Tom Brady er stadig genial, Trevor Lawrence har brug for hjælp, Von Miller er tilbage og Matthew Stafford fik en drømmedebut. Det er blot nogle af ugens tanker fra de 16 kampe.

Så fik vi endelig skudt gang i 2021-sæsonen. Der var som altid masser af overraskelser, skuffelser og nye profiler.

Gul Kluds skribenter sætter her fokus på en tanke til alle 32 hold og deres første præstation i 2021-sæsonen. Du kan læse både om erfarne quarterbacks, unge rookies, gode gameplaner, ringe offensive linjer og behov for nytænkning.

Tampa Bay Buccaneers – Dallas Cowboys (31-29)

Buccaneers: Alder er åbenbart kun et tal
Tom Brady vinder bare hver gang. Ikke bare i NFL, men på en eller anden måde trodser han naturens love og vinder mod .. alderdom? Det var i hvert fald ikke til at se at Tom Brady spiller i sin 22. sæson og at manden lige er fyldt 44 år. Hans arm havde masser af styrke og præcision og han navigerede flot i lommen. Den eneste forklaring er, at han for mange år siden har solgt sin sjæl til djævlen, for intet mennesker burde kunne præstere på så højt et niveau i NFL, når man er nået 44 år. Ikke engang som punter eller kicker. 

Cowboys: Ingen grund til bekymring
Netop på grund af Bucs’ og Tom Bradys styrke er der heller ingen grund til at bekymre sig som Cowboys fan. Det skulle da lige være løbespillet, hvor Zeke så gennemsnitlig ud, eller den offensive linje, som er ramt af karantæne til Collins. Og så er wide receiver Michael Gallup lige endt på Injured reserve. Og defensive end Randy Gregory er på Covid listen. Spøg til side. Dak Prescott så god ud, og det gør med det samme Cowboys til favoritter i divisionen.

– Nichlas Mohrsen

Houston Texans – Jacksonville Jaguars (37-21)

Houston Texans: Tyrod Taylor og Brandin Cooks løb om hjørner med Jaguars 
Der var ikke mange forventninger til Texans’ angreb uden Deshaun Watson, men takket være Tyrod Taylor og Brandin Cooks gik det nu meget godt i sæsonpremieren. Tyrod Taylor viste sin bevægelighed ofte og ramte på både korte og lange kast. Og når der blev kastet langt, var det som regel mod Brandin Cooks, som var decideret ustoppelig over for CJ Henderson og Shaq Griffin i secondaryen. De kommer til at møde (meget) bedre forsvar, men det var en lovende start for duoen. 

Jacksonville Jaguars: Trevor Lawrence har brug for lidt hjælp  
Trevor Lawrence debuterede i NFL med et nederlag og en ikke vildt imponerende box score: 28 for 51, 332 yards, tre touchdowns og tre interceptions. Men han viste til tider glimt af rigtig flot spil og havde adskillige gode kast, omend nogle af de interceptions langt fra var kønne. Hans holdkammerater gjorde det imidlertid heller ikke nemt for ham. Der var dårligt noget, der kørte for Jaguars: Den offensive linje var hullet som en si, receiverne tabte flere bolde, og forsvaret… ja, forsvaret var virkelig ikke godt, som vi har berørt ovenfor. Trevor Lawrence skal nok blive god, men han har også brug for bedre præstationer omkring sig. 

– Victor Risager

Washington Football Team – Los Angeles Chargers (20-16)

Chargers: The Chargers are charging
Det her angreb er the real deal. Både Keenan Allen og Mike Williams krydsede 80 yards og Justin Herbert fortsætter, hvor han slap. Den offensive linje så uchargersk – altså fornuftig – ud og de 20 point kunne snildt have været flere. Mike Williams og Keenan Allen ligner en ualmindelig farlig duo og så fortsætter Austin Ekeler sit fantastiske eventyr fra undrafted til unbelievable. Baseret på uge 1 har Chargers endelig fundet den rigtige opskrift på angrebet.

Washington: Ærgerligt tab af Fitzpatrick
Desværre for Washington fodboldhold så mistede de Ryan Fitzmagic. De fleste havde glædet sig til at se den underholdende Fitzmagic hos Washington, der har mange spændende brikker på både forsvar og angreb. Nu er han ude i et par måneder, og i hans sted overtager Taylor Heinicke. Heinicke spillede to kampe i sidste sæson og var fænomenal, hvis man spørger PFF. Men han er reserve af en årsag, og der er nok mere magi i Ryan end i Heinicke. Vi må se, om Washington kan holde liv i deres sæson, indtil Fitzmagic er tilbage. Det var btw 4 gang at den regerende offensive (Herbert) og defensive rookie (Young) mødtes i kamp.

