Selvom Tom Brady til tider ikke har lignet sig selv i år, så har han ikke tænkt sig at gå på pension, men fortsætter næppe karrieren for Tampa Bay Buccaneers.

Tom Brady fylder 45, inden næste års NFL-sæson, men alligevel har han ikke tænkt sig at gå på pension, det fortæller Sam Robinson fra Pro Fooball Rumours.

Det er “alment antaget” omkring NFL Bradys ophold i Tampa Bay, at det slutter efter denne sæson, skriver Jason La Canfora fra Washington Post. Bucs ønskede ikke, at trade rettigheden til Tom Brady, da han kortvarigt var på pension tidligere i år, men den kontraktforlængelse han underskrev efter Super Bowl udløber til marts, hvor han bliver free agent.

Bucs kan ikke franchise tagge Brady

Klubben kan heller ikke franchise tagge ham (læs mere om franchise tag her), da Brady gik med til omstrukturere sin kontrakt i 2022, men samtidig fik indskrevet, at klubben ikke kan bruge franchise tagget på ham.

Efter to forrygende sæsoner for Buccaneers, hvor klubben vandt Super Bowl i 2020, og han selv førte ligaen i kaste-yards i 2021 men tabte i playoffs til Rams, så har 2022 ikke været en dans på roser. Tampa Bay Buccaneers (6-7) fører stadig NFC South, men spillet har ikke været godt, og med fire spillerunder tilbage, kan Bucs risikere at misse slutspillet.

Ballade i baglandet

Det forlyder fra Tampa-land, at der er en del uenigheder mellem Brady og offensiv koordinator Byron Leftwich, og at Brady selv indfører plays og aftaler justeringer med sine receivere. Det kom også frem sidste år, at der var en dyb kløft mellem headcoach Bruce Arians og Brady, hvilket i sidste ende medførte, at Arians skiftede job i klubben og Brady kom ud af sin kortvarige pension.

Uden Arians (der har øgenavnet quarterback-hviskeren) har Bucs dog haft betydelige problemer med at flytte bolden og har ikke scoret i nærheden af det antal point de gjorde i Bradys to første år ved roret. Faktiske er de gået fra andenpladsen i flest scorede point i NFL til nummer 28 (ud af 32).

Hvor spiller Brady næste år?

Brady rygtedes sidste år at have kontakt til både 49ers, Raiders og Dolphins. Hvis han fortsætter karrieren efter i år, er det sandsynligvis en af de klubber, der er i spil til at blive hans næste arbejdsgiver.

49ers har lige fundet et guldkorn i Brock Purdy og har investeret fremtiden i Trey Lance, Dolphins har gang i en succesrig sæson med Tua Togovailoa ved roret (og har allerde fået en straf for at flirte ulovligt med Brady), så det efterlader kun Raiders, hvor Bradys tidligere offensive koordinator Josh McDaniels nu er headcoach.