
Matthew Stafford havde kun et år tilbage af sin nuværende kontrakt. Der er nu lagt et ekstra år på, så quarterbacken først stopper om to år.
Los Angeles Rams og Matthew Stafford er blevet enige om en et-årig kontraktforlængelse, som holder Stafford i byen til og med 2027-sæsonen. Et ekstra år kommer til at koste Rams 55 millioner dollars, men sikrer dem en MVP bag center.
Timingen bag forlængelselsen er dog en smule pudsig, eftersom Rams I den netop overståede draft brugte deres førsterundevalg på quarterback Ty Simpson, som dermed er udpeget som arvtager til netop Stafford.
Med kontraktforlængelsen til Stafford kommer de to til at dele quarterbacktræner i de kommende to år, og kontraktens størrelse kunne da godt indikere, at Stafford er tiltænkt en større rolle end blot “mentor”.
Stafford kom til Rams i 2021 efter 12 sæsoner hos Detroit Lions. I hans første sæson hos holdet vandt han Super Bowl, mens han i 2025 vandt titlen som Most Valuable Player efter at have ført ligaen i antallet af kastede yards og kastede touchdowns.