– Nichlas Mohrsen

Indianapolis Colts – Seattle Seahawks (16-28)

Colts: Hvor er playmakerne i kastespillet?
Det blev ikke til nogen kæmpesucces for Carson Wentz i sin første grundspilskamp for Indianapolis Colts, men ikke alt var quarterbackens skyld. I opgøret havde Indianapolis flere gange fin succes med at bevæge bolden mod Seattles forsvar, der har en på papiret tynd og uimponerende cornerbackgruppe. Der var dog ingen Colts-spillere, der formåede at gøre meget på egen hånd. Jonathan Taylor og Nyheim Hines var i store dele af sidste sæson de bedste våben Colts havde på angrebet, men da Seattle først kom pænt foran og Indianapolis ikke kunne læne sig op af løbespillet, så skete der ikke meget. Ingen af receiverne gjorde noget på egen hånd, og det samme var tilfældet for tight end-gruppen. Colts mangler TY Hilton, der sidder ude med en skade, og trods spillere som Parris Campbell og Michael Pittman har potentiale, så lignede de ikke spillere, der egenhændigt kommer til at flytte nålen for Colts i år. Det kan blive yderst problematisk

Seahawks: Er det tight endens år i Seattle?
Der har været en masse drama i denne offseason i Seattle omkring angrebets design og filosofi. Russell Wilson har været utilfreds, Pete Carroll har været utilfreds, Brian Schottenheimer blev fyret som offensiv koordinator, og ind kom Shane Waldron  direkte fra divisionsrivalerne Los Angeles Rams. Præcis hvordan Seattles angreb kommer til at se ud går der nok et par uger inden, vi for alvor blive kloge på, men der var lovende tegn i første kamp. Seahawks hentede i free agency tight end Gerald Everett, der også kom til fra Rams. Sammen med Will Dissly var han en vigtig del af den offensive plan. De to tight ends greb tilsammen fem bolde for 57 yards og Everett scorede et touchdown. Begge spillerne blev brugt i kastespillet, i løbespillet og flyttet over hele formationen. Det var tydeligt, at Waldron var glad for at bruge begge spillerne mål i kastespillet, men også som røgslør. Det sker efter et par år, hvor Seattle sjældent har haft holdets tight ends specielt involveret, trods Wilsons forkærlighed for at kaste til positionen. Det bliver værd at holde øje med de kommende uger, hvis modstandernes forsvar igen begynde at få bedre styr på Metcalf og Lockett, som var det tilfældet i sidste halvdel af 2020-sæsonen.

– Jacob Graversen

Carolina Panthers – New York Jets (19-14)

Jets: Jets er bare ringe
Der var en grund til, at Jets drafted som #2 i år, og det er sandsynligvis den samme grund til, at de drafter højt i den kommende draft. De er bare dårlige. Det er selvfølgelig hårdt og forkeret at dømme Zach Wilson på bare en kamp, og sæsonen i år handler mere om hans udvikling, men 3 af NFL.coms forskellige insights fra kampen mod Panthers handlede om Jets’ stime af nederlag. Det viser meget godt, at holdet bare mangler talent mange steder, og der er gang i en længere genopbygning.

Panthers: Er det de rigtige fem på den offensive linje?
I Carolina skal man til at overveje, om man har de rette spillere på den offensive linje. ESPN havde dem rangeret som den (med afstand) dårligste linje i første spillerunde. Sam Darnold var under pres på 42% af sine dropbacks, og det kan koste holdet dyrt, når de møder bedre hold end Jets – Hvilket vil sige resten af sæsonen. Taylor Moton spillede solidt, som altid, men resten af linjen sejlede rundt, og især de to nye investeringer Pat Elflein og Cameron Erving så ringe ud.

