Dette års Super Bowl bliver produceret af den amerikanske tv-station CBS, og de kommer til at introducere helt nye kameravinkler og flere kameraer end nogensinde før.

Du kommer ikke til at gå glip af noget som helst i Super Bowl LVIII. Ikke færre end 165 kameraer kommer til at dække hvert et græstrå på banen og hver en bevægelse fra spillerne.

CBS og CBS Sports, der producerer kampen både for det amerikanske og internationale publikum er gået all-ion både på antallet af kameraer, nye vinkler og kvalitet. Ikke færre en 24 kamerer optager kampen i 4K-zoom.

Derudover vil der også være seks helt nye “doink”-kameraer indlejret i målstolperne for at give seerne et glimt af field goals og resten af ​​banen. Kampen bliver også dækket med droner, robotkameraer, pylonkameraer, AR-kameraer, skycams, masser af replay-maskiner og meget mere.

Og til børn og barnlige sjæle vil kampen også blive samsendt på Nickelodeon-kanalen. Den kan du se med NFL Gamepass.

For lidt over 20 år siden var CBS også med helt fremme på noderne og kunne med stolthed proklamere, at man havde opfundet nye metoder at filme Super Bowl, og at udgave 35 i Tampa ville have 33 kameraer og en revolutionerende 3D-effekt på enkelte spil, som dog viste sig en smule skuffende.

Til Super Bowl LVIII er antallet af kameraer præcist femdoblet, og nu kommer der AR slow-mo også. Vi glæder os allerede.