Årets vært for NFL Honors, komikeren Steve Harvey, skulle underholde publikummet til årets prisfest, og det blev bl.a. til en joke på Bradys bekostning.

Harvey, der bl.a. er kendt som værten for tvprogrammet Family Feud, har åbenbart set alle 52 Super Bowls, og er ved at være træt af at se Tom Brady komme igen år efter år. Det gav han udtryk for ved lørdagens festivitas.

Om der blev holdt et hemmeligt møde blandt de tilstedeværende NFL-spillere efter festen vides ikke. En ting er dog sikkert og det er, at Brady går på banen til sin niende Super Bowl mandagmorgen dansk tid.