– Nichlas Mohrsen

Cincinnati Bengals – Minnesota Vikings (27-24)

Bengals: Fjerde down og Zac Taylor
Det var dramatisk da Vikings og Bengals krydsede klinger- Flere gange sad man med hjertet helt oppe i halsen, og specielt da Zac Taylor valgte at gå på nogle risikable fjerde downs i løbet af kampen. Tre gange sendte Taylor sit angreb på banen på 4. down – 2 af dem blev konverteret og begge gangene var på sidste drive i overtiden. Det sikrede Bengals sæsonens første sejr mod en vigtig rival (i Gul klud regi) og momentum ind i sæsonen. At Taylor går på 4. down er dog ikke noget nyt. Sidste år forsøgte Taylor og Bengals sig på 27 fjerde downs, hvoraf de 19 af dem blev konverteret. 
Det er der kun et hold NOGENSINDE, som har gjort bedre – Bears i 1996. 
Måske han har fat i noget? Det delte vandene blandt Bengalsfans, men jeg synes, at det var fedt. 

Vikings: Bekymrende mange penalties på angrebet
Det var stærkt bekymrende at se Vikings angrebet i første halvleg. Alene på deres første drive skaffede angrebet 4 fejl. Det kan skyldes, at hjemmebane publikummet larmede, det kan skyldes, at Kirk Cousins ikke vil lade sig vaccinere eller noget helt tredje.
Men det skal fikses og det skal fikses hurtigt. I næste uge venter Cardinals og Kyler Murray, og her slipper man ikke afsted med de fejl.

– Nichlas Mohrsen

Tennessee Titans – Arizona Cardinals (13-38)

Cardinals: Chandler Jones is getting PAAID
Det er svært ikke at snakke om Chandler Jones og hans vanvidskamp. 5 sacks og 2 forced fumbles er en vanvittig dag, og det kommer til at koste mange penge at holde på ham. 
Han kom primært igennem på forsvaret højre side, hvor Taylor Lewan havde ansvaret for ham. Han skrev efterfølgende et tweet, hvor han takkede for at blive ydmyget. Når det er sagt, så er DeAndre Hopkins simpelthen bare unfair. Og at tænke sig, at Cardinals fik ham for en skadet runningback og et 2. Rundevalg.

Titans: Skuffende debut for Downing
At Lewan blev grillet er kun den halve historie om et Titans angreb, som aldrig kom i gang. Cardinals smed alle mand i boksen og lukkede ned for Derrick Henry og selvom det burde have givet muligheder til Titans stjerne receiverduo, så gik det bare ikke. Julio skal lige vænne sig til det nye angreb og så skal den offensive koordinator – Todd Downing – tilbage til tegnebrættet. For han skal have mere ud af Jones og Brown end sølle 78 yards og ét touchdown. 

– Nichlas Mohrsen

Detroit Lions – San Francisco 49ers (33-41)

Lions: Penei Sewell bør blive på venstre tackle
En af forsæsonens store skuffelser, Penei Sewell, var tilbage på sin vante position som venstre tackle mod 49ers og Nick Bosa. Den normale starter, Taylor Decker, var ude med en skade, men savnet var han ikke ligefrem. Sewell så bekvemt ud på venstre side og lignede den spiller, han var i college, og det endda imod en af ligaens mest skræmmende modstandere i Bosa. 
Han tillod seks pressures, men kun to hits og ingen sacks. I mod en spiller som Bosa er det ikke et skidt resultat i ens debut. Sewell bliver en rigtig god venstre tackle og giver Lions’ cheftræner, Dan Campbell, et problem, der skal løses, når den dyrt betalte Decker er tilbage.Der er ingen tvivl om, at Sewells potentiale er højere end Deckers, men Decker kan først fritstilles i 2022, og skifter man en dyr spillers position efter fem år som holdets venstre tackle? Det ville jeg gøre.

49ers: Runningbacks don’t matter
Skader er efterhånden noget, som 49ers-fans er ved at være vant til, og det skete igen mod Detroit. Cornerback Jason Verrett er ude for sæsonen, og det er runningback Raheem Mostert også. Begge er triste, men det ser ud til, at 49ers løbeangreb bare trisser videre. Mosterts erstatning, Elijah Mitchell, løb 19 gange for 104 yards med et snit på 5,5 yards per løb. Mitchell havde lange løb og fik adskillige forsvarsspillere til at misse tacklinger og skabte imponerende 73 yards efter kontakt. Derudover scorede han også på et 38-yard løb. Mitchell ser ud til at blive endnu en på listen af hidtil ukendte runningbacks i et Shanahan-system, der kommer til at producere som en starter i den bedre ende, og det bliver øjensynligt kun bedre, når Trey Lance indsættes som starter.

