sejr mod San Francisco 49ers og starte sæsonen 1-2, men Aaron Rodgers ville det anderledes. Bagud 27-28 med 37 sekunder tilbage og ingen timeouts så det tæt på umuligt ud for ostehovederne. Men så leverede A-Rod en MVP-værdig angrebsserie med to lange completions til Davante Adams, der gav kicker Mason Crosby et overkommeligt field goal for at vinde kampen. Det gjorde han, og Rodgers kunne fortjent juble:
San Francisco 49ers: Mere Kittle, tak!
George Kittle missede størstedelen af 2020-sæsonen med en skade. Før skaden var den stærke tight end den bedste og måske vigtigste spiller på 49ers’ angreb, men sådan har det ikke virket i denne sæson. Kittle har været tæt på usynlig i kastespillet i de to første kampe i denne sæson, men mod Packers fik vi endelig en smagsprøve på den gode gamle dominerende George Kittle. 49ers-spilleren hev syv bolde ind for 92 yards, og specielt hans 39 yard-reception i slutningen af fjerde quarter, hvor han både brugte sin fremragende fart og fysik til at vriste sig fri af forsvaret, var imponerende. Det er muligt, at Kyle Shanahan bevidst ikke har villet belaste Kittle for meget, men når du har så dygtig en spiller, så skal han involveres så meget som muligt. For 49ers’ skyld håber jeg, at vi får meget mere George Kittle at se i resten af sæsonen.
– Alexander Paaske
Philadelphia Eagles – Dallas Cowboys (21-41)
Philadelphia Eagles: Darius Slay blev brændt
Darius Slay kom til Eagles med et ry som en af de bedste cornerbacks i NFL, men hidtil har præstationer i Philadelphia ikke levet op til det ry. Cornerbacken havde endnu en svær kamp mod Dallas natten til tirsdag, hvor han tillod seks receptions og to touchdowns. Især på Cedrick Wilsons touchdown så den 30-årige cornerback ikke for godt ud, og der var tilsyneladende dårlig kommunikation på forsvaret, omend han også stod i en svær situation. Det kan han gøre bedre.
Dallas Cowboys: Trevon Diggs ligner en stjerne
Vi fortsætter med at kigge lidt på cornerbacks, for Trevon Diggs havde endnu en monsterkamp mod Eagles. Den unge cornerback, der blev valgt i anden runde af draften sidste år, er ved at udvikle sig til en sand profil på det her Cowboys-forsvar. I mandagens kamp lavede han endnu en interception – så han nu har tre i tre kampe – mens han også kom i vejen for en del og dækkede solidt op. Det var blandt andet takket være ham, at receiver DeVonta Smith havde en stille kamp for Philadelphia.
– Victor Risager
