
For anden gang på en uge har San Francisco 49ers tilføjet en erfaren receiver til truppen. Ny mand i rødt og guld er Christian Kirk.
Efter blot en enkelt sæson Houston Texans, blev Chrisian Kirk frítstillet og han nu indgået en et-årig aftale 49ers. Aftalen kan løbe op i 6 millioner dollars, det skriver NFL-reporter Jordan Schultz, der var først med nyheden.
Den 29-årige receiver går ind i sit niende år i NFL, hvor han spillede sine første fire sæsoner for Arizona Cardinals, hvor han var et andenrunde-valg i 2018 draften, dernæst tre år for Jacksonville Jaguars og altså sidste år lige var omkring Texans.
For 49ers er Kirks ankomst det seneste skridt i en markant ombygning af receiver-gruppen. Sidste uge lavede klubben lidt af et scoop, da de skrev kontrakt med den mangeårige Bucs-stjerne Mike Evans på en treårig kontrakt til 42,5 millioner dollars.
Tilføjelserne af Evans og Kirk giver 49ers to erfarne spillere på positionen, mens Jauan Jennings, Brandon Aiyuk, Kendrick Bourne og Skyy Moore enten allerede er landet andre steder eller forventes at gøre det i de kommende uger eller måneder.
Jennings er unrestricted free agent, efter han og 49ers ikke kunne blive enige om en forlængelse sidste offseason. Han har endnu ikke skrevet under med et nyt hold efter transfervinduets første uge.
Aiyuk er med garanti fortid i San Francisco. Sportschef John Lynch sagde allerede i januar, at receiveren har spillet sit sidste snap som 49er.
Indtil videre har 49ers beholdt Aiyuk i den officielle trup, da klubben fortsat håber på at kunne lave en trade.
Kendrick Bourne er taget til Arizona, og skal for Cardinals med Hjalte Froholdt, mens Skyy Moore srev under med Green Bay Packers.
Som det ser ud nu, har 49ers følgende receivere til rådighed: Mike Evans, Christian Kirk, Ricky Pearsall, Demarcus Robinson, Jacob Cowing og Jordan Watkins.
San Francisco har også seks valg i de første fire runder i NFL draften til draften, hvis de vil tilføje yderligere receivere til truppen.