– Anders Kaltoft

Atlanta Falcons – Philadelphia Eagles (6-32)

Falcons: Den offensive linje kan ikke udføre Arthur Smiths angreb
Jeg synes, det var tydeligt, hvad Atlanta Falcons gerne ville, og det er tydeligt, at Arthur Smith har en klar idé for sit angreb. Problemet er bare, at jeg ikke tror, at Smith har spillerne til at udføre hans angreb. Smith søger et fysisk og tungt løbeangreb, som åbner op for play action. Den offensive linje er bare langt fra god nok til at skabe skub i løbespillet. Matt Hennessy, Kaleb McGary og rookie Jalen Mayfield var ikke gode, og det er svært at se dem udvikle sig nok. Derudover mangler Smith noget fart i receiver-gruppen til at strække banen på de dybe play action-skud.

Eagles: Det simple var nok
På mange måde føltes sidste års Eagles-kollaps som et hold, hvor trænerstaben ikke kunne tilpasse deres stil til deres spillertrup. Jeg synes, vi så præcis det modsatte tendenser mod Falcons. Sirianni kaldte en simpel og risikofattig kamp, hvor han lod sin offensive linje flytte bolden på jorden og ellers gav Hurts mange simple og lette kast. På forsvaret var fokus på at lade den stærke defensive linje vinde deres matchups og ellers spille coverage med mange spillere. Det virkede til perfektion mod Falcons. Holdet lavede få fejl, spillede positivt og Hurts fordelte bolden klogt. Det var nok mod Falcons, men der skal nok også skrues op mod bedre modstandere.

– Teis Joranger

Buffalo Bills – Pittsburgh Steelers (16-23)

Bills: Skal nok finde nye krøller på angrebet
Det er meget typisk, at når et hold eksploderer det ene år, så skal de lige finde deres fødder i den nye sæson. Alle deres modstandere har brugt hele off season på at nærstudere tendenserne, og det var især tydeligt for Bills, at Steelers kom med en overraskende og meget specifik game plan, der var strikket sammen præcis til at slå Bills’ tendenser fra sidste år. Steelers havde fundet alle de ting, som Bills havde problemer med, og Bills skal nok til at finde et par nye krøller på angrebet, så det ikke bliver for meget som 2020.

Steelers: Pass rushet reddede Big Bens elendighed
Det var en mesterlig plan, som Mike Tomlin og Keith Butler havde strikket sammen til at slå Bills. Holdet blitzede næsten ikke, som de normalt gør meget. Holdet spillede meget cover 2 og roterede deres safeties i en grad, som de normalt ikke gør. De simulerede pressures og holdt contain på måder, de ikke har gjort før. Alt dette for at ramme Bills-angrebets svagheder. Denne plan lykkedes dog kun, fordi at Steelers kunne skabe tonsvis af pres med kun fire rushere. T.J. Watt, Cameron Heyward og Melvin Ingram var ustoppelige, og især Heyward spillede en af sine bedste kampe i karrieren. Alle disse faktorer vandt kampen for Steelers, så ingen snakker om, hvor dybt elendigt Ben Roethlisberger spillede.

– Teis Joranger

Kansas City Chiefs – Cleveland Browns (33-29)

Chiefs: Bekymrende ringe forsvarsspil
Chiefs vandt nok en gang, fordi Patrick Mahomes, Travis Kelce og Tyreek Hill er en helt igennem vanvittig trio. Jeg synes dog, det er bekymrende, at Chiefs så ofte har brug for den stærke offensive trio toppræsterer. Resten af holdet gjorde det ganske middelmådigt, og forsvaret blev fuldstændig ødelagt i første halvleg, og selvom det blev bedre efter pausen, var Chris Jones eneste spiller, der rigtig imponerende (igen, igen for hans vedkommende). Det er mægtig fint, at Mahomes kan agere Supermand, men i de kampe, hvor han bare rammer 5% under topniveauet kan Chiefs let komme i problemer pga. forsvarets beskaffenhed.

Browns: Malik McDowell ligner en gevinst på banen
I 2017 valgte Seattle Seahawks defensive tackle Malik McDowell i toppen af anden runden. Den talentfulde McDowell var et power house hos Michigan State, og mange havde store forventninger til ham. Allerede i sin første off season kom han dog alvorligt til skade i ATV-ulykke, og siden kom han i karambolage med loven adskillige gange. Det endte med, at han i 2019 blev idømt 11 måneders fængsel for overfald, at modsætte sig anholdelse og spirituskørsel. Dem afsonede han, inden han i foråret 2021 forsøgte at vende tilbage til NFL. Her fik han er prøvetræning hos Browns, der signede ham, og nu spillede han 43 snaps mod Chiefs og var ganske imponerende. Især mod løbet var McDowell strålende, og han havde fem tacklinger heraf tre defensive stops. Man kan håbe, at han er kommet på ret køl, da han på banen ligner en stor gevinst for Browns.

– Teis Joranger

New Orleans Saints – Green Bay Packers (38-3)

New Orleans Saints: Endnu et draft steal? 
New Orleans Saints har før fundet guld i draften – eksempelvis med Alvin Kamara. Nu har de måske fundet endnu et steal i cornerback Paulson Adebo, de valgte i fjerde runde af årets draft. I hvert fald havde den 22-årige cornerback en næsten perfekt debut. Han startede modsat Marshon Lattimore, og der blev kastet en del i hans retning i starten af kampen, men han stod godt imod. Og prikken over i’et var Paulson Adebos interception af Aaron Rodgers i end zone, som kom på et vigtigt tidspunkt og holdt Packers fra at score. Saints kan roligt starte ham i de næste uger, når Marshon Lattimore ventes ude. 

Green Bay Packers: Horribel start for Joe Barry
Koordinatorer i NFL har før fået dårlige debuter, men Joe Barrys debut som defensiv koordinator hos Green Bay Packers må næsten være historisk dårlig. Det fremgår tydeligt af statistikkerne: De tillod 38 point, lod Jameis Winston score fem touchdowns på kun 20 kast, og tillod over 170 løbne yards. Præstationen var om mulig endnu dårligere, end statistikkerne antyder. Det virkede ikke som et forsvar, der har spillet sammen før, selvom flere også var der i sidste sæson, og der var konstante kommunikationsfejl. Offensiven var nu også dårlig, og der er nok at arbejde på i Wisconsin… 

– Victor Risager

New York Giants – Denver Broncos (13-27)

New York Giants: Et enkelt lyspunkt på angrebet
Der var ikke meget at råbe hurra for i New York Giants-land søndag, så vi fokuserer selvfølgelig på et af de meget få lyspunkter, der var: Sterling Shepard! Den 28-årige receiver er tydeligvis quarterback Daniel Jones’ yndlingskastemål, og søndag var han i fremragende form syv receptions for 113 yards og et touchdown i sin foretrukne rolle som slotreceiver. Netop hans scoring var også fremragende, hvor han snød cornerback Patrick Surtain. Men der skal altså også gang i de øvrige spillere som Saquon Barkley og Kenny Golladay, hvis Giants skal noget som helst i år. 

Denver Broncos: Von Miller har stadig noget tilbage i tanken
Et par spillere sprang i øjnene, mens jeg så denne kamp: blandt dem var Teddy Bridgewater og Von Miller. Og de var begge fremragende. Her fokuserer vi lidt på sidstnævnte, og så må vi rose Bridgewater i de kommende uger, hvis han fortsætter. Von Miller viste noget af det ekstremt høje pass rusher-niveau, som han er kendt for, men som han faktisk ikke har vist meget af siden 2018. Han endte med to sacks, og der var gange, hvor Giants’ tackles dårligt noget havde bevæget sig, inden Von Miller havde ramt Daniel Jones. En imponerende kamp fra den 32-årige pass rusher. 

– Victor Risager

New England Patriots – Miami Dolphins (16-17)

Patriots: Mac Jones udførte sine opgaver (næsten) til perfektion
Miami har et af NFLs mest aggressive forsvar, der forårsagede flest turnovers i 2020. Derfor var det spændende at se, hvordan Jones ville reagere på alle de eksotiske blitzes fra Brian Flores. Den opgave forvaltede han rigtig flot, hvor han flere gange leverede præcise bolde i momentet før tacklingen kom. Især på tredje down imponerede Jones, der var hovedårsagen til at Patriots konverterede 11 af 16 til nye downs. Patriots’ game plan var dog begrænset til fortrinsvis korte og mellemlange kast, og derfor blev det oftere til FGs end TDs på trods af mange lange drives. Men alt i alt en rigtig flot debut af Jones, der så bedst ud af alle rookie-QBs.

Dolphins: Fin start for Tua, men vi vil se mere
Sidste år fandt vi ud af at Dolphins har et godt forsvar, gode special teams og en talentfuld head coach. I denne sæson handler det om, hvad de har på QB-positionen. Især når Deshaun Watson står og spøger i baggrunden ifølge de seneste rygter. Tua gjorde det rigtig fint med gode dybe kast til Waddle og Parker, og han er rigtig effektiv i RPO-systemet. Det var dog ikke en super dynamisk kamp med omkring 200 kaste-yards imod en svær modstander på udebane. Han havde mulighed for at lægge låg på kritikerne, hvilket han ikke formåede. Der blev heller ikke hældt mere brænde på kritikernes bål, men vi har brug for, at Tua træder ordentlig i karakter, hvis han med 100% sikkerhed skal være fremtidens mand i Miami. 

– Victor Ostenfeld

Los Angeles Rams – Chicago Bears (34-14)

Rams: Stafford fik drømmestart i Los Angeles
Hvis de resterende hold i NFC West havde håbet på startvanskeligheder i det nye angrebsægteskab mellem Sean McVay og Matthew Stafford, så må de være umådeligt skuffede. Stafford kunne ikke have fået en meget bedre start i sin nye klub og på sin nye hjemmebane. Det så nærmest ud til, at quarterbacken spillede mod sine familiemedlemmer i baghaven. Stafford styrede angrebet med en ro og snilde, man aldrig rigtigt så fra Jared Goff over en længere periode. Den nye Rams-quarterback ramte på 20 af 26 kast for 321 yards og tre touchdowns. Han blev sacket en enkelt gang. Stafford viste en ro under pres og evne til at bevæge sig i lommen og slippe væk fra modstandernes, samt beviset på, at kanonarmen stadig er skruet rigtigt på. I fjor snittede Goff 6,3 yards per kast, i denne uges Lions-nederlag var han helt nede på 4,4 yards per kast. Stafford? 8,8 yards. Det giver angrebet en helt ny dimension.

Bears: Hvad er planen, Nagy?
Chicago Bears fik smæk i Sunday Night Football, og selv om de fleste nok havde troet, at Rams ville vinde, så var det måden, hvorpå de vandt, der var kritisk. Chicago havde til tider tur i den og David Montgommery spillede en imponerende kamp, men cheftræner Matt Nagy havde ikke en god kamp. Træneren gik på den på fjerde down fire gange i kampen, herunder på 4. down og 15, da holdet stadig havde en mulighed for at komme tilbage og var inden for field goal-rækkevidde. Bears var 0-4 på fjerde down. Jeg har ikke noget reelt problem med den aggressive indstilling, men der var ingen konsekvens bag. Bears undlod eksempelvis at gå efter den på 4. down og 2 på Rams’ banehalvdel, trods de resterende fire forsøg var mere en dobbelt så lange. Derudover kommer beslutningen om, at bruge Justin Fields sparsomt. Det er måske mere en personlig sag, men jeg har aldrig brudt mig om rotation på quarterbackpladsen, specielt ikke med så forskellige spillere. Det sætter kontinuiteten over styr. Det virker lidt som om, at træneren famler i blinde i håbet om at finde noget, der fungrer.

– Jacob Graversen

Los Angeles Raiders – Baltimore Ravens (33-27)

Raiders: Viva Las Vegas Baby!
Det var første gang Las Vegas’ fans fik lov til at se Raiders spille i ørkenbyen. Og selvfølgelig blev det et festfyrværkeri af en kamp. Det er umuligt at sige, hvor meget vi egentlig lærte af kampen, der fuldstændig eksploderede i fjerde quarter og overtime med sindssyge plays og hovedrystende beslutninger (hvorfor prøver man at trække forsvaret offside for at komme 2 cm tættere på endzone i OT?!). Det vigtigste var, at Raiders fik skabt en hype omkring holdet i deres nye hjemby, der nu har fået en grund til også at feste om søndagen.

Ravens: Løbespillet er stadig ligaens bedste
Preseason blev et kæmpe skadeshelvede for Ravens, der mistede runningbacks på stribe. Derfor måtte de stille med tre runningbacks, som aldrig har spillet for holdet, men alligevel løb de Raiders i sænk for 189 yards. Lamar Jackson stod for 86 af dem, og hans vilde evner gør bare, at Ravens’ løbespil er tæt på ustoppeligt uanset, hvem de sætter ind ved siden af ham. Kampen var ligeså vanvittig som Las Vegas selv, og Ravens tabte for første gang i 99 kampe(!), hvor de har været foran med mindst 14 point. Men resten af sæsonens kampe bliver ikke som denne, og løbespillet skal nok sikre sejre fremover. 

– Victor Ostenfeld